Chokolade kan slå din hund ihjel!
Udarbejdet til hjemmesiden for Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening af Erik Hansen Tilbage

Artikel af Stig Marthinsen fra bladet Kobuk Forum
Oversat fra norsk af Tinna Romanius

Mange hundeejere giver deres hund chokolade. Er du en af dem, bør du læse denne artikel. Du vil højst sandsynlig være mere forsigtig i fremtiden.

Hunden forgiftes
Hunde er meget følsomme overfor en kemikaliegruppe ved navn metylxanthin. Koffein og teobromin er medlemmer af denne gruppe. Sidstnævnte forekommer i kakao og te. Hunde kan ikke omgøre metylxanthin til energi og udskille det i afføringen, lige så effektivt som mennesker, og hunden forgifter derfor sig selv. Hos mennesker er stoffet i kroppen 2-3 timer, hvor det er 18 timer hos hunden! Hos hunde optages stoffet i leveren, overføres via galdeblæren til tarmen, for derefter at omforme det til det originale metylxanthin stof. Derefter går det en ny runde, hvilket gentages flere gange, så i stedet for at komme af med stoffet, fortsætter hundens organer med forgiftningen.

Mørk chokolade er værst
Mørk chokolade er værst. Der findes mange typer chokolade, med forskellige mængder af koffein og thebromin. Den mildeste form er lys chokolade og den stærkeste form er kogechokolade. En dødelig dosis mælkechokolade er 56,7 g. pr. kg. kropsvægt. For en hund på 20 kg. vil det være dødeligt at spise ca. 1,1 kg. mælkechokolade. Mørk kogechokolade er farligere, da en hund på 25 kg. vil kunne dø af at spise 140 gram!!!

Flere symptomer på forgiftning
Symptomer på metylxanthin-forgiftning er opstød, opkast, hyperaktivitet, rastløshed, hyperfølsomhed ved berøring, hurtig hjertebanken og åndenød, manglende kontrol over benmusklerne og muskelkrampe. Symptomerne vil gentage sig i intervaller, for til sidst at påføre hunden generel svaghed, koma og sidst døden på grund af hjertekomplikationer. Bliver din hund forgiftet af chokolade, skal du hurtigt søge dyrlæge. Der findes metoder til at udpumpe giften fra hundens mave.

Lær ikke hunden at spise chokolade
At give hunden en lille bid chokolade, vil ikke påføre hunden skade isoleret set. Men hvorfor i det hele taget gøre det, når man nu ved, at det kan medføre hunden stor smerte og at det kan forgifte hunden? Det vil være en tragisk fejl at lære sin hund at kunne lide chokolade. En hund alene i huset med en stor æske chokolade vil hurtigt følge sin næse og få åbnet æsken og spise al indholdet. Og følgerne kan være katastrofale. Derfor anbefales det på det kraftigste – lad være med at give din hund chokolade!

På www.kobuk.no kan du læse andre artikler om hunde, foder, m.m.

Af andre madvarer, som er farlige for hunden, kan nævnes

Kalkunskind, valnødder og løg
Valnødder menes at være en mulig årsag til blæresten hos hunde. Løg, specielt rå løg, fører til øget nedbrydning af hundens røde blodlegemer og vil på længere sigt kunne bringe din hund i en kritisk tilstand. Værst er imidlertid kalkunskind, som kan forårsage akut betændelse i hundens bugspytkirtel, en alvorlig tilstand og oftest med dødelig udgang. Derudover har hunde, i lighed med mennesker, risiko for forskellige forgiftninger knyttet til rå eller spirende kartofler.

En tommelfingerregel man skal huske:
Hundemad er til hunde - menneskemad og –medicin er til mennesker.
Husker man det, er man altid på den sikre side. Er man i tvivl – kontakt dyrlægen, hellere en gang for meget end en gang for lidt.


© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
 Til toppen Til startsiden Tilbage