Kundeoplevelse - eftersøgningskorpset

Tilbagemelding fra Hans-Henrik Mogensen

Lørdag den 8/8, var det godt vejr – så jeg var iklædt korte bukser og t-shirt. Vi skulle have gæster om aftenen – græsset var blevet meget højt – så det skulle absolut slås – det skal her nævnes at græsplænen er ca. 5000m2.  Min egen havetraktoren var gået i stykker - så ved 12’tiden tog jeg min telefon op af lommen og ringede til naboen for at hører om jeg måtte låne deres. Jeg vidste at de var hjemme – men de tog ikke telefonen – så jeg tog min cykel for at køre de ca. 200 m. op til dem – snakkede med dem, og fik lov til at låne deres havetraktor. Kørte hjem på den – og begyndte at slå græs. Det tog sin tid – da græsset var blevet alt for langt – mange stop – køren frem og tilbage for at få det nogenlunde pænt. Ved 15 – 15.30 tiden kørte jeg tilbage med traktoren og satte den på plads i laden og sagde tak for lånet.

Kom hjem og begyndte, sammen med den hjemmeboende knægt – at rive en hel del af det afklippede græs væk. Ved ca. 17 tiden ringede den ene af gæsterne – på vores private telefon - for at sikre sig at det var kl. 18.30 de skulle komme. Han fortalte at han havde prøvet flere gange at ringe på min mobil – men jeg tog den ikke – derfor ringede han på privaten.

Så startede panikken – hvor er min telefon – jeg vidste jeg havde haft den ved 12 tiden da jeg ringede til naboen – men siden kunne jeg ikke huske jeg havde set den. Ringede til den – for at hører om den lå nogen steder i huset eller bilen – tog fruen med en tur rundt i haven – samtidig med at vi ringede til den – for at lede efter den – men alt var forgæves. Yderligere panik. Gik turen op til naboen – kunne jo være jeg havde tabt den på vej op eller ned – eller deroppe – men nej – den var væk.

Da gæsterne ankom – gik vi en tur igen – prøvede det samme – stadig uden resultat – og i løbet af aftenen - da det var blevet mørkt – prøvede vi igen – ud fra den tanke, at nu kunne vi måske se lyset fra telefonen, når man ringede til den – da det var blevet mørkt – men fortsat uden resultat. Panikken voksede.

Jeg er jæger – og kom i tanke om, at jeg i det sidste jagtblad JÆGER havde set, at DCH har en Eftersøgningstjeneste – som de stiller til rådighed – lige som jæger har deres schweisshunde.

Søndag morgen ved 9.15 tiden ringede jeg til det telefonnummer der stod i jagtbladet – og snakkede med en flink mand – der fortalte at han var på vej til et møde – så han sad i sin bil – og havde alt sit materiale bag i den – så hvis jeg ville ringe om ca. 20 min – ville havn give mig et nummer.

Jeg ringede efter ca. 20 min – men ingen svarede – efter ca. 2 min ringede min telefon – og det var kontaktpersonen – der opgav mig 2 telefonumrer i mit område – hvor jeg kunne prøve om de havde tid.

Jeg prøve det første først – og fik heldigvis kontakt med Vibeke Gyldenkærne – jeg forklarede hende kort om min manglende telefon og om hvor jeg boede. Hun skulle til middag kl. 13.00 så hun ville komme med det samme.

Kl. ca. 10.15 ankommer Vibeke – sammen med hendes border-collie han – som jeg desværre har glemt navnet på.

Jeg har selv en glad labrador tæve på godt 2 år – som jeg bruger til jagt – og hende bad Vibeke mig lukke ind – så hendes hanhund kunne koncentrerer sig om den opgave den skulle ud på. Jeg lukkede tæven ind – og vi gik en tur rundt i haven for at kikke lidt på opgaven og området.

Vi blev hurtigt enige om at telefonen ikke kunne ligge på det afslået græs – der ville vi have fundet den. Kanten af vores græsplane ligger direkte op til åben mark – hvor der er græsmark – og hvor græsset står 10-15 cm højt – der kunne den godt ligge – men der  var også mulig for at den kunne ligge ned i nøddehegnet til den anden side – hvor jeg havde kørt op og ned af – samt kørt det oprevet græs ind imellem, i hækken eller i rabatten op og ned til naboen.

Ind i mellem blev der også tid til lidt snak – hvor Vibeke fortalte at dette var første gang  hun var ude med sin hund for at finde en ting. Hun havde været på flere eftersøgninger – efter andre hunde – nogen af dem med succes – set ud fra et eftersøgnings synspunkt – et par af dem var fundet kørt over af tog – og en del af dem var kommet hjem af sig selv. Hun havde også haft succes med en eftersøgning af et bortløbet marsvin – som hendes hund fandt - kom og afleverede – uden at marsvinet havde taget skade

Vibeke foreslog at vi startede systematisk i den ene ende – og startede med at afsøgte området mellem plænen og græsmarken først. Hun satte hunden på – og vi gik ca. 50 meter – da hunden – ca. 15 cm inde i det høje græs fandt telefonen. SUCCES – og stor glæde fra min side – Vibeke forblev rolig – men jeg tror at hun i sit stille sind – også glæde sig og var lidt stolt – ikke mindst af sin hund – og udbyttet af de mange træningstimer.

Afsluttede med en hyggelig kop kaffe på terrassen – lidt hundesnak og hundene fik lov at sige goddag til hinanden.

Kl. 10.45 kørte Vibeke og hende hund igen.

Jeg vil sige at jeg oplevede hele seancen – som yderst venlig og professionelt. Jeg ringede kl. ca. 9.10 til Eftersøgningstjenesten og kl. 10.30 havde jeg min telefon igen – flot.

Hvad kostede dette så mig??. Jeg havde læst på DcH’s hjemmeside at det kun kostede kørepenge – men da jeg ville betale Vibeke – ville hun ingenting have. Det kan man i min verden ikke – så Vibeke fik lidt tilskud til hundefoder og en flaske vin til sig selv – og så sagde hun oven i købet mange tak!! det var jo mig der skulle takke!

Tusind tak for hjælpen og den venlige og yderst professionelle måde at gribe sagen an på.

Jeg har i den forløbende uge fortalt ovenstående historie en del gang – og gør det gerne igen – og tøver ikke med at anbefale DCH og deres eftersøgningstjeneste.

Hans-Henrik Mogensen
Vognserup Engvej 4
4420 Regstrup