Eftersøgningsrapport
Eftersøger: DcH Vejen´s
eftersøgere i aktivitet. Det mistede var: Bortgået 17 år gammel Cairn
Terrier. Område: Areal omkring landbrugsejendom.
Torsdag, den 4. december 2008 ca. kl. 14.00 blev DcH’s Eftersøgningstjeneste kontaktet af Hasse Eckmann, Fladhøjvej 3, 6740 Bramming, tlf.: 2762 0125, der fortalte at hans 17 år gamle, næsten blinde og døve, Cairn Terrier havde været væk fra onsdag aften til nu. Hasse spurgte om DcH evt. kunne hjælpe med at lede efter hunden, da han havde det rigtig skidt med ikke at vide hvor hunde befandt sig.
Fra centralt hold i DcH blev nærmeste eftersøger Frede Pedersen, DcH Vejen kontaktet med et samme, og han sagde at han og et par stykker mere fra DcH Vejen ville tage af sted bl.a. Heidi Buch der fortæller.
Da Frede ringer til mig 4/12 kl. 15,07 og fortæller at vi skal ud og finde en bortgået hund troede jeg han tog gas på mig, men fandt så ud af at det var sandt. Så jeg sagde ja vi kommer.
Jeg har selv en hvid schæfer som er rigtig god til spor og har en forfærdelig masse energi. Min mand har en alm. schæfer som er meget stille og rolig og også rigtig god til spor og jeg ville gerne have dem med begge to med til denne her opgave.
Min mand var ikke kommet hjem fra arbejde og han kørte i den bil hvor vi har plads til tre hunde i, og jeg havde kun plads til en hund i den bil jeg plejer at køre i, så jeg ringede til en god ven Finn O. Larsen og spurte ham om han ville komme og hente os så vi kunne komme ud på denne opgave, og Finn kunne så gå med Donna og jeg med min egen hund så vi måske kunne finde den bortgåede hund inden det blev mørkt.
Finn kom og hentede os, vi skulle mødes med Frede der nede i Bramming.
Vi kom der ned og gik i gang med det samme. Vi gik i hver sin retning og hundene begyndte at søge. De viste ikke rigtig hvad de skulle finde, men vi var sikker på, at hvis der var et eller andet der hvor de søgte, skulle de nok reagere på det.
Manden regnede selv med at hunden var død, da den var 17 år og halv blind og døv og det havde frosset om natten, så han troede ikke at han så den i live igen.
Efter ca. 40 minutter vendte jeg og min hunden tilbage på gården igen. Da jeg var næsten der henne så jeg Finn kom gående med en lille uldtot i armene. Den er i live, sagde han, og gav den videre til den lykkelige ejermand.
Finn havde ladet Donna søge rundt på naboens grund og ind i en lade, og gik videre af en grusvej. Her lod han Donna søge i grøfter og krat, så lige pludselig så de en lille hund gå meget langsom ude i kanten af grusvejen. Finn dækkede Donna af og gik hen til den lille hund, løftede den op, og skyndte sig tilbage så den kunne komme ind i varmen og lige få samlet kræfter igen.
Om det var Donna eller Finn eller deres fælles anstrengelser der løste denne opgave er vi ligeglade med, for vi fik den lille hund hjem i live, og det var derfor vi var kommet.
Det var en rigtig god fornemmelse vi alle sammen havde i kroppen da vi kørte der nede fra den lykkelige ejer der havde fået sin gamle hund hjem i god behold.
Med venlig hilsen
Frede, Finn og Heidi, DcH Vejen.
|
