DcH for alle – Illusion eller virkelighed ?
Udarbejdet til hjemmesiden for Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening af Erik Hansen

Af Annette Lunau

Alle typer hunde starter til træning i DcH, men det kniber med at fastholde mangfoldigheden op gennem klasserne.

Når hundeførerne skal have ny hund, vælges der blandt ganske få racer.
DcH for alle er foreningens velkendte motto. Men er DcH virkelig for alle hunde eller er det kun de velkendte og populære racer og blandinger heraf, der kan være med?

Redaktionen har i efteråret 1999 lavet en undersøgelse af hvilke hunde, der starter til træning i DcH på ganske almindelige hvalpe- og begynderhold.

Samtidig har vi undersøgt hvilke hunde, der er i DcH’s højere klasser (B, A, og Elite), det vil sige de hunde, der har kunnet klare sig i DcH’s konkurrencer.

12 lokalforeninger har deltaget i undersøgelsen og 356 nystartede hundeførere har udfyldt et spørgeskema. 169 ”gamle” hundeførere (B, A og  Elite) har udfyldt et tilsvarende spørgeskema om deres hunde. De ”gamle” er delt op i 2 grupper, 66 viderekomne hundeførere træner med deres første hund og 103 gengangere er hundeførere, der er i gang med mindst deres anden hund.

En mangfoldighed af racer
62 forskellige racer er repræsenteret i de 242 racerene hunde (med eller uden stambog), der startede på begynderholdene. Det er racer, der går fra de mindste terriere til leonberger og grand danois. Alle typer af hunde er repræsenteret, dog er deciderede jagthunderacer underrepræsenteret i forhold til deres registreringstal ved DKK. 

31 racer er repræsenteret i de 145 racerene B,-A- og E-hunde (begge grupper samlet). Det er en nedgang i antallet af racer i forhold til begynderne, men der er også et mindre antal hunde i den del af undersøgelsen. Det skal dog ikke bortforklare, at der sker en nedgang i antallet af racer, jo højere vi kommer op i klasserne.

Hvis vi ser på antallet af små hunde (beagle/kelpie/cocker spaniel- størrelse og mindre) udgør de 28% af hundene i begynderklassen. Denne andel falder til 11,5% ved de viderekomne og helt ned til 6,5% hos gengangerne. 

De tre mest populære racer i DcH er i alle tre grupper labrador retriever, schæfer og golden retriever. Disse tre racer udgør samlet 32% af de racerene hunde på begynderholdene. Denne andel stiger hos de viderekomne til 54% for at komme helt op på 70% hos gengangerne. Hvis vi sammenligner med registreringstallene ved DKK for 1998 udgør de tre racer, som også er de mest populære racer her, samlet en andel på 25% af de registrerede hvalpe. Det vil sige, at allerede ved tilmeldingen til DcH er de tre racer overrepræsenteret.

På figur 1-3 ses de mest populære racer i de tre grupper. De kan sammenlignes med figur 4, som er DKK’s registreringstal for stambogsføringer i 1998.

De stambogsførte er de fleste
Det viser sig, at den største del af hundeejerne anskaffer sig en raceren hund. En meget stor del af disse racerene hunde er også stambogsførte, så mange hundeejere må have lavet en form for forarbejde, inden de købte hunden.

På begynder- og hvalpehold (figur 5) er 45,5% af hundene stambogsførte og 22,8% er racerene, men uden stambog. Knapt en tredjedel af hundene (31,7%) er blandinger af forskellige racer.

Når vi ser på de hunde, der er startet på begynderhold for nogle år siden, de viderekomne (figur 6), er andelen af stambogsførte hunde steget til 53%, racerene uden stambog er på 27% og blandingerne er nede på knap 20%

Udviklingen bliver markant i gruppen med gengangere (figur 7), hvor ca. 75% er stambogsførte, knap 15% er racerene uden stambog og kun knap 11% er blandinger.

Grundene til at der er færre blandingshunde blandt de viderekomne end hos begynderne kan jo være mangfoldige. En af dem kan være, at de hundeejere, der på forhånd har bestemt, at de vil lave noget med hunden er mere tilbøjelige til at vælge en raceren og evt. stambogsført hund. Der er måske flere ”impulskøbere” blandt ejerne af blandingshunde.

For den tredje gruppe, gengangerne, er det helt klart, at hundene er indkøbt med det formål at skulle gå til træning, og det giver naturligt en grundigere udvælgelse, der vil hælde mod bestemte racer og mod et seriøst avlsarbejde og dermed vil man typisk anskaffe sig en stambogsført hund af en race, der formodes at være egnet til brugshundearbejde.

Blandingerne er ikke så blandede endda
På figur 8 er de i alt 137 blandingshunde fra alle tre grupper, delt op efter hvor mange racer, der er i den enkelte hund. Det viser sig, at der i langt den overvejende del af hundene (63,5%) kun indgår 2 racer. Blandinger med 3 racer udgør 17,5%, og 9,5% er hunde, hvor man ikke kender antallet af racer. Det betyder formentlig i de fleste tilfælde, at faderen ikke er kendt, og mange af disse hunde vil høre til i en af de ovennævnte grupper.

9,5% af blandingshundene er blandet af 4 eller flere racer.

Labradoren bliver let forelsket
Yderst overrasket bliver man, når man ser på, hvilke racer, der indgår i blandingshundene (figur 9). Labrador retriever indgår i 58,4% af alle blandingshunde!

Schæferhunden kan slet ikke være med her, kun 29% af blandingshundene indeholder schæferblod. Golden retriever på tredjepladsen ligger på 18%, og disse tre racer er langt de mest dominerende hos vore blandingshunde. Collie og rottweiler følger efter med 6,6% skarpt forfulgt af border collie med 5,8%. Den mest almindelige mindre hund i blandingerne er cocker spaniel med 5,1%.

Hvordan det kan være, at labradoren i den grad er overrepræsenteret i blandingshundene kan være svært at vide. Men labradorer er jo kendt for at være venlige hunde og får måske derfor nemmere lov til at løbe frit rundt. De fleste labradorer er venlige over for andre hunde og vil gerne lege, så de har måske også en stor bekendtskabskreds i lokalområdet.

Så når din labradortæve er i løbetid, så hold øje med den, den er måske allerede forelsket og på vej ud!

Labradorhannerne har jo nok også part i den store andel af blandingerne, så det vil være klogt at komme op af lænestolen, hvis du ser en labrador luske rundt om huset, når din tævehund er i løbetid.

Forebyggelse vinder frem blandt nye hundeejere
På figur 10 er begynderhundene delt op efter alder ved kursets start. Det er helt klart, at rigtig mange hundeejere har forstået budskabet om at forebyggelse er bedre end helbredelse. Hele 64% af hundene er højst seks måneder gamle ved kursusstart.

17,4% af hundene er mellem 7 og 12 måneder, mens 18,6% er over et år gamle.

Det er en meget positiv udvikling, at hundene kommer så tidligt til træning, det giver langt bedre muligheder for at undgå de helt store adfærdsproblemer med hundene senere hen.

Hvis vi samtidig ser på kønsfordelingen af hundene, viser det sig (figur 11-13), at for de helt unge hunde, er der simpelthen halvt hanner og halvt tæver. Som man kunne forvente stiger andelen af hanner, når hundene bliver ældre. I den mellemste gruppe er andelen af hanner 51,6% og i gruppen over et år er hannerne oppe på 54,6%. Det skyldes formentlig, at der ofte er flere problemer med hanhunde, når de begynder at blive voksne. De ældste hunde kommer netop ofte til træning, fordi, der er problemer med dem, og her vil hannerne være overrepræsenteret, som tallene også viser.

Tæver er de nemmeste – hanner er de bedste
Når vi ser på kønsfordelingen blandt hundene i B-, A- og E-klassen er det et andet mønster der viser sig. På figur 14 og 15 ses fordelingen af hanner og tæver hos de viderekomne og gengangerne. 56% af de viderekomne har en tævehund, mens kun knap 40% af gengangerne har en tæve.

Konklusionen af dette må være, at tæver er lettere at arbejde med, og at de nye hundeførere, der har en tæve derfor har lettest ved at klare sig godt.

Gengangerne har derimod konkluderet, at hanhunde har et større potentiale, som de med deres større erfaring kan udnytte bedre.

Men er det så også sådan, det går i virkeligheden?
På figur 16 og 17 kan vi se, hvor stor en andel af hundene, der går i B-, A- og E-klassen henholdsvis for de viderekomne og gengangerne. Ret overraskende viser det sig, at procentvis er andelen af viderekomne og gengangere praktisk talt ens i alle tre klasser. 68% af hundene er B-hunde og det uanset om det er hundeførerens første hund, eller det er en mere erfaren hundefører.

I A-klassen befinder 24,2% af de viderekomne sig, mens 23,3% af gengangerne er her. 7,6% viderekomne er i Eliteklassen og først her får gengangerne en lille smule overvægt, de er oppe på 8,7%.

Antalsmæssigt er gengangerne i overtal i foreningerne, men de er åbenbart ikke dygtigere end de viderekomne. Det kan naturligvis få en til at tænke på, om deres valg af hanhunde frem for tæver nu også er så klogt endda.

Vi sætter selv begrænsningerne
På begynderhold er alle typer hunde og ejere repræsenteret. Hundene er generelt meget unge, og kommer før problemerne er blevet alt for store. Hundene er en frodig blanding af størrelser, farver, racer og gadekryds. Allerede i løbet af kurset falder de første fra af forskellige årsager, men typisk vil vel ca. halvdelen fortsætte med træningen i en periode ud over de første tre måneder. Det er i denne halvdel vi finder de hundeejere, der er interesseret i at træne/lege/arbejde med deres hunde.

Disse hunde starter typisk i C-klassens program (under en eller anden form), og det er her udvælgelsen sker.

Ud fra denne undersøgelse må vi konkludere, at den nye hundeejer, som har størst chance for at klare sig igennem til Eliteklassen, har en raceren og stambogsført tævehund, enten en schæfer, en labrador eller en golden retriever.

Jeg tror ikke på, at hundeførerne stopper i C-klassen, fordi deres gravhund, lille terrier eller grand danois ikke kan klare sig i A-klassen. Jeg tror, de stopper, fordi den ikke kan klare sig i C-klassen. Og hvorfor kan den så ikke det? Der er ikke noget fysisk eller psykisk, der forhindrer nogen hund i at være med i C-klassen, men der er måske noget andet. Det kan dreje sig om en mental barriere hos hundeejerne og trænerne. Mange ejere af ”ikke-brugshunde” tror ikke, at det kan lade sig gøre at træne hunden op til noget stort, og måske forventer træneren det i virkeligheden heller ikke.

Det billede både hundeejere og trænere ser for sig, når de tænker på en god arbejdshund, det er vel netop en labrador, en schæfer, en golden retriever og lignende racer og blandinger. Så måske er det i virkeligheden vores egne forventninger eller mangel på samme, der er med til at give det resultat, vi på forhånd forventer.

Populære på begynderhold

De viderekomne

De udvalgte

Hvalperegistreringer DKK 1998

Begynderhold

På begynderhold er hundene fordelt med 45,5% racerene med stambog, 22,8% racerene uden stambog og 31,7% blandinger.

B-A-E  viderekomne

Blandt de viderekomne er hundene fordelt med 53,0% racerene med stambog, 27,3% racerene uden stambog og 19,7% blandinger.

B-A-E gengangere

Blandt gengangerne er hundene fordelt med 74,7% racerene med stambog, 14,6% racerene uden stambog og 10,7% blandinger.

Antal racer pr. blandingshund

I alt i alle tre grupper er der 137 blandingshunde. Hunde med to racer udgør 63,5%, hunde med tre racer udgør 17,5%, hunde med 4 racer udgør 5,1% og hunde der har flere end 4 racer er 4,4%. 9,5% af hundene består af et ukendt antal racer.

Populære partnere

Alder ved starten i DcH

Hundenes alder ved starten på begynderhold. 64,0% af hundene er op til seks måneder gamle, 17,4% er mellem 7 og 12 måneder og 18,6% er over 1 år gamle.

Kønsfordeling op til 6 måneder             

Kønsfordeling på begynderhold. Der er 228 hunde op til 6 måneder gamle, heraf er 50% tæver og 50% hanner.

Kønsfordeling 7 – 12 måneder

Kønsfordeling på begynderhold. Der er 62 hunde mellem 7 og 12 måneder gamle, heraf  48,4% tæver og 51,6% hanner.

Kønsfordeling over 1 år

Kønsfordeling på begynderhold. Der er 66 hunde over 1 år, heraf  45,4% tæver og 54,6% hanner.

Kønsfordeling viderekomne

De viderekomne B-, A- og E-hunde. Der er 66 hunde fordelt på 56,1% tæver og 43,9% hanner.

Kønsfordeling gengangere

Gengangerne i B-A- og E-klassen. Der er 103 hunde fordelt på 39,8% tæver og 60,2% hanner.

Klassefordeling viderekomne

De viderekomne delt op på klasser. 68,2% er  i B-klassen, 24,2% i A-klassen og 7,6% i Eliteklassen.

Klassefordeling gengangere

Gengangerne delt op på klasser. 68,0% er i B-klassen, 23,3% i A-klassen og 8,7% i Eliteklassen.