Kundeoplevelse - eftersøgningskorpset
Tilbagemelding fra Thomas Due, modtaget af Peder
Søndergaard, DcH’s Eftersøgningstjeneste.
Min Kikkert blev tabt omkring kl. 21.30 den 16/05 2009, og
jeg ledte efter den en ½ times tid uden held.
Her til formiddag var jeg igen ude at lede efter kikkerten
et par timer, men igen uden held.
Da familien har hundekennel/pension kendte jeg til DcH og
gik ind på DcH’s hjemmeside og fandt telefonnummeret til PS der gav mig 2
muligheder for kontakt til Eftersøgningshundefører. Jeg ringede til Helle Voigt,
fra Horsens.
Efter 2 timer kom Helle med Gizmo og efter lidt snak om
opgaven anviste jeg et område på ca. 1000 m2.
På under et minut have Gizmo fundet kikkerten og kom og
afleverede den til Helle.
Det var en fantastisk oplevelse at se hunden arbejde og så
hurtigt løse opgaven. En stor tak til Helle og Gizmo.
Ros til DcH for Eftersøgningstjenesten og det er en billig
måde at få sin ny kikkert til 5000 kr. tilbage igen.
Thomas Due
Jernbanegade 5, 1.tv.
7130 Juelsminde.
© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
|