Kundeoplevelse - eftersøgningskorpset

Jeg passer min søsters gule labrador hvalp på 6 mdr. Bondo, mens hun er en uge i Prag.
Hun afleverer ham mandag den 1. november 2010. Vi har selv en Labrador Retriever på 2 år og de enes fint.
Tirsdag aften vil Allan, min mand, gå en tur med Bondo alene. Vi bor i Skive Midtby og da de går ved Fakta på Asylgade, blive Bondo skræmt over noget og vrider sig så voldsomt, at spændet på hans halsbånd knækker. De er ikke langt fra, hvor vi bor så Allan tror at Bondo vil løbe op til os, men han er åbenbart så forvirret at han bare løber.

Nu starter den store eftersøgning på en løs hvalp i en fremmed by.
Vi er 3, en går med vores hund, en cykler på elcykel og en kører på scooter rundt i byen. Vi spørger alle vi kommer om ved og den er set i Brøndumsgade.
På vores fortrappe lægger vi tæppe, mad og det knækkede halsbånd, men aftenen går og natten med søgen, men vi finder IKKE Bondo.
Onsdag morgen efterlyses han i Radio Skive, annonce i Skive Folkeblad, opringninger rundt til alle vi kender. Vi fortsætter med at lede i midtbyen.
Kl. 09.30 ringer der en som har hørt efterlysningen i Radioen, at hun har set ham i Marienlyst.
Så kører vi 3 ud i det område. Allan ser den fra bilen, men den er så skræmt at den stikker af. Han hopper ud og får den ind på marken bag Dantherm. Han er kun 2 meter fra Bondo, som vælger at stikke af igen. Flere kommer for at hjælpe, men vi finder ham ikke.

Jeg kender Hans Winther fra DcH’s Eftersøgningstjeneste og ringer til ham for at spørge, hvad jeg skal gøre. Han vil komme med det samme. Han har Zita med. Han ringer efter Per Lindberg også fra DcH´s Eftersøgningstjeneste og han kommer, så hurtigt han kan, også medbringende Foxie + 2 hunde mere.
Da vi kl. 15 endnu ikke har fundet ham, bliver vi enige om at stoppe.
Jeg er dybt ulykkelig, og også helt udmattet af træthed efter mange timers gåen og leden.
Kl. 15.20 ringer de fra A-Sport i bunden af Marienlystvej at de igen har set Bondo.
Jeg ringer til Per, Hans, Allan og et par stykker mere og alle søger vi i området til det bliver mørkt – desværre uden at finde Bondo.
Hans råder os til at lade være at søge mere før det bliver lyst – for at give ham ro. Lidt søvn blev det til, men ikke meget.

Torsdag morgen starter vi igen med at lede i området omkring Marienlyst. Min nevø Martin som til dagligt bor sammen med Bondo kommer herop og hjælper. Hans med Zita og 5 mere kommer til.
Kl 9.20 ringes vi op, at nogen har set ham i Petuniavej området onsdag aften. De havde lige hørt det i radioen.
Jeg føler nu at det er håbløst at lede efter Bondo – han kan jo være hvor som helst.
Mange hjælper til nogle i bil, nogle på scooter, andre på gåben. Pludselig råber Martin, at han kan se ham langt ude i retning mod campingpladsen.
Hans, Per, Martin og jeg mødes ved P pladsen i bunden af Marienlyst Strand.
Hans og Per har hunde med og hele området omkring campingpladsen bliver gået igennem – uden resultat. Vi bliver enige om at holde pause og få noget frokost.
Lige da vi sidder i bilerne, får vi øje på en gul hvalp på toppen af bakken ved campingpladsen.
Da den får øje på os, går den ind i skoven igen. Vi 4 går nu uden andre hunde og alle bevæbnet med de lækreste godbidder til Bondo op ad bakken.
Vi søger i krat, skov og mark og efter 45 minutter har Hans øjenkontakt med Bondo, som ligger på åben mark og holder øje med os.
Hans med sin store erfaring og rolige væsen prøver at gøre sig interessant og lokke Bondo med sig. Bondo er skræmt og kommer ikke når vi kalder, men efter 10 minutters lokken følger Bondo efter Hans og maden og Bondo er i snor.

Et mareridt har fået en lykkelig slutning.  Efter at være savnet i 42 timer.
Jeg har stor respekt for det kæmpe arbejde Hans Winther og Per Lindberg, samt deres dygtige hunde, har gjort for at finde Bondo. Jeg er så dybt taknemmelig.    

Marianne Dahl Jakobsen, Esle Cykler Skive.