Problemer med en omplaceret hund
Udarbejdet til hjemmesiden for Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening af Erik Hansen

Jeg har en blanding af en schæfer/labrador han, på 2 år. Jeg overtog ham, da han var 8 mdr. Hvad han har været udsat for, før jeg overtog ham, ved jeg ikke, men har mine anelser.

Mine problemer er:

Jeg træner i C-klassen med ham, og det går godt med alt, hvad han har lært af mig, det udføres med glæde og uden problemer, men nogle øvelser kan jeg ikke lære ham. Det er de øvelser, hvor han skal tage noget i munden, altså frit søg og apport. Han tager det gerne i munden, men vil så ikke ind til mig. Hvis jeg så kalder på ham, skynder han sig at slippe det og vil alligevel ikke ind til mig

Han er meget glad, når vi får gæster, hvis de vil snakke, er han lige ved at krybe op på skødet af dem. Får jeg gæster, som simpelthen ikke kan lide hunde, gør han alt for, at de skal lægge mærke til ham. Hvis de så i en hård tone, eller irriteret, beder ham op at stoppe, begynder han at krybe og tisse.

Efterhånden kommer han glad og gerne, når jeg kalder på ham. Lige, da jeg havde overtaget ham, foregik det meget tøvende, og de sidste 2 meter kravlede og tissede han. Nu sker det en gang imellem, hvis jeg i en legesituation pludselig ændrer stemmen, at han så i lang tid ikke vil ind til mig. Eksempelvis forleden dag legede vi godt, og han var glad og logrende. Pludselig fik han tilsyneladende noget i halsen og hostede. Umiddelbart udbrød jeg højt "Nåååå, hvad skete der", og straks var det galt. Hvad gør jeg?

Hilsen Lis.

Hej Lis.

Tak for en god, lang telefonsamtale, som viste, at du ikke er begynder med hunde. Det er flot, at du er nået så langt, som du er, med at løse din hunds problemer. Jeg er sikker på, at de sidste problemer kan også løses.

Omkring dine problemer med apport vil jeg henvise til nummer 4/2000 af DcH-bladet. Ove Rasmussen har deri beskrevet en metode til indlæring af apport, som du kan bruge. Studér artiklen nøje og følg den trin for trin med hensyn til arbejdet ved og omkring dig. Har din hund først lært, at afleveringen er noget rart og behageligt, vil dine problemer være løst. Husk, at du ikke må begynde at kaste apportgenstanden ud, før afleveringen er i orden.

Får du gæster, som ikke kan lide hunde, skylder du din hund, at den ikke skal være sammen med dem. Den vil befinde sig bedre ved at være lukket fra i et andet rum. Så må sådanne gæster finde sig i, at du skal bruge tid til at passe hunden ved siden af at være sammen med dem.

Dit sidste problem vil kunne løses med en signaloverføring. Du vælger et bestemt signal, allerbedst vil være et lille fløjt med munden. Din hund skal lære, at dette signal udløser noget behageligt (en rigtig lækker godbid). Når du oplever, at din hund reagerer negativt på et udbrud, har du det signal, som det behagelige skal overføres på. Nogen tid efter, at hunden har overvundet virkningen af det første udbrud, tager du den i snor. Brug det positive signal og beløn nogle gange. Derefter det udbrud, som udløste negativ adfærd og lige efter det positive signal og belønning. Dette gentager du flere gange, indtil hunden ikke viser negativ reaktion. Dette skal du gentage 2 -3 gange om dagen måske i op til en uge. Så vil du opleve, at betydningen af dit udbrud opfattes som noget positivt af din hund.

Du kan også foretage en signaloverføring alene til højlydt stemmebrug. Så skal du under indlæringen hele tiden skifte udbrud, men ikke stemmehøjde. Indlæring vil tage længere tid end med et enkelt udbrud. Til gengæld skal du ikke foretage ny signaloverføring næste gang, din hund reagerer negativt på et udbrud.

Ja rigtigt, nøjagtig det samme, som da professor Pavlov lærte sin hund at savle ved lyden af en klokke.

God arbejdslyst og forsat held og lykke med din hund.

Hilsen Arne Andersen.