DcH's Konkurrenceprogram B-klassen
Copyright Landsforeningen Danmarks civile HundeførerforeningTilbage

Øvelse
Points I alt
1. Fri ved fod 10 x 2 20
2. Stå 10 x 1 10
3. Sid 10 x 1 10
4. Dæk 10 x 1 10
5. Apport 10 x 1,5 15
6. Spring 10 x 1,5 15
7. Fremadsendelse 10 x 2 20
8. Rundering 10 x 2,5 25
9 Sporsøg:
Søg 10 x 3 30
Genstande 10 x 1,5 15
10. Frit søg:
Søg 10 x 1 10
Genstande 10 x 2 20
I alt 200 Points

1. FRI VED FOD Tilbage

Koefficient: 2

Kommandoer: Ingen

Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod.
Hundeføreren starter øvelsen efter en kort pause.
Hunden skal villigt følge hundeførerens venstre side under gang, løb og vendinger, så hundens skulder er ud for hundeførerens venstre knæ. Hunden skal uden kommando sætte sig, så snart hundeføreren står stille.
Ved begyndelsen af øvelsen skal hundeføreren gå 40 skridt lige ud og tilbage uden at standse. Herefter vises almindelig gang, langsom gang og løb med højre-, venstre- og omkringvendinger i alle gangarter og med én opstandsning i henholdsvis almindelig gang og i langsom gang. Efter opstandsninger fortsættes 3-5 skridt i samme gangart.
Øvelsen udføres som vist på skitsen bag i programmet.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden.
Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.

Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et minimum 50 skridt langt og 30 skridt bredt, jævnt stykke græs, jord eller lignende. Der skal bruges 1 stok til markering af start og 1 stok til markering af de 40 skridt.

Dommervejledning
Primært:
  • at hunden villigt følger hundeføreren
  • at hundens skulder er tæt ved hundeførerens venstre knæ
Sekundært:
  • om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
  • om hunden sætter sig langsomt, når hundeføreren standser
  • om hunden sidder lige ved opstandsninger
  • om hundeføreren spejlvender øvelsesskitsen
Bemærkninger:
Det betragtes som en fejl hvis:
  • hunden starter øvelsen før hundeføreren
  • hundeføreren giver ekstra kommando
  • der er afvigelser i afstand mellem hund og hundefører
  • hunden ikke sætter sig ved opstandsning. Der trækkes 1 i karakter
  • hunden er uopmærksom
  • øvelsesskitsen ikke følges
Der kan f.eks. gives en henstilling hvis:
  • hundeføreren skal bruge flere kommandoer og kun med besvær kan få hunden til at følge sig
Øvelsen stoppes hvis:
  • hundeføreren berører hunden efter linen er taget af og indtil øvelsen startes

2. STÅ Tilbage

Koefficient: 1

Kommandoer: Stå og/eller tegn – plads

Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod.
Efter en kort pause går hundeføreren med hunden på plads frem til en anvist markering, hvor hundeføreren uden at standse op og uden at berøre hunden kommanderer ”stå”. Hundeføreren fortsætter frem til en anvist markering og stiller sig med front mod hunden.
Hunden skal stå i 30 sekunder, efter at hundeføreren har gjort holdt.
Efter nyt tegn fra dommeren går hundeføreren tilbage og stiller sig ved hundens højre side.
Efter en kort pause kommanderes hunden på “plads”.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden.
Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.

Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et jævnt stykke græs, jord eller lignende. Der skal bruges 3 stokke til markering af start – stå – vent. De placeres som vist på skitsen bag i programmet.

Dommervejledning
Primært:
  • at hunden står på kommando
  • at hunden ikke berøres
  • at hunden bliver stående på det angivne sted
  • at hunden står, indtil hundeføreren kommer tilbage til den
Sekundært:
  • om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
  • om hunden under opmarchen går mindre end 1 meter bag hundeføreren
  • om hunden står roligt på stedet
  • om hunden står i en kort pause, inden den tages på plads
  • om hunden sidder lige på plads
Bemærkninger:
Det betragtes som en fejl hvis:
  • hunden under opmarchen går mere end 1 meter bag hundeføreren
  • der er temposkift fra hundeførerens side
  • hunden stopper op før hundeførerens kommando
  • hunden udfører øvelsen langsomt.
Det betragtes som en grov fejl hvis:
  • hundeføreren laver opstandsning ved kommando. Der trækkes 5 i karakter
Øvelsen stoppes hvis:
  • hundeføreren berører hunden efter linen er taget af og indtil ”stå”-kommandoen er efterkommet
  • hundeføreren under opmarchen afgiver flere kommandoer for at få hunden med eller venter på den
  • hundeføreren bruger overdreven animering ved kommandoafgivelsen
  • hundeføreren kommanderer eller vender sig mod hunden under bortgang
  • hunden indtager en anden stilling eller forlader øvelsen mere end 2 meter
  • hundeføreren kommanderer fra vent

3. SID Tilbage

Koefficient: 1

Kommandoer: Sid og/eller tegn

Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod.
Efter en kort pause går hundeføreren med hunden på plads frem til en anvist markering, hvor hundeføreren uden at standse op og uden at berøre hunden kommanderer ”sid”. Hundeføreren fortsætter frem til en anvist markering og stiller sig med front mod hunden.
Hunden skal sidde i 30 sekunder, efter at hundeføreren har gjort holdt.
Efter nyt tegn fra dommeren går hundeføreren tilbage og stiller sig ved hundens højre side.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden. Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.

Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et jævnt stykke græs, jord eller lignende. Der skal bruges 3 stokke til markering af start – sid – vent. De placeres som vist på skitsen bag i programmet.

Dommervejledning
Primært:
  • at hunden sidder på kommando
  • at hunden ikke berøres
  • at hunden bliver siddende på det angivne sted
  • at hunden sidder, indtil hundeføreren kommer tilbage til den
Sekundært:
  • om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
  • om hunden under opmarchen går mindre end 1 meter bag hundeføreren
  • om hunden sidder roligt på stedet
Bemærkninger:
Det betragtes som en fejl hvis:
  • hunden under opmarchen går mere end 1 meter bag hundeføreren
  • der er temposkift fra hundeførerens side
  • hunden sætter sig før hundeførerens kommando
  • hunden udfører øvelsen langsomt.
Det betragtes som en grov fejl hvis:
  • hundeføreren laver opstandsning ved kommando. Der trækkes 5 i karakter
Øvelsen stoppes hvis:
  • hundeføreren berører hunden efter linen er taget af og indtil ”sid”-kommandoen er efterkommet
  • hundeføreren under opmarchen afgiver flere kommandoer for at få hunden med eller venter på den
  • hundeføreren bruger overdreven animering ved kommandoafgivelsen
  • hundeføreren kommanderer eller vender sig mod hunden under bortgang
  • hunden indtager en anden stilling eller forlader øvelsen mere end 2 meter
  • hundeføreren kommanderer fra vent

4. DÆK Tilbage

Koefficient: 1

Kommandoer: Dæk og/eller tegn – hundens navn og/eller her i sammenhæng eller fløjtesignal – plads

Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod.
Efter en kort pause går hundeføreren med hunden på plads frem til en anvist markering, hvor hundeføreren uden at standse op og uden at berøre hunden kommanderer ”dæk”.
Hundeføreren fortsætter frem til et anvist skjul.
Hunden skal ligge i 1 minut, efter at hundeføreren er kommet i skjul. Det er ikke tilladt at kommandere fra skjul.
Efter nyt tegn fra dommeren træder hundeføreren frem og kalder efter en kort pause på hunden, der villigt skal komme og sætte sig tæt foran hundeføreren. Efter endnu en kort pause kommanderes hunden på “plads”.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden. Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.

Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et jævnt stykke græs, jord eller lignende.
Der skal bruges 2 stokke til markering af start - dæk og 1 kunstigt eller naturligt skjul.
Se skitse bag i programmet.

Dommervejledning
Primært:
  • at hunden lægger sig på kommando
  • at hunden ikke berøres
  • at hunden bliver liggende på det angivne sted indtil hundeføreren kalder den hjem
  • at hunden villigt kommer ind til hundeføreren ved indkald
Sekundært:
  • om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
  • om hunden under opmarchen går mindre end 1 meter bag hundeføreren
  • om hunden ligger roligt på stedet
  • om hundeføreren holder en kort pause, før hunden kaldes ind
  • om hunden sidder tæt foran hundeføreren
  • om hunden sidder lige på plads
Bemærkninger:

Det betragtes som en mindre fejl hvis:

  • hunden går på plads på anden måde, end hundeføreren har opgivet. Der trækkes 0,5 i karakter

Det betragtes som en fejl hvis:

  • hunden under opmarch går mere end 1 meter bag hundeføreren
  • der er temposkift fra hundeførerens side
  • hunden lægger sig før hundeførerens kommando
  • hunden udfører øvelsen langsomt
  • hunden står foran ved indkald. Der trækkes 1 i karakter
  • hunden går direkte på plads. Der trækkes 1 i karakter

Det betragtes som en grov fejl hvis:

  • hundeføreren laver opstandsning ved kommando. Der trækkes 5 i karakter

Øvelsen stoppes hvis:

  • hundeføreren berører hunden efter linen er taget af og indtil ”dæk”-kommandoen er efterkommet
  • hundeføreren under opmarchen afgiver flere kommandoer for at få hunden med eller venter på den
  • hundeføreren bruger overdreven animering ved kommandoafgivelsen
  • hundeføreren kommanderer eller vender sig mod hunden under bortgang
  • hunden indtager en anden stilling eller forlader øvelsen mere end 2 meter
  • hundeføreren kommanderer fra skjul

Karakterfordeling:
Dæk              = karakteren 7
Indkald          = karakteren 3

5. APPORT Tilbage

Koefficient: 1,5

Kommandoer: Apport – slip – plads

Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod.
Hundeføreren må ikke flytte sig under øvelsen.
Efter en kort pause kaster hundeføreren apporten ca. 10 meter ud.
Efter endnu en kort pause (apporten skal ligge stille) kommanderer hundeføreren ”apport”.
Hunden skal villigt opsamle apporten, bringe den tilbage og sætte sig tæt foran hundeføreren.
Hvis hunden ikke straks finder apporten, skal hunden have lov til at lede efter den i færtområdet.
Når hunden har samlet apporten op, må den lægges tilrette i munden, ellers skal den bæres sikkert.
Efter en kort pause tager hundeføreren apporten med kommandoen ”slip” og efter endnu en kort pause kommanderes hunden på ”plads”.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden.
Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.

Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et jævnt stykke græs, jord eller lignende. Øvelsen udføres med hundeførerens medbragte træapport.
Det er tilladt at bruge apportbuk eller rundstok, se generelle regler punkt 26.

Dommervejledning
Primært:

  • at hunden opsamler apporten
  • at hunden villigt afleverer apporten foran til hundeføreren
  • at hundeføreren bliver stående

Sekundært:

  • om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
  • om hunden står ved hundeføreren, mens apporten kastes
  • om apporten ligger stille før kommandoen afgive
  • om apporten bæres sikkert
  • om hunden sidder tæt foran hundeføreren
  • om hundeføreren holder en kort pause, før apporten tages fra hunden
  • om hundeføreren holder en kort pause, før hunden tages på plads
  • om hunden efter aflevering går på plads før kommando

Bemærkninger:
Indbringning af apporten skal være påbegyndt, for at der kan opnås en karakter. Hvis kastet er væsentligt for kort, beder dommeren hundeføreren kaste om. Hvis det andet kast også er for kort, trækkes for en fejl.

Det betragtes som en mindre fejl hvis:

  • hunden går på plads på anden måde, end hundeføreren har opgivet. Der trækkes 0,5 i karakter

Det betragtes som en fejl hvis:

  • hunden starter øvelsen før hundeførerens kommando
  • hunden tygger i apporten
  • hunden laver ”cigarrygning”. Der trækkes 2 i karakter
  • hundeføreren flytter et ben
  • hunden er uvillig til at slippe apporten
  • hunden står tæt foran hundeføreren og afleverer. Der trækkes 2 i karakter hunden går direkte på plads med apporten. Der trækkes 2 i karakter

Det betragtes som en grov fejl hvis:

  • hunden går med kastet, eller mens apporten er i luften. Der trækkes 3 i karakter
  • hundeføreren laver direkte animering med kropsbevægelse m.m. hunden er meget uvillig til at slippe apporten

Øvelsen stoppes hvis:

  • hundeføreren berører hunden efter linen er taget af og indtil ”apport”-kommandoen er efterkommet
  • hundeføreren bruger stærkt overdreven animering
  • hundeføreren flytter sig 1 skridt
  • hunden smider apporten tæt foran hundeføreren og ikke straks samler den op. Der trækkes 5 i karakter. Der sker samme fradrag, hvis hundeføreren selv samler apporten op
  • hunden efter gentagne kommandoer ikke slipper apporten

6. SPRING Tilbage

Koefficient: 1,5

Kommandoer: Spring – apport – tilbagespring – slip – plads

Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar, stiller sig foran brættet på den anviste side, afstand efter eget valg, med hunden på plads, fri ved fod. Hundeføreren må ikke flytte sig under øvelsen.
Efter en kort pause kaster hundeføreren apporten over springbrættet, og efter endnu en kort pause (apporten skal ligge stille) kommanderer hundeføreren ”spring”.
Hunden skal springe over brættet, tage apporten og springe tilbage med denne. Kommando ”apport” og ”tilbagespring” er tilladt, men kan også udelades. Hunden skal berøre brættet på nedspringssiden på eller under øverste revle. Efter tilbagespring skal hunden, uden kommando, sætte sig tæt foran hundeføreren.
Efter en kort pause tager hundeføreren med kommandoen ”slip” apporten, og efter endnu en kort pause kommanderes hunden på ”plads”.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden.
Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.

Konkurrencevejledning
Der skal bruges 1 springbræt, som skal placeres på et stabilt underlag. Se skitse og mål bag i programmet.
Øvelsen udføres med hundeførerens medbragte træapport.
Det er tilladt at bruge apportbuk eller rundstok, se generelle regler punkt 26.

Dommervejledning
Primært:

  • at hunden springer over springbrættet
  • at hunden springer tilbage med apporten
  • at hunden villigt afleverer apporten foran til hundeføreren
  • at hundeføreren bliver stående

Sekundært:

  • om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
  • om hunden står ved hundeføreren, mens apporten kastes
  • om apporten ligger stille før kommandoen afgives
  • om apporten bæres sikkert
  • om hunden sidder tæt foran hundeføreren
  • om hundeføreren holder en kort pause, før apporten tages fra hunden
  • om hunden efter aflevering går på plads før kommando

Bemærkninger:
Det betragtes som en mindre fejl hvis:

  • hunden går på plads på anden måde, end hundeføreren har opgivet. Der trækkes 0,5 i karakter

Det betragtes som en fejl hvis:

  • hunden starter øvelsen før hundeførerens kommando
  • hunden går med kastet, eller mens apporten er i luften. Der trækkes 2 i karakter
  • hunden tygger i apporten
  • hunden laver ”cigarrygning”. Der trækkes 2 i karakter
  • hunden springer fra top. Der trækkes 1 i karakter
  • hundeføreren flytter et ben
  • hunden er uvillig til at slippe apporten
  • hunden står tæt foran hundeføreren og afleverer. Der trækkes 2 i karakter hunden går direkte på plads med apporten. Der trækkes 2 i karakter

Det betragtes som en grov fejl hvis:

  • hundeføreren laver direkte animering med kropsbevægelse m.m.
  • hunden er meget uvillig til at slippe apporten

Øvelsen stoppes hvis:

  • hunden hopper op på springbrættet, før øvelsen starter
  • hundeføreren berører hunden efter linen er taget af og indtil ”spring”-kommandoen er efterkommet
  • hundeføreren bruger stærkt overdreven animering
  • hundeføreren flytter sig 1 skridt
  • hunden springer tilbage uden apporten
  • hunden løber uden om brættet
  • hunden smider apporten tæt foran hundeføreren og ikke straks samler den op
  • hunden efter gentagne kommandoer ikke slipper apporten
Karakterfordeling:  
Fremspring = karakteren 3
Tilbagespring med apport = karakteren 7

7. FREMADSENDELSE Tilbage

Koefficient: 2

Kommandoer: Fremad og/eller armbevægelse – dæk – hundens navn og/eller her i sammenhæng, eller fløjtesignal – plads

Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod.
Efter en kort pause må hundeføreren gå/løbe 2-4 skridt i en anvist retning før startporten, og på kommando ”fremad” og/eller armbevægelse skal hunden hur­tigt løbe 20 skridt i lige linie midt i fremadsendelsesfeltet.
Hunden skal sendes fra startporten. Hundeføreren skal blive stående, når kommandoen er afgivet.
Det er tilladt kortvarigt at angive retningen med hånden i højde med hundens hoved, inden kommandoen afgives, men hunden må ikke berøres. Armen skal tages ned umiddelbart efter ”fremad” kommandoen.
Når hunden har passeret baglinien, kommanderer hundeføreren ”dæk” og hunden skal straks lægge sig. Kommando til dæk skal gives, mens hunden er på vej væk fra føreren.
Efter en kort pause kalder hundeføreren på hunden, der hurtigt skal komme ind og sætte sig tæt foran hundeføreren. Efter endnu en kort pause kommanderes hunden på “plads”.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden. Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.

Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et minimum 40 skridt langt og 30 skridt bredt jævnt stykke græs, jord eller lignende. Der skal bruges 4 små markeringsstokke som vist på skitsen bag i programmet.

Dommervejledning
Primært:

  • at hunden løber lige frem i den angivne retning inden for markeringerne
  • at hunden dækker på afstand
  • at hunden villigt kommer tilbage til hundeføreren
  • at hunden ikke berøres

Sekundært:

  • om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
  • om hunden ændrer tempo i fremadsendelsen
  • om hunden sidder tæt foran hundeføreren
  • om hunden sidder i en kort pause, inden den tages på plads
  • om hunden sidder lige på plads

Bemærkninger:
Mindre afvigelser i retningen accepteres, hvis hunden løber i en lige linie og hvis hunden passerer baglinien inden for de midterste 12 skridt. Herefter foretages et gradueret fradrag alt efter hvor langt fra midten, hunden løber. Hvis hunden løber direkte til sidemarkeringen, trækkes 3 i karakter.
Hunden skal løbe villigt frem og tilbage.
Der skal i bedømmelsen tages hensyn til hundens temperament.
Hunden skal mindst halvt ud for at opnå en karakter.
For kort fremadsendelse påvirker også karakteren i de øvrige momenter.
Hunden skal passere baglinien mellem markeringerne. Det er tilladt, at hunden dækker uden for markeringerne eller løber uden om disse på vej tilbage.

Det betragtes som en mindre fejl hvis:

  • hunden går på plads på anden måde, end hundeføreren har opgivet. Der trækkes 0,5 i karakter

Det betragtes som en fejl hvis:

  • hunden starter øvelsen før hundeførerens kommando
  • hundeføreren ikke tager armen ned efter kommando ”fremad”
  • fremadsendelsen er buet eller ujævn
  • hunden laver større afvigelser i retningen
  • armen bruges i sammenhæng med ”dæk”-kommandoen
  • hunden dækkes af før den når baglinien
  • hunden står foran ved indkald. Der trækkes 1 i karakter
  • hunden går direkte på plads. Der trækkes 1 i karakter
  • hunden står stille eller har vendt sig ved kommandoen ”dæk”. Der trækkes 2 i karakter.

Øvelsen stoppes hvis:

  • hundeføreren berører hunden efter linen er taget af og indtil ”fremad”-kommandoen er efterkommet
  • hundeføreren bruger stærkt overdreven animering
  • hunden ikke løber halvt ud i fremadsendelsen
  • hunden løber uden for markeringerne i fremadsendelsen
  • hundeføreren passerer startporten
Karakterfordeling:  
Fremadsendelsen = karakteren 5
Dæk = karakteren 3
Indkald = karakteren 2

8. RUNDERING Tilbage

Koefficient: 2,5

Kommandoer: Runder, ud el.lign. – armbevægelse – navn, her, fløjtesignal el.lign.

Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted midt imellem de 2 skjul. Dommeren anviser første og andet skjul.
Hunden på plads, fri ved fod.
Efter en kort pause sendes hunden med kommando og evt. armbevægelse til første skjul. Det er tilladt at hundeføreren går/løber 2-4 skridt før startmarkeringen til igangsættelse af hunden.
Det er tilladt at holde armen oppe, så længe hunden ønskes i den angivne retning.
Når hunden er ude ved første skjul eller på højde med skjulet i færtområdet, kalder hundeføreren hunden tilbage og sender den mod andet skjul med figuranten. Det er tilladt ved indkald fra første skjul at give en kort opmuntring, klap i hænderne el.lign. Hundeføreren sender hunden mod andet skjul med ny kommando/ tegn. Det er tilladt at gå/løbe 2-4 skridt, når hunden sendes.
Når hunden er ved figuranten, skal armen tages ned.
Hunden skal uden kommando og uden at berøre figuranten påvise og halse ad denne (minimum 6 glam).
Der gives 10 sekunder til igangsætning af vedvarende halsgivning.
Efter tegn fra dommeren går hundeføreren frem til hunden og tager den i line. Hunden skal blive ved figuranten, til hundeføreren når frem.
Efter dommerens ”tak” er øvelsen færdig.
Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.

Konkurrencevejledning
Der skal bruges 1 figurant, 1 markeringsstok ved start og 2 skjul, heraf mindst det ene naturligt.
Begge skjul skal være af en størrelse, så en figurant kan skjules deri, og være tydeligt markeret for hundeføreren. Det skal tilstræbes, at begge skjul er naturlige. Skjulene skal placeres med en indbyrdes afstand på 50 skridt.
Figuranten kan placeres stående, siddende eller liggende, evt. på kunstigt underlag, men må ikke dækkes med dette. Figuranten skal være let skjult, se generelle regler punkt 27.
Figuranten skal placeres således, at hunden kan få fært indenfor øvelsesområdets begrænsninger.
Dommeren kan på ethvert tidspunkt under en konkurrence ændre placeringen af figuranten.

Dommervejledning
Primært:

  • at hunden ved påvisning markerer figurantens placering
  • at hunden halser ad figuranten
  • at hunden bliver ved figuranten

Sekundært:

  • om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
  • om hunden berører figuranten
  • om hunden holder en pause i halsgivningen

Bemærkninger:
Hunden skal ud på højde med første skjul, under hensyntagen til vinden, for at få karakter for dette.
Til en påvisning kræves det, at hunden står, sidder eller ligger ved figuranten (afstand max. 4 skridt), med opmærksomheden rettet mod denne i kortere eller længere tid.
Til en korrekt halsgivning kræves det, at hunden inden for 10 sekunder påbegynder en halsgivning (minimum 6 glam uden væsentlig pause).
Hvis hunden gør mindre end 6 glam, kan der gives 1 i karakter pr. glam.
Hvis hunden går i stå i halsgivningen, før de 6 glam er nået, giver dommeren tegn til hundeføreren om at gå frem til hunden og tage den i line.

Det betragtes som en fejl hvis:

  • hunden starter øvelsen før hundeførerens kommando
  • hundens retning korrigeres med ekstra kommando/tegn
  • hunden springer op ad figuranten

Det betragtes som en grov fejl hvis:

  • hunden med snuden støder til figuranten eller skraber på figuranten med poten

Øvelsen stoppes hvis:

  • hundeføreren bruger overdreven animering af hunden i udslagene
  • hunden forlader figuranten
  • hundeføreren bruger animering/kommando til halsgivning. Hvis armen holdes oppe, når hunden er ved figuranten, betragtes det som en kommando
  • hunden ikke finder figuranten. Hvis første skjul er ok, gives karakteren 2
  • hunden giver figuranten et overfladisk nap. Der gives 0 i øvelsen

Det medfører diskvalifikation i konkurrencen hvis:

  • hunden bider figuranten, hvor hunden tager fat om arm, ben, tøj eller lignende
Karakterfordeling:  
Første skjul = karakteren 2
Påvisning = karakteren 2
Halsgivning = karakteren 6

9. SPORSØG Tilbage

Koefficient: Søg 3
  Genstande 1,5
1. genstand = karakteren 4  
2. genstand = karakteren 6  

Kommandoer: Søg spor el.lign. – armbevægelse – slip.

Maksimumtid for øvelsen er 10 minutter.

Hundeføreren stiller op med hunden i sporsele og/eller løstsiddende halsbånd og 5 meter sporline. Hundeføreren fortæller dommeren, før øvelsen starter, om hunden samler op eller påviser genstande. Ved påvisning oplyses, om hunden påviser ved at stå, sidde eller dække. Den valgte stilling gælder ved alle genstande.
Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Hunden sættes direkte på sporet senest ved startmarkeringen med kommando og eventuelt armbevægelse.
Når hunden begynder at søge, skal hundeføreren blive stående stille, indtil hunden er ude i fuld line, først da må hundeføreren følge efter sin hund. Hundeføreren skal vise, at hunden er i stand til selvstændigt at følge det udlagte spor. Hunden skal følge sporet med et fast og sikkert søg, således at det tydeligt vises, hvor sporet går. Knæk skal udarbejdes af hunden med et minimum af kontroller og overløb.
Det vægtes, at hunden følger sporet sikkert i hele forløbet, dog under hensyntagen til vind- og vejrforhold samt arealets beskaffenhed.
Det er ikke ønskværdigt, at hunden løber gennem hele sporet, eller at hundeføreren forsøger at styre hunden.
Hvis hunden selvstændigt løser et problem, skal det give en bedre bedømmelse, end hvis hundeføreren hjælper hunden igennem.
Øvelsen bygger på samarbejde mellem hund og hundefører, og det er således tilladt at kommandere med, rose og opmuntre hunden i et rimeligt omfang, dog uden at påvirke selvstændigheden.
Hunden skal på sporet selv finde og uden kommando opsamle eller påvise de udlagte genstande.
Hvis hunden samler op, må den blive på stedet med genstanden eller gå tilbage til hundeføreren med den. Hvis hunden kommer tilbage til hundeføreren, er det tilladt at blive stående eller gå hunden i møde.
Ved opsamling skal hunden på kommandoen ”slip” aflevere genstanden til hundeføreren.
Ved påvisning skal hunden blive ved genstanden, hvorefter hundeføreren går frem til hunden og samler genstanden op.
Ved opsamling vægtes, at hunden ikke leger med eller tygger i genstanden.
Ved påvisning vægtes, at hunden markerer tæt på genstanden og ikke berører denne.
Når hundeføreren har fået genstanden fra hunden, rækkes den i vejret til dommerens godkendelse.
Herefter er det tilladt at rose og klappe hunden let.
Når hunden skal startes efter en funden genstand, sættes den på sporet, der hvor den kom til. Hvis hunden er gået tilbage mod hundeføreren med genstanden, må den startes der, hvor den står, eller der, hvor genstanden blev samlet op.
Efter dommerens ”tak” er øvelsen færdig og hunden tages i line.
Dommeren kan forlange genstandene forevist.

Konkurrencevejledning
Der skal bruges 1 stok til markering af starten, som skal stilles op dagen før konkurrencen.
Markeringsstokken må flyttes op til 5 skridt i sporets retning i forbindelse med sporlægningen.
Vedr. øvrige markeringer se generelle regler punkt 25.
Sporet er et 200 skridt langt fremmedspor, ca. 1 time gammelt.
Sporet skal have 2 vinkelrette knæk – se skitse bag i programmet.
Afstanden mellem knækkene skal være mindst 30 skridt.
Genstandene kan placeres frit, dog mindst 25 skridt efter start, før eller efter knæk samt mindst 10 skridt før afslutning. Anden genstand markerer afslutningen på sporet.
Der skal bruges 2 genstande af træ, se generelle regler punkt 26.
Afstanden mellem sporene skal minimum være 20 skridt.

Dommervejledning
Der kan kun gives 1 tilrettevisning under hele øvelsen.
Der kan gives flere henstillinger, dog ikke for den samme forseelse.

Søg
Primært:

  • at hunden selvstændigt følger det udlagte spor
  • at hunden søger i fuld line, som ikke behøver at være stram
  • at hundeføreren følger hunden

Bemærkninger:
Sporsøget skal gennemføres uden væsentlige afvigelser og afbrydelser. Knækkene skal vurderes højere end langsiderne.

Det betragtes som en fejl hvis:

  • hunden arbejder uselvstændigt
  • hundeføreren viser hunden knækket

Det betragtes som en mindre fejl/fejl hvis:

  • hunden genstartes på sporet, dvs. at hundeføreren viser hunden på sporet igen med kommando/tegn helt tæt ved sig
  • hunden laver udslag eller runderer
  • hunden stopper på sporet
  • hunden har et svagt søg og/eller højt søg
  • hunden flakker
  • hunden går væsentligt over knæk
  • hunden kontrollerer overdrevent i knæk
  • hunden runderer i knæk
  • hunden er ukoncentreret

Der skal i vurdering af og i karaktersænkningen for uregelmæssigheden tages højde for, om den er stor eller lille, samt hvor mange uregelmæssigheder, der optræder på sporet.

Henstilling kan f.eks. gives hvis:

  • hunden går i stå i øvelsen (hunden ophører med at søge efter sporet)
  • hunden ikke søger i fuld line. Det accepteres, at hund og hundefører ikke kan holde lineafstanden ved problemer. Hundeføreren må dog først gå efter hunden, når den igen er i fuld line
  • hundeføreren ikke følger hunden
  • hunden renser sig en gang under øvelsen
  • hundeføreren med linen forsøger at holde hunden i sporet (forsøger at styre hunden)

Der trækkes ikke i karakteren for en henstilling, men for den forseelse, der medførte henstillingen.
Hvis en henstilling ikke efterkommes, stoppes øvelsen, og der gives karakter for det udførte.

Tilrettevisning skal gives hvis:

  • hundeføreren følger hunden i fuld line på vej væk fra sporet

Ved en tilrettevisning skal dommeren anvise spor og retning, således at hundeføreren straks kan sætte hunden direkte på sporet.
Hvis en tilrettevisning gives, så hunden ikke er i fuld line ved en genstand, sker der fradrag på genstanden.
Der trækkes 2 i karakter for en tilrettevisning. Der trækkes ikke yderligere for den/de fejl, der udløste tilrettevisningen.

Karakterfordeling:
For hver genstand, der ikke findes på sporet, trækkes der 0,5 i karakteren for søget.

Genstande
Primært:

  • at hunden opsamler og afleverer eller påviser de udlagte genstande

Dommeren kan forlange genstandene forevist.

Fradrag på genstande ved opsamling:

FEJL

FRADRAG %

Hunden taber en genstand og selv samler op

OK

Hunden tygger eller leger med en genstand

- 10%

Hunden tygger eller leger kraftigt med en genstand

- 25%

Hunden slipper en genstand uvilligt

- 10%

Hunden slipper en genstand meget uvilligt

- 25%

Hunden taber en genstand og samler op på kommando

- 10%

Hunden taber en genstand ved hundeføreren, oghundeføreren samler op

- 25%

Hunden markerer en genstand og får kommando til opsamling

- 50%

Hunden ikke er i fuld line ved opsamling og det skønnes utilsigtet fra hundeførerens side(gælder også ved tilrettevisning)

- 25%

Hunden går over en genstand uden at markere denne og

stoppes af hundeføreren

- 100%

Hunden samler en genstand op og føreren stopper den med kommando eller ryk i linen

- 50%

Hunden samler en genstand op og går videre med den i munden

- 100%

Hunden påviser eller taber en genstand, hundeføreren går op til hunden, inden den har samlet op

- 100%

Hunden samler en genstand op og hundeføreren går på sporlinen for at stoppe hunden

- 100%

Fradrag på genstande ved påvisning:

FEJL

FRADRAG %

Hunden berører en genstand

- 10%

Hunden står, sidder eller ligger på en genstand

- 25%

Hunden indtager en anden stilling end angivet

- 50%

Hunden står, sidder eller ligger mere end 1 meter fra en genstand

- 25%

Hunden opsamler en genstand og lægger den igen uden kommando

- 25%

Hunden opsamler en genstand og lægger den igen på kommando

- 50%

Hunden opsamler en genstand og ikke lægger den igen

- 100%

Hunden ikke er i fuld line ved påvisning og det skønnes utilsigtet fra hundeførerens side (gælder også ved tilrettevisning)

- 25%

Hunden ligger mere end 2 meter fra en genstand

-100%

Hunden går over en genstand uden at markere denne og stoppes af føreren

- 100%

Hunden påviser en genstand, men hundeføreren kan ikke finde den

- 100%

Hunden påviser en genstand op og hundeføreren går på

sporlinen for at stoppe hunden

- 100%

Karakterfordeling:

Fradrag

1. genstand = 4,0

2. genstand = 6,0

10%

- 0,4

- 0,6

25%

- 1,0

- 1,5

50%

- 2,0

- 3,0

100%

- 4,0

- 6,0

 

10. FRIT SØG Tilbage

Koefficient: Søg          1
      Genstande  2

Der gives karakteren 5 for hver genstand.

Kommandoer: Søg, find el.lign. – stop, omkring, fløjtesignaler el.lign. – armbevægelser – slip

Maksimumtid for øvelsen er 5 minutter.

Dommeren anviser øvelsesområdet.
Hundeføreren må bevæge sig på 2 sammenhængende sider af feltet. Disse vælges af hundeføreren, inden øvelsen starter.
Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Hundeføreren tager sin hund på plads, fri ved fod. Efter en kort pause sender hundeføreren med kommando og/eller armbevægelse hunden ind i feltet. Hundeføreren må ikke betræde feltet, hverken før eller under øvelsen. Hundeføreren skal vise, at hunden selvstændigt kan gennemsøge området og finde og opsamle de udlagte genstande. Området anses for gennemsøgt, når begge genstande er fundet.
Afsøgningen af området kan foregå frit fra hundens side og/eller ved hjælp af dirigering fra hundeføreren. Kommandoer skal efterkommes. Øvelsen bygger på samarbejde mellem hund og hundefører, og det er således tilladt at kommandere med, rose og opmuntre hunden i et rimeligt omfang.
Det er dog ikke ønskværdigt, at hunden skal holdes i gang med gentagne kommandoer, dirigeringer m.v.
Selve søget skal være villigt og effektivt.
Hunden skal finde og uden kommando opsamle genstandene
Det er tilladt en enkelt gang kortvarigt at opmuntre hunden (f.eks. ”dygtig” eller klap i hænderne), umiddelbart efter den har samlet en genstand op og har påbegyndt indbringning, eller når hunden første gang kommer til syne med genstanden i munden på vej tilbage mod føreren. Det må dog ikke være en direkte kommando til indkald.
Genstandene skal villigt afleveres til hundeføreren, kommando ”slip” må anvendes.
Når hundeføreren har fået genstanden fra hunden, rækkes den i vejret til dommerens godkendelse.
Herefter er det tilladt at rose og klappe hunden let.
Hunden må ikke kommanderes på plads mellem genstandene. Hunden skal sendes ind i feltet igen fra det sted, hvor den har afleveret genstanden.
Efter dommerens ”tak” er øvelsen færdig og hunden tages i line. Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden, og genstandene afleveres til dommeren.

Konkurrencevejledning
Der skal bruges et naturområde på 30 x 30 skridt med sporfært, gerne med bevoksning. Der skal være mulighed for at gå på alle 4 sider.
Området skal gås igennem af dommeren inden konkurrencen starter. Hundeførere, der ikke har været oppe i øvelsen, må ikke betræde feltet.
Området skal afmærkes tydeligt for hundeføreren med 4 stokke eller anden tydelig markering.
Der skal bruges 2 bløde apporterbare genstande, se generelle regler punkt 26. Der skal være mindst 4 genstande af forskelligt materiale til rådighed for dommeren.
Genstandene skal være ens for alle hunde.
Genstandene skal udlægges umiddelbart før hver deltager, og de må ikke ligge synlige for hundeføreren. Genstandene behøver ikke at ligge samme sted hver gang.
Hunden skal kunne få fært af genstandene inden for områdets begrænsninger. Ikke opsamlede genstande hentes af dommeren efter hver hund.
Hund og hundefører må ikke overvære udlægningen.
Der skal etableres en venteplads, hvorfra hunde og hundeførere ikke kan overskue øvelsesområdet.

Dommervejledning
Søg
Primært:

  • at hunden selvstændigt afsøger arealet

Sekundært:

  • om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
  • om hundeføreren tager hunden på plads mellem genstandene

Bemærkninger:
Hunden skal mindst påvise de udlagte genstande.
Det accepteres, at hunden kommer uden for feltet, hvis hundeføreren uden besvær kan få den tilbage i feltet.
For hver genstand, der ikke findes, trækkes der 2 i karakteren for søget.

Det betragtes som en mindre fejl/fejl hvis:

  • hundeføreren skal bruge flere kommandoer for at holde hunden i gang
  • hunden flere gange søger hjælp ved hundeføreren
  • hunden ikke adlyder givne kommandoer

Henstilling kan f.eks. gives hvis:

  • hunden går i stå i øvelsen
  • hunden en gang renser sig i øvelsen
  • hunden ikke reagerer på hundeførerens kommandoer
  • hunden smider en genstand for at samle den anden genstand op. Efter aflevering henstilles det, at den skal komme med den første genstand
  • hunden har fundet og påvist alle genstande, men ikke opsamlet alle, henstilles det, at den skal komme med den/de manglende genstande.
  • hundeføreren betræder feltet

Der trækkes ikke i karakteren for en henstilling, men for den forseelse, der medførte henstillingen.
Hvis en henstilling ikke efterkommes, stoppes øvelsen, og der gives karakter for det udførte.

Genstande
Primært:

  • at hunden finder og opsamler de udlagte genstande
  • at hunden villigt afleverer genstandene til hundeføreren

Sekundært:

  • om hundeføreren rækker genstanden i vejret

Bemærkninger:
Genstandene skal bæres sikkert.

Fradrag på genstandene:

FEJL

FRADRAG %

Hunden taber en genstand og samler selv op

OK

Hunden tygger eller leger med en genstand

- 10%

Hunden tygger eller leger kraftigt med en genstand

- 25%

Hunden slipper en genstand uvilligt

- 10%

Hunden slipper en genstand meget uvilligt

- 25%

Hunden taber en genstand og samler op på kommando

- 10%

Hunden taber en genstand ved hundeføreren, og hundeføreren samler selv op

- 25%

Hunden markerer en genstand og får kommando til opsamling

- 50%

Hunden går over en genstand uden at markere denne og får kommando til opsamling

- 100%

Hunden smider en genstand og tager en anden genstand i stedet, trækkes på den smidte

- 10%

Hundeføreren kommanderer eller flytter sig 1 skridt for at få hunden ind, efter den har opsamlet en genstand

- 25%

Hundeføreren flytter sig mere end 2 skridt for at få fat i en genstand

- 100%

Hundeføreren kan ikke få en genstand fra hunden

- 100%

Karakterfordeling:
Fradrag:
10% = - 0,5     25% = - 1,2    50% = - 2,5   100% = - 5,0


© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening

 Til toppen Til startsiden Tilbage sitemap