Dommerudvalgsmøde den 17. juni 2006 Tilbage

Deltagere:
Jytte Kristensen
Klaus Krog
Thomas Ryhave
Per Larsen
John Stenhøj (HB - kontakt)

Udvalget mødtes på Hotel Hedegaarden lørdag 09.00, hvor Jytte bød velkommen.

Dagsorden for mødet:

  1. Siden sidst – orientering
  2. Protester og behandling – konkurrenceafvikling i kredsene
  3. Regler for gentagne bid/figuranter
  4. DM forberedelser pt.
  5. Brainstorming – målsætning/samarbejdsrelationer
  6. Forslag til emner til dommerseminar/efteruddannelse 2007
  7. Input – landet rundt
  8. Evt.

Ad1 Siden sidst
Jytte opsummerede hvad der var sket siden sidste møde. HB havde afslået at fremskrive bevilling til seminar, fra næste år og til november, så næste samling af dommeruddannere bliver i 20. - 21. januar. Udvalget har allerede nu ansøgt om ekstra bevilling i 2007, så seminar fremover kan afholdes i november.

Ad2 Protester
Årets protester indtil dato blev gennemgået og diskuteret, der var enighed om at vi vil arbejde fremadrettet på, at protester fremover skal indgives på dagen. Orientering nr. 34 skal tilrettes, så dette kan træde i kraft pr. 1. januar 2007.
Også et par personsager blev drøftet, og der er aftalt med de involverede kredse, at de slutter dem.

Ad3 Regler for bid
Udvalget havde udarbejdet forslag til nyt orienteringsblad, som matchede forslag der var kommet fra konkurrenceudvalget. Det er i store træk den model, som hidtil kun har eksisteret i kreds 5.
Jytte sammenfatter forslagene og melder tilbage til KU.
Vi ønsker dog samtidig at drøfte og beslutte retningslinier og uddannelse af figuranter, som bruges til konkurrencer, så der er konsensus mellem krav til hf. og fig. se Ad5.

Ad4 DM 2006
Forberedelserne til DM forløber planmæssigt. Jytte udsender indbydelser til de dommere, der skal dømme og afslag til de resterende i uge 25. Glædeligt, at i alt 44 dommere havde afleveret CV-ansøgning.

Ad5 Brainstorming
Der kom mange ting på bordet og Thomas påtog sig opgaven med at sammenfatte og sende til udvalget.  BL. a. vil DU tage initiativ til et årligt møde mellem UU, KU og DU, så vi i fællesskab kan afstikke ”retningen” for udviklingen i hundearbejdet – herunder figurantrollen ved konkurrencer, motivation af potentielle konkurrencehundetrænere og dommere. Holdning til og forretningsgange for dispensationer skal også justeres. Udvalgets målsætning indgik også i ”stormen”.

Ad6 Forslag til emner til dommerseminar/efteruddannelse 2007
Der er ikke kommet nogen tilbagemeldinger fra kredskontaktpersonerne endnu, så vi venter til et senere møde med at fastsætte dette, dog var der enighed om at eftersøgning skal med. Der er aftalt, at kredskontakterne samler sæsonens ”godt og skidt” fra kredskonkurrencerne, så vi kan evaluere i forbindelse med dommerseminaret.

Ad7 Input landet rundt
Der er ikke kommet tilbagemeldinger fra kredsene, udover hvad der tidligere er udsendt i nyhedsbrev.

Ad8 Evt.
Der var tvivl om næste møde var fastsat til lørdag eller søndag. Dette er lørdag den 19. august, og det fremgår også af referat fra tidligere møde på Trinity.
Et positivt møde med gode input fra alle.

Referent

Klaus Krog


© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening

 Til toppen Til startsiden Tilbage