Mundtlig beretning 2003

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til Flemming Aalund. Hvis man går ud fra, at du har dømt 5 konkurrencer om året og 20 hunde pr. konkurrence, så har du mindst bedømt 2500 hundes præstationer. Det må da siges at give en vis rutine. Jeg håber, vi bliver ved med at møde dig ude på konkurrencepladserne lang tid fremover.

Og som sædvanligt vil jeg herefter supplere den skriftlige beretning, som I har fået udsendt sammen med indkaldelsen til dette landsmøde.

Medlemstallet
Medlemstallet er i 2002 steget til det højeste antal nogensinde. Og det er faktisk ret imponerende i en tid hvor flere andre foreninger enten har stagnerende eller vigende medlemstilslutning. Jeg har lige konstateret, at eksempelvis DKK havde et svagt fald i medlemstallet sidste år, og jeg har indtryk af, at Schæferhundeklubben nærmest er ved at være desperat i bestræbelserne på at vende et faldende medlemstal til fremgang. Vi er blevet kontaktet af et medlem fra Schæferhundeklubben, der gerne ville vide, hvad det dog var, vi kunne i DcH, som de ikke kan. ”Vi har medlemsflugt”, sagde han, ”nu har vi 5000 medlemmer, hvor vi tidligere havde ca. 8000”.

Jeg tror, svaret på det spørgsmål skal findes i flere forskellige forhold.

For det første er jeg sikker på, at det er en enorm styrke, at vi favner så bredt, som vi gør. Vi kan tilbyde træning og konkurrence indenfor alle genrer af hundesporten, så der vil altid være noget af interesse for enhver hundefører eller hundeejer.

For det andet er vores geografiske dækning af stor betydning. Det er ikke mange steder i landet, at der er over 25 kilometer til den nærmeste træningsplads, hvilket betyder, at det er overkommeligt at komme til træning.

For det tredje er det yderst vigtigt, at man som nyt medlem føler sig velkommen på træningspladsen og bliver inddraget i det sociale klubliv.

Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Vi kan hele tiden blive bedre og udvikle os. Jeg får ind i mellem henvendelser fra folk, der har fået en dårlig behandling ved det første møde med DcH. I den forbindelse vil jeg gerne lige citere en mail, som jeg har fået for nylig. Et potentielt nyt medlem skriver til mig:

”Jeg er netop på det frækkeste blevet afvist af en af jeres lokalklubber, som jeg i dag søndag har henvendt mig til. På den mest flabede måde blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne læse på deres hjemmeside, at de ikke ville have henvendelser i weekender og sandt at sige, ja så havde jeg ikke set det, og i dag var nu netop dagen, hvor jeg havde tid til at tage mig af den slags. Jeg har selv et arbejde, hvor jeg ofte bliver ringet op uden for normale arbejdstider inkl. Weekender, og jeg tror nok, at jeg vil påstå, at det sker noget oftere end hos en mand fra DcH!! Alligevel kunne jeg ALDRIG finde på at afvise en potentiel kunde/medlem, når vedkommende nu havde mig i telefonen.

Jeg kan forsikre jer om, at jeg tager kontakt til alt andet end DCH for fremtiden! Heldigvis er der andre klubber, der behandler deres medlemmer/kommende medlemmer betydeligt høfligere.”

Sådan en behandling kan vi simpelthen ikke være bekendt. Det kan godt være, at lokalforeningen har en helt anden udlægning af samtalen, men det ændrer altså ikke denne hundeførers oplevelse af mødet med DcH, og hun bliver ikke nogen god ambassadør for vores forening. Der eksisterer jo en tommelfingerregel, der siger, at der skal 10 gode oplevelser til at opveje en dårlig. Så hvis ovenstående eller lignende behandling af nye ”kunder i butikken” bliver sædvane, kan vi hurtigt få vendt udviklingen.

Det kan godt være, at vi ikke har plads til flere nye medlemmer og har oprettet ventelister, men det mindste vi kan gøre er, at give folk der henvender sig en ordentlig behandling.

Endelig er kvaliteten af vores arbejde af enorm betydning. Det gør en forskel, hvis man møder en veluddannet og engageret instruktør fra den første dag på træningspladsen. Og det er mit klare indtryk, at kvaliteten bliver bedre og bedre. Der ydes en stor indsats på uddannelsesområdet rundt i landet. Vore træningsmetoder er fulgt med tiden, og vi arbejder på hundenes præmisser. Ikke fordi alt er lutter idyl. Jeg får også her ind i mellem henvendelser fra folk, der har oplevet mystiske ting som eksempelvis skud foran hvalpehold for at gøre dem skudsikre, manglende forståelse for en races specielle egenskaber og andre ting.

Så det får mig til at understrege vigtigheden af, at vi konstant udvikler vore træningsmetoder, så de følger med tiden og, at vi samtidig sikrer, at vor viden kommer instruktørerne rundt på træningspladserne til gavn hurtigst muligt. Den nye uddannelsesstruktur ser ud til at bidrage positivt til at opfylde det mål.

Samtidig er det også vigtigt at betone, at vi til enhver tid skal tage kraftigt afstand fra brugen af eller opfordring til brug af ulovlige eller hårdhændede træningsmetoder. Det er et ansvar vi naturligvis skal løfte som moderne hunde-organisation.

Konklusionen på det her er efter min opfattelse: I gør det godt, mange steder endda rigtig godt og flere steder fremragende. Men vi skal ikke slå os til tåls med, at det er godt nok, bare fordi andre ikke kan få det til fungere så godt som os. Vi kan altid gøre det lidt bedre ved fælles hjælp.

Det Nordiske arbejde
Sidste år sagde jeg følgende i den mundtlige beretning:

”Jeg ser det absolut som en reel mulighed, at vi inden for en meget kort årrække kan få udvirket, at vi kan stille med blandingshunde til det Nordiske Mesterskab. Visse sonderinger er allerede foretaget, og der tegner sig et billede af, at det bestemt er indenfor rækkevidde, så det arbejdes der videre med.”

Der er som bekendt blevet arbejdet med dette, og her i februar kom Anders Westh på et møde i Stockholm med samarbejdsparterne fra de øvrige nordiske lande igennem med, at vi allerede her i 2003 kan stille med ikke stambogsførte hunde til Nordisk Mesterskab. Dette resultat er historisk og en meget stor milepæl i DcH’s historie. Ja, jeg mener faktisk ikke, at det er at tage munden for fuld, når jeg hævder, at det er det største gennembrud for os i samarbejdet med andre foreninger. Det er en nærmest ultimativ anerkendelse af vores forening, og det vi står for, nemlig at alle hunde skal kunne deltage ligeværdigt, også i konkurrencer.

Det betyder også, at alle hundeførere, der beskæftiger sig med spor- og runderingsarbejde i DcH for fremtiden har mulighed for at få den overbygning på hundearbejdet, der hedder internationale konkurrencer. Altså en ny motivationsfaktor og måske et incitament til at yde en ekstra træningsindsats. Så hatten af for Anders. Det er virkelig godt gået.

I forrige weekend var DcH Ikast vært ved dette års DM i nordisk, og jeg kan fortælle, at vi får to ikke stambogsførte hunde med til Sverige, idet Karin Klitgaard fra Risskov blev nr. 2 i runderingsgruppen og Henning Rohde fra Toftlund blev nummer 3 i sporgruppen.

Revision af dyreværnsloven
Som nævnt i den skriftlige beretning har vi givet høringssvar i forbindelse med ændring af dyreværnsloven, der bl.a. omhandler halekuperede hundes mulighed for deltagelse i konkurrencer og prøver. Jeg har nu modtaget det endelige lovudkast, der helt sikkert vedtages. Desværre vil det betyde – som jeg ser det – konkurrencestop for hunde, der er halekuperet af veterinære årsager. Der er en lille mulighed for at få meddelt undtagelse fra forbudet, men det er forudsætningen, at bestemmelsen kun skal bruges i meget begrænset omfang. I bemærkningerne til loven er nævnt, at man kan få dispensation, hvis hunden er ved at blive uddannet til politihund eller servicehund til handicappede. Hovedbestyrelsen må nu vurdere, hvordan vi skal agere videre i denne sag, der – som jeg ser det – kan ramme helt uskyldige hundeførere.

Ny struktur
Lige nu står vi så midt i indførelsen af den nye struktur. Efter det her landsmøde er det den virkelighed, vi fremover skal navigere i alle sammen. Der vil helt givet opstå tvivlsspørgsmål undervejs, specielt i den første tid. Det er mit håb, mit ønske og min absolutte forventning, at de personer, der har sagt ja til enten at opstille som HB-medlem, som formand for et udvalg eller som udvalgsmedlem, også samtidig har sagt ja til at arbejde loyalt og positivt i den nye struktur. Hvis man er imod den nye struktur, er det selvfølgelig helt legalt og i orden, men så må man efter min bedste overbevisning bruge mulighederne i foreningsdemokratiet for at påvirke og eventuelt ændre tingenes tilstand. At modarbejde indefra vil være som at udlægge gift for systemet, og det vil binde så meget unødvendig negativ energi.

En af konsekvenserne ved indførelsen af den nye struktur er jo – helt logisk – at vi samtidig siger farvel til noget kendt og også siger farvel til en del medlemmer, der gennem mange år har ydet en stor indsats for DcH. For mig er det i en sådan situation naturligt lige at standse op og se på, hvad der er sket i DcH - i store træk - i den periode den nuværende struktur har fungeret. Det hedder på moderne dansk at evaluere.

Strukturen har fungeret siden 1990 og har bl.a. givet os agility, sporhundeprøver, nordisk program, DM over to dage, eftersøgere, ungdomsarbejde, Hundens Dag og det højeste medlemstal nogensinde. Det må da siges at være godt gået, specielt når man tænker på, at vi i samme periode har haft ledelseskrise og store uenigheder om kompetenceforholdene mellem udvalg og hovedbestyrelse. Så jeg mener, det er yderst fortjent, at jeg her på landsmødet i dag på hele DcH’s vegne udtrykker en stor tak til alle de, der gennem de sidste mange år har arbejdet med og for DcH. Tusind tak for jeres indsats. Det gælder alle. Både udvalgsformænd såvel som udvalgsmedlemmer, kredsbestyrelserne i øvrigt og enkeltpersoner eller ad hoc udvalg.

Her ud over har jeg lyst til at sige specielt tak til den afgående hovedbestyrelse. Jeg synes, vi har haft et fint samarbejde i de forløbne år. Men jeg synes specielt, der er grund til at bemærke, at hovedbestyrelsen i arbejdet med den nye struktur har været meget idealistiske. Man har ikke skelet til snævre personlige interesser, men set på, hvad der kunne gavne DcH i årene fremover. At det ikke bare er en gang ordskvalder ses jo entydigt i det forhold, at mindst 5 af de nuværende 8 hovedbestyrelsesmedlemmer ikke er i hovedbestyrelsen efter i dag.

Nu sidder der måske en og anden rundt ved bordene og spørger sig selv om, hvorfor vi så skal have den her nye struktur, når den vi forlader, tilsyneladende har været så god. For at svare på det, vil jeg lige citere lidt fra det strukturoplæg jeg i sin tid turnerede rundt i landet med:

Dengang sagde jeg bl.a.:

”Der er for mange led i foreningen. Hvis man sammenligner DcH med et skib kan man sige, at der firkantet sagt ind imellem er syv besætninger (HB og seks kredsbestyrelser) der forsøger at styre skibet. Og de koordinerer ikke, de snakker ikke sammen, de arbejder hver for sig. Resultat: Skibet flytter sig ikke, eller holder en siksak kurs.

Strukturen med de kredsvalgte udvalg er meget omkostningstung.

Og er der egentlig opgaver nok til at 6 mennesker kan holdes i sving? Sidder de bedste pr. definition altid med en i hver kreds? Er der kampvalg om posterne, eller presses nogen i gang, fordi "en eller anden skal jo"?”

Det var en del af baggrunden for fødslen af den nye struktur. Nu må vi så se, hvad virkeligheden bringer. Det bliver spændende om strukturen kan indfri de ønsker vi har om, at den kan klæde DcH på til en fortsat positiv udvikling i de kommende år.

Jeg håber og tror på det, men det bliver spændende.

Nyheder
Selv om vi står midt i strukturskiftet, sker der alligevel lidt nyt. I har fået mulighed for at bestille rygsække, bæltetasker og sportstasker til en yderst favorable priser. Mange har benyttet sig af tilbuddet, som derfor i øjeblikket gentages. I kan også se taskerne her i dag.

Så har I fået nye dommersedler til DcH-programmet til formularmappen. Læg mærke til, at de er nye. Felterne til hver øvelse er nu af forskellig størrelse, alt afhængig af, hvor meget der erfaringsmæssigt er at skrive til øvelsen. Så nu er der nærmest et grafisk udtryk for, at det eksempelvis ikke just er i lineføring og fri ved, der gives flest 10-taller. Der andre fine nyskabelser, f.eks. kan man krydse af om hunden opsamler eller påviser genstandene i sporsøg. Husk at bruge disse sedler i de kommende konkurrencer. Jeg er sikker på, at dommerne bliver glade for dem.

Afslutning
Med disse ord vil jeg afslutte min mundtlige beretning og overlade den til landsmødets debat sammen med den skriftlige.