Kundeoplevelse - eftersøgningskorpset

Til DCH.

Torsdag d. 4/12 kl. 7.00 om morgenen var jeg ude for en grim overraskelse. Jeg er ejer af gammel Cairn terrier han (17½ år), der er ved forbavsende godt helbred, men desværre tiltagende senil, hvilket betyder at han har tiltagende svært ved at orientere sig. Jeg bor på landet, hvor der er plads nok, og når jeg sætter ham uden for går han højest en tur rundt om huset, hvorefter jeg henter ham igen.
Jeg er mig pinligt bevidst at jeg ved at beholde en hund der er delvis hjælpeløs (ikke helt så meget som jeg troede, skulle det vise sig), påtager mig et ansvar, der er større end ved en "normal" hund.
Torsdag morgen var "Ollie", som han hedder, ingen steder at finde. Ingen steder. Og jeg måtte erkende at den eneste mulige forklaring var, at jeg ikke havde taget ham ind aftenen forinden. Eftersøgning i udhuse og skure gav ingen spor af ham, Han var simpelthen gået.
At en Cairn terrier bliver væk, er der ikke noget usædvanligt i. Det er en meget selvstændig hund. Man finder den igen, eller den kommer selv tilbage; men det her var ikke godt.
Venner og familie kom til undsætning; men lige meget hjalp det. Han var som sunket i jorden.
Da jeg efterhånden havde brugt 6 timer på at lede efter ham fandt jeg på at ringe til en god bekendt, Hanne Knudsen, fra Fåborg, der tit har trimmet Ollie for mig. Hun avler bl.a. blodhunde; som den eneste jeg kender. Hun var så utroligt behjertet at komme forbi med en hund. Hunden havde færten og retningen, men var trænet i at finde mennesker og derfor ignorere hundespor, hvilket gjorde opgaven forvirrende. Det lykkedes derfor ikke at finde Ollie før Hanne var nødt til at tage hjem for at passe sine kunder. Hun gav mig imidlertid det rigtige råd: Prøv at ringe til DCH.
Via hjemmesiden fik jeg kontakt til Peder Søndergaard fra Kreds 1. Beskeden var: Vore hunde er ikke trænede i at finde andre hunde men ting. Men vi vil gerne prøve.
Efter 10 min. blev jeg ringet op af Frede Pedersen som gav samme besked. Vi vil gerne prøve. Vi kommer med 3 hunde, og vi skal nok være der før det bliver mørkt.
Efter ca. en halv time dukkede de 3 eftersøger og deres hunde op på gårdspladsen.
Heidi Buch med "Mille", en schæfertæve, Finn O. Larsen med "Donna", også en schæfertæve, og Frede Pedersen med "Siggi" en labrador han.
Efter at have snuset behørigt til en af Ollie’s ting startede de straks afsøgningen i tre forskellige retninger. Hundene var tydeligt opstemte og arbejdsivrige. Efter ca. 20 min. var der gevinst. Det blev Finn og Siggi der fik æren af at blive dagens helte. Alle bekymringer om Ollie`s skæbne blev gjort til skamme. Sulten og lidt forkommen var han, men fejlede ellers ikke en pind. Han var gået og kunne simpelthen ikke finde hjem igen.
Tusind tak til Heidi, Finn og Frede samt jeres dejlige hunde.
Også stor tak til Peder Søndergaard.

"I får 5 stjerner af mig"

Mange hilsener.

Hasse Eckmann

P.S. Indlægget må offentliggøres.