Referat af Landsmøde 2003Tilbage

Årets landsmøde blev afholdt 15. marts i Borgerforeningens Hus i Nyborg. Mødet startede kl. 12:30 og sluttede ca. kl. 17:00.

Landsformand Søren Jeppesen bød forsamlingen velkommen til landsforeningens landsmøde 2003.

VALG AF DIRIGENT
Peder Søndergaard Pedersen blev valgt som dirigent efter forslag fra hovedbestyrelsen. Peder Søndergaard Pedersen takkede for valget, hvorefter han konstaterede landsmødets gyldighed.

Til stemmetællere blev valgt: Kreds 1: Gert Nielsen (formand), kreds 2: Eva Marie Nielsen, kreds 3: Knud Lykke Rasmussen, kreds 4: Anna Lyngbye, kreds 5: Niels Pedersen og kreds 6: Bodil Walmod.

Der blev konstateret 425 mulige stemmer.

JUBILÆUMSFONDEN
Der var en jubilerende dommer, der i år fik hædersgave for dommergerning i 25 år. Det var Flemming Aalund.

LANDSFORMANDENS BERETNING
(Bilag)

UDVALGENES BERETNINGER
Uddannelsesudvalget:
Formand Vivi Gilsager havde ikke noget at tilføje den skriftlige beretning.

Dommerudvalget:
Formand Svend Jeske havde ikke noget at tilføje den skriftlige beretning. Han sagde til lykke til Flemming Aalund, og han sagde tak til hovedbestyrelsen og udvalgene, specielt dommerudvalget for årene i udvalget.

Konkurrenceudvalget:
Formand Hans Henriksen fortalte, at man i kreds 2 havde afholdt et sporlægningskursus for 7 fremmødte. Kurset havde været en succes.

DcH-bladets redaktion:
Redaktør Inge Jeppesen havde ikke noget at tilføje den skriftlige beretning.

Ordensudvalget:
Formand Aage Nielsen var fraværende, men Laurids Christoffersen bekendtgjorde fra salen, at ordensudvalget ikke havde noget at tilføje.
BERETNINGERNE BLEV GODKENDT

AFLÆGGELSE AF REGNSKAB
Landskasserer Peder Seibæk aflagde regnskab.
REGNSKABET BLEV GODKENDT

MÅLSÆTNINGER
Punktet udgik, da udvalgene og hovedbestyrelsen endnu ikke har arbejdet efter den nye struktur.

FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT
Hovedbestyrelsen foreslår kontingent for 2004 uændret med kr. 115,- pr. medlem.
FORSLAGET BLEV VEDTAGET

INDKOMNE FORSLAG
Der var ikke indkommet forslag til behandling.

VALG AF LANDSFORMAND
Søren Jeppesen var eneste kandidat og som sådan valgt, og han modtog akklamation.

VALG AF LANDSKASSERER
Der var to kandidater: Peder Seibæk (landskasserer til dato) og Erik Hansen (suppleant til landskassereren til dato).
Erik Hansen
fik 69 stemmer.
Peder Seibæk fik 356 stemmer, og var dermed valgt

VALG AF NÆSTFORMAND
Der var to kandidater: Per Victor Christensen(næstformand til dato) og Allan Iversen (hovedbestyrelsesmedlem for kreds 1 til dato).
Allan Iversen fik 168 stemmer.
Per Victor Christensen fik 257 stemmer, og var dermed valgt.

VALG AF PERSONLIG SUPPLEANT FOR LANDSKASSERER OG NÆSTFORMAND
Erik G. Hansen blev valgt til suppleant for landskassereren.
Der var ikke indstillet kandidater til posten som personlig suppleant for næstformanden, og vedtægterne kunne derfor ikke opfyldes. Dirigenten opstillede tre muligheder, hvorpå situationen kunne klares:

  1. Forsamlingen vedtager, at der på dagen kan opstilles en kandidat.
  2. Ligesom i paragraf 7, kan man, hvis der ikke er udpeget/valgt en formand, kan hovedbestyrelsen udpege/vælge vedkommende indtil næste landsmøde.
  3. Der skal indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling.
Dirigenten spurgte forsamlingen, om man kunne gå ind for mulighed nummer et. Der var ingen der protesterede.
Dirigenten foreslog, at vedtægter blev lavet om, således at man tog højde for en sådan situation fremover.
Søren Jeppesen sagde, at det selvfølgelig var noget der skulle ses på, og at der skulle arbejdes på en måde at få det løst på. På hovedbestyrelsens vegne foreslog han Anders Westh, Bjerringbro til posten som suppleant for næstformanden.
Anders Westh
blev valgt til suppleant for næstformanden.

MEDDELELSE OM KREDSENES VALG AF HOVEDBESTYRELSESMEDLEMMER
Kreds 1:
Torben Christensen, Aalborg, suppleant Gert Nielsen, Svenstrup
Kreds 2: Erhard G. Rasmussen, Herning, suppleant Maja Hansen, Holstebro
Kreds 3: John Stenhøj, Bjerringbro, suppleant Thorkild Johansen, Kjellerup
Kreds 4: Ejnar Vigsø, Ribe, suppleant Arne Andersen, Aabenraa
Kreds 5:Johnny Voss, Odense, suppleant Sven Erik Jensen, Vestfyn
Kreds 6: Christian Hansen Kronow (ingen suppleant)

Peder Søndergaard Pedersen bemærkede, at hvis kreds 6 ingen suppleant havde for kredsformanden, så var der da vist et problem.
Søren Jeppesen
sagde, at de vedtægter som er vedtaget på et landsmøde, og som er gældende selvfølgelig skulle følges. Han appellerede kraftigt til, at kreds 6 på deres næste ordinære kredsrådsmøde fik bragt dette i orden.

VALG AF UDVALGSFORMÆND FOR DE FASTE UDVALG
Agility-udvalget:
Jim Hempel blev valgt.
Brugsprøveudvalget: Ella Laursen blev valgt.
Dommerudvalget: Der var tre kandidater til posten Kirsten Schmidt, Jytte Kristensen og Mogens Panduro.
Kirsten Schmidt
fik 73 stemmer.
Mogens Panduro fik 161 stemmer.
Jytte Kristensen fik 190 stemmer.
Der måtte en 2. afstemning til:
Mogens Panduro fik 181 stemmer.
Jytte Kristensen fik 244 stemmer og var dermed valgt til formand for dommerudvalget.
Konkurrenceudvalget: Der var to kandidater til posten Berit Kristensen og Hans Henriksen.
Hans Henriksen
fik 159 stemmer.
Berit Kristensen fik 266 stemmer og var dermed valgt til formand for konkurrenceudvalget.
Konsulentudvalget: Arne Andersen blev valgt.
Nordisk udvalg: Anders Westhblev valgt.
Redaktør for DcH-bladet: Inga Jeppesen blev valgt.
Uddannelsesudvalget: Vivi Gilsager blev valgt.
Ungdomsudvalget: Ole Tias blev valgt.

VALG AF TO INTERNE REVISORER
Jørgen Nielsen, Give og Palle Just, Herning blev valgt.

VALG AF TO REVISORSUPPLEANTER
Ulla Vest, Vordingborg og Vagn Bødker, Langeskov blev valgt.

EVENTUELT
Emil Fries, formand for DcH-Toftlund syntes han savnede et bedre informationsniveau, et elektronisk informationsniveau. Han mente, der var for meget papir.
Henvendt til dommerne sagde han, at sporten skulle gøres mere publikumsvenlig, som f.eks. det nordiske program var det.
Emil Fries mente, at man i stedet for kørekort til hunde skulle have et hundediplom for hundeførere, som viste når man blev bedre og bedre.
Søren Jeppesen var enig med Emil Fries i, at elektronisk information var fremtiden, som der skulle findes en brugbar løsning på. Han var også enig i, at sporten skulle gøres mere publikumsvenlig, og at i hvert fald på længere sigt, skulle man arbejde på formen.
Jytte Kristensen, takkede for valget, hun glædede sig til at komme i gang med arbejdet. Jytte Kristensen takkede den afgåede formand Svend Jeske for godt stykke arbejde i dommerudvalget, og udtrykte sin ydmyghed over for overtagelse af jobbet.
Tonny Johansen, DcH-Støvring sagde til lykke til alle i forsamlingen. "Jeg er forholdsvis ny i forsamlingen, men har altid følt at DcH var en forholdsvis konservativ forening, men efter indførelsen af den nye struktur kan jeg se min fornemmelse gjort til skamme, fordi der er taget nogle skridt og flyttet nogle grænser. Det er den måde vi udvikler os på, og bliver en stærk forening. God arbejdslyst til de nye udvalg. Vi ser meget frem til de resultater, der måtte komme".
Maja Hansen, hovedbestyrelsesmedlem for kreds 2 sagde hovedbestyrelsen tak for et godt og givtigt samarbejde, ligesom hun sagde Ole Tias og Jim Hempeltak for godt samarbejde i henholdsvis ungdoms- og Agility-udvalget, som Maja Hansen var observatør i.
Berit Kristensen takkede for valget og sagde, at hun glædede sig utroligt meget til at komme i gang med arbejdet.
Erhard G. Rasmussen henledte forsamlingens opmærksomhed på jubilæumsfondens broche/reversnål/slipsenål/halskæde, som man kan søge om tilskud til, hvis der er personer i lokalforeningerne, som man har lyst til at hædre.

Dirigenten sluttede mødet med at sige forsamlingen tak for god ro og orden under mødet. Landsformanden sagde forsamlingen tak for et godt møde. Han takkede den afgåede hovedbestyrelse for godt samarbejde. Landsformanden sagde til lykke til de nye udvalgsformænd og velkommen til arbejdet, og takkede de udvalgsformænd, som ikke har posterne mere. Han takkede dirigenten for ledelsen af mødet, og overrakte Peder Søndergaard Pedersen en erkendtlighed.
Forsamlingen udbragte det traditionelle leve for DcH.

Referent: Maiken Stegmann, på grundlag af båndoptagelse fra mødet.


© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening

 Til toppen Til startsiden Tilbage