Indlæring af apportering gennem "byttedrift"
Udarbejdet til hjemmesiden for Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening af Erik Hansen

Af instruktør og hundekonsulent Hans Rosbjerg

Denne metode er bedst egnet til den gruppe af hunde, som fra naturens side har anlæg for at apportere - dvs. samle ting op og bære rundt med det - kort sagt retrievere, spaniels, schæfere m.fl. og nogle de stående jagthunde.

Ved disse hunde har man bevidst avlet på apporteringslyst og derfor er det naturligt at bruge byttedriften som indlæringsmetode. Hos visse af de stående jagthunde kan metoden dog give problemer, da det desværre har været almindeligt, at apporteringen blev indlært gennem "tvang" og denne "apporteringsevne" er selvfølgelig ikke arvelig. Det skal dog retfærdighedsvis nævnes, at der er sket store ændringer i dressurmetoden i positiv retning gennem de senere år.

Personligt kan jeg ikke lide ordet "byttedrift", selvom det bruges meget. Jeg synes, det er populistisk, da der ikke er en entydig definition af ordets adfærdsmæssige betydning. Apportering er en del af hundens oprindelige jagtinstinkt, hvor man gennem selektion har forstærket bestemte egenskaber, som fx at fange ting i bevægelse eller samle op og derefter bære det hjem. Derfor definerer jeg byttedrift, som evnen/lysten til at fange og fastholde samt samle op og bære.

Indlæringsgrupper
Den færdige apporteringsøvelse består af en lang række enkeltdicipliner, som starter med, at hunden sidder ved siden af føreren og sendes af sted på kommando, for til sidst at aflevere apporten siddende foran. Indlæringen efter byttedriftmetoden foregår dog i en anden rækkefølge, som lidt forenklet består af 9 delmål i 3 indlæringsgrupper:

1. Løbe efter - gribe fat/fastholde - komme tilbage.
2. Samle op - bære pænt - aflevere til hånden.
3. Blive siddende og afvente apportkommando - aflevere siddende - gå bagom på plads.

Første indlæringsgruppe
Indlæringen kan starte tidligt, da mange hvalpe gerne vil samle alt muligt op og specielt hvis man har kastet det først. Denne medfødte adfærd kan man udnytte ved at belønne hvalpen for at aflevere. Adfærden kan også forstærkes gennem leg, hvor man fx tager en klud eller en lille dummy og trækker den i zig-zag bevægelser og når hvalpen griber fat og holder fast, opmuntrer man, slipper og lader hvalpen løbe med "sejren". Herved gør hvalpen den positive erfaring, at føreren også deltager i de sjove lege og grundlaget for den senere indlæring er hermed skabt. Samtidig fremmes hvalpens jagtinstinkt, hvilket er en stor hjælp, da dette instinkt indgår som element i mange øvelser.

En anden god metode er at kaste en genstand (bold eller dummy) og give hunden lov til at løbe efter, i samme øjeblik den kastes. Herved udnytter vi jagtinstinktet, hvilket både er naturligt, hensigtsmæssigt og motiverende. Samtidig med eller gerne lidt før vi kaster, gives kommandoen "apport". Til hvalpe kan en golfkugle være god, da den har en passende størrelse og vægt og kan trilles af sted. Hvis vi bruger bold, bør den ikke være for blød, da mange hunde derved får den dårlige vane, at tygge i den. Vi kan også bruge en dummy, som kan fremstilles i flere størrelser og være beklædt med forskellige materialer, som fx gulvtæppe, læder eller skind. Har vi hunde, som gerne vil løbe efter og gribe fat, men som ikke er så vilde med at bære, kan en dummy beklædt med skind være meget effektiv. Her vil jeg lige tilføje, at det er forbudt at bruge pivedyr og lignende - det lærer hunde at tygge og evt. lægge sig andre steder for at hygge sig med byttet.

Når hunden har samlet op og er på vej tilbage, er det en god ide, at sætte sig på hug og når hunden er kommet hjem, sætter man venstre hånd op under hundens kæbe og kæler roligt med højre hånd. Efter kort tid siger man "slip" og tager genstanden.

Disse aktiviteter kan fint foregå inden døre, men senere flyttes indlæringen til et andet sted, hvor hunden ikke distraheres - et sted, som den kender og i begyndelsen det samme sted hver gang. Herved opstår der en association, - den ved, hvad der skal ske og det fremmer indlæringen og i særdeleshed motivationen.

Det er vigtigt hele tiden at have kontakt med hunden og derfor kan det være nødvendigt at bruge en ca. 3 m lang line, hvis den har tilbøjeligheder til at løbe lidt rundt. Det er også en god ide at gå nogle få meter med hunden i snor, når den har genstanden i munden, så den lærer at holde fast, men pas på at den ikke begynder at smide genstanden i utide.

Anden indlæringsgruppe
Når hunden glad kommer tilbage med genstanden, går vi i gang med den anden indlæringsgruppe. Her skal hunden lære at samle en genstand op, som ikke er i bevægelse, komme hurtigt tilbage uden at tygge og aflevere til hånden. Dette volder normalt ikke de store problemer, hvis vi belønner hunden for at gøre det rigtige, fremfor at rette på den, hvis den gør en fejl. - Stop, hvis noget går galt og spørg dig selv hvorfor. - Derefter gentages øvelsen.

Når hunden har lært at samle op, skal den lære at bære pænt og dette kan gøres ved, at vi går rundt med den i snor, samtidig med, at den bærer genstanden. Når den kan det og dens hjemkald er i orden, fjerner vi snoren og kaster genstanden længere væk. I starten skal den bare komme hjem og aflevere, men efterhånden kobles de andre deløvelser på, så den til sidst lærer at sætte sig roligt foran og aflevere pænt til hånden. Jeg vil ikke gå i dybden med disse delmål, men vil dog pointere, at det er vigtigt, at der aldrig må være en godbid i hånden, da den vil fokusere på hånden og spytte genstanden ud for at få godbidden. Årsagen er næsten altid, at man har belønnet hunden med en godbid når den kom, og det sidder så dybt, at den selvfølgelig også forventer at få en, når den kommer med genstanden. Derfor skal vi kun rose hunden, og lære den at fastholde, indtil vi med kommandoen "slip" tager genstanden. Belønningen kan være, at kaste genstanden igen eller rose og derefter finde en godbid i lommen og først belønne, når hunden sidder roligt.

Tredje indlæringsgruppe
Her skal hunden lære, at blive siddende ved siden af føreren indtil kommandoen "apport" gives. Dette gøres lettest ved, at vi får hunden til at sætte sig og gå lidt væk fra den og stille os med front mod den. Først derefter kastes apporten og kommandoen gives. Når den kan det, går vi ind til hunden og stiller os ved dens side og siger apport - husk at variere ventetiden, inden kommandoen gives. Sidste element er, at lære hunden at sætte sig foran føreren med genstanden, og først aflevere når kommandoen "slip" gives og derefter gå bagom på plads. Belønning som tidligere beskrevet.

Til slut vil jeg tage et problem op, som vi ofte støder på - "byttedriften" er blevet for stor. Dette medfører, at hunden enten tyvstarter, piber, gør, tygger eller løber rundt med genstanden og vi kan ikke komme i kontakt med den. Føreren råber op og skælder ud og det eneste vi opnår er, at hunden bliver mere ophidset og frustreret. Her er der kun en ting at gøre, - ingen apportering, gå selv ud og hent genstanden og stop øvelsen indtil hunden er faldet til ro. Husk derfor, at hunden skal være i ro inden den får lov til at apportere. Hunden må aldrig gøre den erfaring, at piben, gøen eller anden uønsket adfærd belønnes. Tyggeri er også en dårlig vane, som ofte skyldes, at hunden er blevet for ivrig, - derfor skal øvelsen stoppes med det samme, og man bør lære hunden at sidde roligt med apportgenstanden i munden, hvilket bedst gøres hjemme i vante omgivelser. Det er for øvrigt også en god ide, at vi selv henter apporten engang imellem. Hvis vi desuden vænner os til at afgive apportkommandoen stille og roligt, øges hundens opmærksomhed og det er generel en god ide, som kan bruges i alle øvelser.