© 2018 Danmarks civile Hundeførerforening

Væsenstest – Nordisk program

Hent som pdf

Før starten af en konkurrence, skal hunden gennemgå en væsenstest. En del af væsenstesten er ID-kontrol (eksempelvis kontrol af tatoveringsnummer, chip osv.). Hunde, der ikke består denne væsenstest, kan ikke deltage i konkurrencen og diskvalificeres.
Yderligere observerer dommeren hundens væsen under hele konkurrencen.

Dommeren er forpligtet til straks at diskvalificere en hund ved iagttagelse af dårligt væsen. Diskvalifikationen skal indføres i resultathæftet med angivelse af væsensmangel.

Gennemførelse af væsenstesten:

  1. Væsenstesten skal foregå på et for hunden neutralt sted.
  2. Alle deltagende hunde skal fremføres enkeltvis for dommeren.
  3. Væsenstesten foretages inden konkurrencen starter.
  4. Hunden fremføres med en almindelig line (kort førerline uden evt. sporsele). Linen skal holdes løs. Kommandoer er ikke tilladt. Bolde, bidepøller og lig. samt godbidder, må ikke medbringes under testen.
  5. Dommeren kan tillade hundeføreren selv at føre scanneren.
  6. Dommeren skal undlade enhver form for provokation. Hunden skal acceptere, at den bliver berørt.

Resultat af væsenstesten:
a) Positiv adfærd = bestået:
– hunden er selvsikker
– hunden er rolig, tryg og opmærksom
– hunden er livlig og opmærksom
– hunden er utvungen og godmodig

b) Grænsetilfælde = Sådanne hunde godkendes, de skal dog iagttages nøje under konkurrencen.
– hunden er lidt urolig, men ikke aggressiv og i det videre forløb utvungen
– hunden er lettere usikker, bliver i det videre forløb dog roligere

c) Negativ adfærd = kan ikke godkendes.
– hunden er usikker, bange, sky
– hunden er nervøs, aggressiv, knurrende, angstbider
– hunden er aggressiv, bidsk

I øvrigt bemærkes:
I forbindelse med en eventuel diskvalifikation af hund, følges DcH’s orientering nr. 78.

 

Video med væsenstest

I video som linkes til her, vises gennemførelse af en væsenstest. (der er en hund ført i sele – det er ikke tilladt). Det skal bemærkes, at dommeren på filmen lader hundeføreren bruge chipscanner, det er op til dommer på dagen at bestemme gennemførelsen.

Link til video med gennemførelse af væsenstest