Referat fra årsmøde for konsulenterne den 25. februar 2007

Tilstede.
25
konsulenter.
Årsager
til manges frafald skyldtes indkald til ekstra arbejde, opstået sygdom og de
ekstreme vejrforhold, der rådede i weekenden.
Det
lige afsluttede kursus.
Flere af konsulenterne gav uopfordret udtryk for, at det
havde været et godt kursus og at Runar Næss er en fantastisk instruktør.
Konsulentaspiranterne.
De 14 aspiranter, der startede uddannelse i 2006 er alle
dygtige og engagerede. Dem skal hundeejerne med problemhunde og DcH nok få meget
gavn af.
Deres
sidste kursus afvikles i weekenden den 10. – 11. marts 2007. Derefter er der
opgaver og afsluttende prøver i efteråret 2007.
Nye
konsulentaspiranter.
Udvalget er sammen med kredskonsulenterne blevet
opfordret til at analysere behovet for nye konsulenter.
Samtidig
skal der udarbejdes nye kriterier for indstilling. Den ved sidste indstilling
gældende regel med 25 km er uheldig. Kriterierne kan være forskellig fra kreds
til kreds, blandt andet fordi der er forskel på hvordan afstande opfattes i de
enkelte kredse. Det vil også være en fordel for konsulenttjenesten at få
kredsbestyrelserne meget mere involveret i arbejdet med at indstille
konsulentaspiranter. Samtidig skal der være nogle fælles regler for hvornår der
er behov for ekstra konsulenter i et område. Således at ingen konsulenter
udsættes for så meget arbejde at vedkommende af den grund stopper som konsulent.
I DcH –
årbogen 2007 er der ændring i orientering nr. 115 vedr. indstilling af
konsulentaspiranter. Der vil ske yderlige ændringer når udvalget og
kredskonsulenterne er færdige med deres arbejde om regler for indstilling.
Et
forberedende møde med de tilstedeværende kredskonsulenter blev afholdt i går og
arbejdet skal vi have færdigt på møde den 28. april 2007 mellem udvalget og
kredskonsulenterne.
Spørgsmål: Hvis konsulenter bor tæt op af kredsgrænser,
kan man så samarbejde over kredsgrænserne?
Selvfølgelig kan man det. Hvis der er problemer må det aftales nærmere mellem
kredskonsulenterne i de berørte kredse.
Kort
sagt, ligesom man arbejder på ”åbne kredsgrænser” indenfor konkurrencer, skal vi
også have åbne kredsgrænser indenfor konsulenttjenesten.
Udvalget gør opmærksom på, at ingen kommende
konsulentaspiranter må ”loves” noget eller skrives op før hovedbestyrelsen har
givet ”grønt lys”. Konsulenttjenesten må ikke komme i samme situation som sidst
gang, hvor der måtte siges nej til mange velkvalificerede personer.
Dyrevelfærdsfonden.
Udvalget er af hovedbestyrelsen blevet bedt om at
klargøre ansøgning for 2007 til Dyrevelfærdsfonden.
Det er en
fond, som der sættes penge på under finansloven og for 2007 er der afsat 10 mill.
kr.
Udvalget
har søgt penge til uddannelse af nye konsulenter, samt til 2 weekendkurser for
alle konsulenter.
Ansøgningen skal indsendes omkring 1. april og så er det spændene om vi får alle
pengene. Hvis vi ikke får alle pengene vil udvalget prioritere uddannelsen af
nye konsulenter højest. Hvis vi da selv kan bestemme.
Indrapporteringerne for 2006.
Konsulenterne har indsendt 1309 rapporter for 2006.
Udvalget opfordrer alle til at udfylde en rapport hver gang de er i kontakt med
en klient. Så er udvalget overbevist om at antallet af rapporter vil blive tre
gange så stort.
Spørgsmål: Jeg føler mig lidt til grin med hensyn
til vagttelefonen. Mange af henvendelserne drejer sig om henvisning til en
træningsplads. Først er der en som tager telefonen og så stiller den om til mig.
Vedkommende kan da lige så godt selv henvise til en træningsplads.
Vagttelefonen bliver stillet om mandage og torsdage. Det
sker rent teknisk. Er vagttelefonen stillet om til dig går alle opringninger på
vagttelefonens nummer direkte til din telefon. Der er ingen mellemled.
Spørgsmål: Var det muligt at landsforeningens
hjemmeside kunne moderniseres mht. at vise træningspladsernes placering og
derfra linkes til telefonnummer på den. Det er lettere at henvise hundeejere
med Internet adgang til hjemmesiden.
Bodil Walmod vil tage det med til Web-masteren.
Spørgsmål: Under min telefonvagt har nogle
klienter fortalt at de er blevet henvist til vores nummer fra DKK.
DKK’s rådgivning gælder kun for DKK – medlemmer. Øvrige
hundeejere med problemhunde henvises til DcH’s vagttelefon. Er det ikke en vis
godkendelse af at vi er dygtige?
Hvis en konsulent under telefonvagten bliver kontaktet
af en klient med et hundeproblem, som måske kræver hjemmebesøg, så giv klienten
den nærmest boende konsulents telefonnummer. Så kan klienten selv ringe. Derved
bliver det klientens eget ansvar at ringe op. Derefter bør pågældende konsulent
orienteres om hvad der er sagt til klienten.
Det er utilfredsstillende, hvis klienten loves, at en
anden konsulent vil ringe op, og det ikke sker.
Husk at vi altid skal tale pænt, både til hinanden og
ikke mindst til klienterne.
Kommende årsmøder.
Årsmødet 2008 bliver afholdt den 08.03.2008 på ”Hotel
Storebælt, Nyborg. Datoen er lagt der for at være fri af skolernes vinterferie i
alle dele af landet. Samtidig skulle der være større sandsynlighed for
ordentlige trafikforhold.
Som ekstra emne er valgt et kort seminar om ”Farlige
hunde”. Forslag til instruktør ønskes.
Årsmødet 2009 bliver weekenden den 07. og 08.03.09.
Stedet er ikke fastlagt endnu, da vi til den tid forhåbentlig er mange
konsulenter.
Emnet for denne weekend er planlagt til at være ”Farlig
stress hos hunde, og hvordan afhjælpes det”. Konsulenterne opfordres til at
foreslå instruktøremner, så udvalget har nogle at vælge mellem.
Spørgsmål: Vil det fremover være muligt at
alle bærer navneskilte. Det er ikke alle der kender alle på vores møder.
I første omgang tager Bodil Walmod det med til
hovedbestyrelsen. Måske en mulighed for et navneskilt, som også skal bæres når
konsulenterne er på hjemmebesøg.
Hvis det ikke lykkedes, vil udvalget finde en løsning.
Nyt medlem til udvalget.
Som der blev nævnt under velkomsten har Malene Larsen
besluttet at stoppe som medlem af udvalget. Derfor skal vi have et nyt medlem.
Sven Erik og jeg vil ønske os et medlem som har Pc’er og
vil fungere som sekretær. Men enhver som er interesseret skal være velkommen i
udvalget.
Første forslag var Yvonne Steilmann Terkelsen. Arne
ville gerne have haft Yvonne i udvalget, men Yvonne kunne nok gøre mere gavn som
kredskonsulent og ønsket om en bedre kommunikation indenfor konsulenttjenesten
er det ikke heldigt med personsammenfald af kredskonsulenter og
udvalgsmedlemmer.
Kredskonsulenter er nu.
Kreds 1. Flemming Wiederholt
Kreds 2. Yvonne Steilmann Terkelsen
Kreds 3. Hardy Møller.
Kreds 4. Lissi Knudsen.
Kreds 5. Susan Aino Kjær.
Kreds 6. Ulla Vest.
Derefter blev foreslået
Janna Juhler fra kreds 5.
Arne bød Janna velkommen i udvalget og glædede sig til
samarbejdet.
Janna Juhler bliver indstillet til godkendelse af
hovedbestyrelsen.
Derefter var der ikke flere indlæg. Og konsulenterne
kunne tage hjem efter en lang og lærerig weekend.
Referenter: Sven Erik Jensen og Arne Andersen.
© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
|