Eftersøgningsrapport
Eftersøgning efter håndkikkert d. 17. maj 2009.
Eftersøger: Helle Voigt, DcH-Horsens med Gizmo
Jeg blev søndag middag d. 17. maj ringet op af Thomas Due
fra en hundekennel / pension i Gramrode ved Juelsminde.
Thomas havde aftenen før været på jagt og havde tabt sin
kikkert.
Han var rimelig sikker på, hvilket område, han havde tabt
den i, og på hvornår, han sidst havde kigget i kikkert. Han var dog ikke sikker
på, om det var håndkikkerten eller kikkertsigtet på riflen, han havde brugt
sidst. Hvis det var kikkertsigtet, ville det forøge området, der skulle afsøges.
Han anviste os området, hvor han mente, der var størst
sandsynlighed for at kikkerten var tabt: Et stykke braklagt mark mellem grusvej
og skov. Han mente, at der kun kunne være tale om et 20 meter bredt stykke
mellem vejen og skoven, hvilket jo indskrænkede vores søgeområde til
overkommeligt.
Forholdene var optimale: Et rimeligt afgrænset og
overkommeligt område, en god størrelse genstand og desuden havde vejrguderne
beriget os med en god vind.
Jeg satte Gizmo i gang med at søge, og vupti. Under et
minut senere sad hun foran mig med en kikkert i munden. Det var en meget glad
kikkertejer, der fik sin helt nye kikkert til 5.000 kr. overrakt, og efter lidt
hundesnak kørte vi derfra, stolte og en god oplevelse rigere.
|