Beslutningsreferat fra fællesmødet den 22. november 2003

1. VELKOMST OG PRÆSENTATION
Mødet startede med en
præsentation af alle deltagere. Der var mødt 32 personer, og alle udvalg var
repræsenteret.
2. GENNEMGANG
AF BUDGET FOR 2004 OG 2005
Landskassereren påpegede, at
han skal have regninger fra alle udvalg inden 15. december.
Landsforeningens budget blev
gennemgået og konsekvenser for kontingent blev diskuteret. Der var overvejende
flertal i forsamlingen for kontingentstigning, set i lyset af at
hovedbestyrelsen ifølge fællesmødedeltagerne snarest bør komme med et udspil,
omkring hvordan man vil gribe sagen an m.h.t. ansættelse af en
forretningsfører.
3. HOVEDBESTYRELSEN
OG UDVALGENE FREMLÆGGER FORSLAG TIL MÅLSÆTNINGER
Hovedbestyrelsen og de enkelte
udvalg fremlagde deres forslag til målsætning. To udvalg havde ikke fået deres
målsætning sat på papir.
Målsætningerne skal udsendes
sammen med dagsordenen til landsmødet, så udvalgenes endelige forslag til
målsætninger skal sendes til Maiken senest 1. februar.
De foreløbige
målsætningsforslag er vedlagt dette referat (kun til mødedeltagerne).
Der skal senere tages stilling
til, hvor målsætningerne skal figurere efter vedtagelse på landsmødet. Der var
forslag om indsættelse i Årbogen.
4. FREMLÆGGELSE
AF FORSLAG TIL IT-STRATEGI
Søren
Jeppesen orienterede om, at hovedbestyrelsens arbejder på at omlægge
postgangen, så elektronisk post bliver reglen og almindelig post undtagelsen.
Hovedbestyrelsen vil lancere en såkaldt IT-DAG. Lokalforeningerne vil høre
meget mere om dette senere.
Der
kom forslag om arbejdsreferater på nettet, og forslag til forskellige måder at
kommunikere på. Der arbejdes videre med sagen.
5. INDSAMLING AF STATISTISK
MATERIALE FRA LOKALFORENINGERNE
På
baggrund af henvendelse fra agility-udvalget, der ønsker en opgørelse over
antallet af agility-udøvere, ønskede hovedbestyrelsen en drøftelse af i hvilket
omfang sådanne registreringer er nødvendige og anvendelige.
I
bilag vedlagt dagsordenen var der et eksempel på en undersøgelse over
konkurrenceaktivitet i kreds 4 i år, sammenholdt med medlemstallet. I den
fremlagte form manglede flere relevante oplysninger, men man var enige om, at
hvis materialet blev udbygget, kunne det give de enkelte udvalg mulighed for at
læse relevante oplysninger. Hvis de enkelte udvalg fremførte, hvad de ønskede
at få at vide ud fra undersøgelsen, var det noget at arbejde videre på.
6. ALKOHOLPOLITIK FOR
LANDSFORENINGEN
Forslag
fra hovedbestyrelsen til alkoholpolitik for landsforeningen var vedlagt
dagsordenen.
Der
var almindelig enighed om, at landsforeningen skulle have en alkoholpolitik, og
at den skulle være generel for alle i DcH.
Der
kom også forslag om, at den skulle udvides med hensyn til andre rusmidler.
Imidlertid blev man enige om, at det var for stor en mundfuld i første omgang.
7. EMNER FRA
UDDANNELSESUDVALGET
Udvalget
havde i bilag til dagsorden skrevet følgende:
”Det
er vigtigt, at den samlede ledelse har en fælles og ensartet holdning til de
problematikker, som opstår i lokalforeningerne omkring træningsmetoder.
Flere lokalforeninger ønsker, at løse deres
problemer omkring træningsmetoder med klare regelsæt. Lokalforeningerne vil
gerne, at uddannelsesudvalget udarbejder en liste, hvori alle ”må ikke”-
metoder stod listede. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre.
Uddannelsesudvalget ønsker, at fællesmødet diskuterede problemet”.
De
forskellige træningsmetoder blev diskuteret.
Ens
regelsæt for træning er ikke mulig og heller ikke ønskelig. Individuel
træning/behandling er nødvendig. Det er nødvendigt med en forståelse og accept
af, at der er mange veje til det samme mål. Der skal i lokalforeningerne være
forståelse for, at trænerne i vid udstrækning skal have METODEFRIHED.
Der
var forslag fra landsformanden om opfølgningsmøder mellem repræsentation fra
lokalforeningen, nyuddannede og instruktørerne fra uddannelsen for at høre,
hvordan det går ”derhjemme”. Der var forslag til lederkurser og forslag til
erfaringsmøder og udveksling af samme. Et konflikt-løsningsteam kunne måske
være nytænkning.
Landsformanden
tror også på, at den gode historie kan give inspiration. Find et par
lokalforeninger, hvor det går godt, og lad dem fortælle, hvordan de har grebet
tingene an. Landsformanden mener også, det handler meget om rummelighed,
tolerance og respekt for forskelligheder.
Der
blev efterlyst ensartet materiale til undervisning for trænere, men det
forefindes allerede fra uddannelsesudvalgets side.
Man
konkluderede, at der skal være en rød tråd igennem hele uddannelsen.
Fungerende
trænere burde efteruddannes, men uddannelsesudvalget havde hidtil ikke haft
succes med tilslutningen til efteruddannelsen.
Forslag
om rundrejse i kredsene omhandlende de nye ting i uddannelsen.
Uddannelsesudvalget
har en instruktør-bog (parallel til dommerbogen) under udarbejdelse. Det er
meningen, at de nyuddannede trænere får en sådan udleveret.
Der
var også forslag om en ”anlægsprøve” fra udvalget.
FARLIGE
HUNDE: Måske skulle alle hunde
(særlige racer) efter hvalpestadiet kunne henvises til special-klubber. Måske
skulle det være legalt at sige nej til disse hunde. Det var der meget delte
meninger om, idet synspunktet om at hunde ikke måtte opgives blot p.g.a. racen
også blev forsvaret. Retningslinier udarbejdes af udvalget.
8. LANDSMØDET 2004
Forretningsgang m.h.t. valg af udvalgsformænd og
udvalgsmedlemmer blev gennemgået. Kandidatlister udsendes inden 1. december.
Orienteringer
med eventuelle rettelser/ændringer tilsendes hovedbestyrelsen inden 15. januar.
9.EVENTUELT
Der kan i DKK-regi nu kræves dopingkontrol.
45
foreninger har lavet hjemmesider efter det nye koncept. Der har indtil nu været
43.000 ”besøg” på landsforeningens hjemmeside.
Forslag
til nye tiltag: Årbogen på nettet, nye tiltag til Hundens Dag.
Udvalgsformændenes
beretninger skal være landsformanden og redaktøren i hænde 1. januar.
DM
arrangør i 2005 efterlyses stadig.
Årbogen
bevares men uden adresseliste.
Medlemstilgangen
er enorm dette år.
Nogle
følte at kommunikationen omkring halekuperede hunde havde svigtet.
Landsformanden gør noget ved sagen.
Referent:
Maiken Stegmann
|