Problemer med "voldsom" glæde
Udarbejdet til hjemmesiden for Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening af Erik Hansen

Vi er en familie på to voksne, og to hjemmeboende "børn" på 17 og 21 år. Vi bor på et landsted med 10 tdr. land.

Vi besluttede at få hund nummer to (den vi har, er en seks år gammel puddel "Tilde"), og valget faldt på en grosser schweizer sennenhund, også en tæve, der nu er 14 mdr.

Det er i det store og hele en dejlig hund, som er rar, bliver hjemme, aldrig har ødelagt noget osv. Men nu til problemet:

Den er "voldsomt" glad, når der f.eks. kommer gæster - farer hen til dem, op i sofaen, på folk - ikke direkte hopper op, men hopper - og "bider" i hænderne, og det med "bideriet" har altid været et problem, selvom den ca. har fået 4.000.000 NEJ'er - hvad skal vi gøre???

Skal den med ud i gangen og modtage gæster? hvad gør vi, når gæster selv kommer ind? hvad skal gæsterne gøre?

Efter et godt stykke tid falder den mere til ro, men det er belastende, at man faktisk ikke kan få hilst på folk, og mere endnu at skulle skælde ud og opdrage på hunden - uden synderlig effekt, for til sidst at gi' hende snor på, så hun bliver på sin plads!!!!!

Det er svært at forklare - jeg ved heller ikke, hvad du gerne vil vide.

Venlig hilsen Lis Jensen

Hej Lis Jensen

Dit problem er sammensat af flere "unoder", som skal løses hver for sig, men som alligevel hænger sammen, så der kan sættes ind på flere ting samtidig.

Lad os starte med "bideriet" i hænder.

Det er et vigtigt led i hvalpens udvikling at "brydes" med sine søskende i kuldet.

Det vil føre for langt at komme ind på alt det her, så det springer jeg over, men hvalpe har et rimeligt solidt skind, som ikke tager skade under disse brydelege.

Helt anderledes er det med os mennesker, som straks "punkterer" ved kontakt med en hvalps sylespidse tænder. Derfor er det vigtigt, lige fra begyndelsen at lære hvalpen, at de dér mærkelige tobenede hunde, må man ikke bide i. Heller ikke under leg. Giv derfor et lidt skarpt "IKKE BIDE" og bliv omgående passiv. Det vil en lille hvalp reagere på, måske med lidt forskrækkelse. Nu kommer det vigtigste: hvalpen skal omgående belønnes, fordi den er holdt op med bideriet. Det gøres med blid stemme og lange beroligende strøg på kroppen.

Hvis man i stedet begynder at tage fat i hvalpen - i nakkeskindet, omkring snuden eller på anden måde - vil det opfattes som en ny speciel brydeleg, der ofte udvikler sig voldsomt eller til livlig tagfat rundt i huset, til større morskab for hvalpen end for ejeren.

Du skriver, at din hund har fået ca. fire mill. NEJ'er uden synderlig virkning. Har du spekuleret på, hvor mange andre uønskede handlinger fra din hund, du også har givet den "NEJ" til. Det gør det umuligt for hunden at skelne mellem hvilken handling, der er forkert. De seneste undersøgelser viser, at en hund uden besvær kan opfatte mellem 250 til 400 forskellige "kommandoer". Derfor mener jeg, det er rigtigst at nævne tingene med deres rette navn. For dit vedkommende "IKKE BIDE". Ordet "IKKE" bruges, for at hunden ved, nu kommer der et forbud. Og "BIDE" er den handling, som hunden ikke må udføre. Det kan uden videre bruges til alt andet. "IKKE TRÆKKE", og hvis hunden springer op, så kommandoen "NED" osv.

Det kan være, at din hunds uvane med at "bide" er groet så fast, at der skal en negativ forstærkning til kommandoen "IKKE BIDE". Det bør du få hjælp til, da det kræver en nøje vurdering af din hund. Hvilken negativ forstærkning er den rigtige, og hvor kraftig skal den være?

Din hunds "hopperi", specielt når der kommer gæster, viser, at den ikke kan styre sit "stressmaskineri". Og det bliver yderligere forstærket af, at man begynder at skælde ud. Det får kun hunden til at "stresse" endnu højere op, og så er det begyndt at køre i en ond cirkel.

Du skal undgå, at situationen udvikler sig!

Anbring en skål med gerne rimeligt store godbidder et sted tæt ved indgangsdøren, så den, der kommer ind, hurtigt kan tage en godbid i hånden. Når hunden kommer hoppende, gives kommandoen "ROOOOOLIIIIG", og hånden med godbidden føres tæt forbi hundens snude og op over dens hoved, hvilket vil få hunden til at sætte sig. Hunden skal nu have godbidden, og mens den gumler på den, siger man roligt "Goddag". Husk også her de lange beroligende strygebevægelser på kroppen. Start med at familiemedlemmerne gør det konsekvent. Når det virker overfor familien, instruerer du dine gode bekendte om at gøre det samme, specielt når de selv går ind.

Når du får andre gæster, så luk hunden fra i et andet rum. Når gæsterne har fået sig placeret så forklar dem, hvad de skal gøre. Hav en skål med små godbidder midt på bordet, som de kan tage af. Luk så hunden ind, hav den evt. i snor, det vil virke beroligende, og lad den gå rundt og sige goddag og få sine godbidder. Det skal foregå helt roligt, og hunden skal sidde roligt hver gang for at få en belønning.

Hvis hunden bagefter alligevel begynder at hoppe og stresse sig op, siger du roligt: "Det pjat gider jeg ikke se på" tager en godbid og lukker hunden ud i et andet rum. Efter et kvarters tid kan du åbne døren og sige: "Vil du ind til os andre?"

Logikken i dette er, at enhver flok bør have faste regler for, hvordan de enkelte medlemmer må opføre sig. Hvis man ikke vil følge disse regler, kan man ikke være i flokken. Den sociale kontakt i flokken betyder meget for en hund og at fratage den kontakten, er en meget hård straf.

Det kan meget vel ske, at hunden skal lukkes ud flere gange den samme aften, men du skal være 200% konsekvent. Uønsket adfærd fra hundens side medfører, at den lukkes ud. Når hunden er lukket ud fjerde gang samme aften, skal du ikke lukke den ind igen, før gæsterne er gået.

Jeg ønsker dig held og lykke med træningsarbejdet. Hvis du er konsekvent, skal du nok få den adfærd, som du ønsker hos din hund.

Hilsen Arne Andersen