Referat af ekstraordinært landsmøde
10.02.2007

Det ekstraordinære landsmøde blev holdt 10. februar 2007 og
var indkaldt med det formål, at vedtage vedtægtsændringer som giver mulighed for
ansættelse af en forretningsfører. Mødet startede kl. 12:30 og sluttede ca. kl.
16:00.
Landsformand Torben Christensen bød forsamlingen velkommen
til landsforeningens ekstraordinære landsmøde.
Herefter bad han forsamlingen rejse sig og mindes Keld
Harebæk fra Stevns, Kent Kristensen fra Holstebro og Jesper Walmod fra
Frederikssund der var afgået ved døden.
VALG AF DIRIGENT
Susan Aino Kjær, kasserer i DcH-Bogense, blev valgt som
dirigent efter forslag fra hovedbestyrelsen. Susan Aino Kjær takkede for
valget, hvorefter hun konstaterede det ekstraordinære landsmødes gyldighed.
Til stemmetællere blev valgt: Kreds 1: Børge Poulsen, kreds
2: Else Grønkjær, kreds 3: Knud Lykke Rasmussen (formand), kreds 4: Michael
Gerlach , kreds 5: Sven Erik Jensen og kreds 6: Marianne Lind.
Ud af 569 mulige stemmer, blev der konstateret 395 stemmer
til stede på landsmødet.
73 lokalforeninger var repræsenteret.
FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER
Johnny Voss, FU-medlem i hovedbestyrelsen og
kredsformand for kreds 5 orienterede forsamlingen om tankerne og
intentionerne omkring ansættelse af en forretningsfører.
Landsformand Torben Christensen informerede om,
hvilke kvalifikationer man søgte hos personen der skulle kunne bestride jobbet
som forretningsfører.
Landskasserer Erik Hansen forklarede, hvordan
økonomien i overgangsfasen og efterfølgende ville se ud for landsforeningen.
Fra forsamlingen kom en række spørgsmål, som blev besvaret
efterfølgende.
Ejnar Vigsø, formand for DcH-Ribe bad om at måtte
fremlægge et helt nyt forslag til ny struktur. Dirigenten afviste fremlæggelsen,
idet indkaldelsen til det ekstraordinære landsmøde ikke indeholdt fremlæggelsen
som punkt. Hun opfordrede Ejnar Vigsø til at indsende forslaget til det
ordinære landsmøde 2007, idet lokalforeninger, som ikke var til stede, og som
ikke forventede at der skulle tages stilling til et punkt som ikke var på
dagsordenen, skulle debatteres.
Man gik over til den egentlige afstemning.
Et flertal for vedtægtsændringerne ville give mulighed for
ansættelse af en forretningsfører.
Der blev konstateret 348 stemmer for vedtægtsændringerne,
40 stemte imod, fire stemmesedler var blanke og en var ugyldig. To havde ikke
stemt.
EVENTUELT
Kandidatlisterne med opstillede personer til udvalgene, som
skal vælges på det ordinære landsmøde 17. marts, skulle være landsformanden i
hænde senest 1. februar. Disse lister vil blive udsendt sammen med indkaldelsen
til det ordinære landsmøde.
Feltet ved posten som formand for konkurrenceudvalget er på
listerne tomt, men der er efterfølgende kommet to kandidater til posten.
Peder Søndergaard Pedersen, kredsformand for kreds 1
fortalte, at Allan Iversen, Hjørring er kandidat, og Johnny Voss
fortalte, at Poul Erik Larsen, Nordfyn også er kandidat til posten.
Landsformanden gjorde opmærksom på, at hans beretning, som
var trykt i DcH-bladet nr. 1, indeholdt en fejl, idet datoen for det ordinære
landsmøde fremstår oplyst som 18. marts. Datoen er selvfølgelig 17. marts, som
indkaldelsen også, når den udsendes vil lyde på.
Ole Christensen, formand for konkurrenceudvalget,
ankede over, at udvalgets beretning ikke var at finde i DcH-bladet.
Maja Hansen, redaktør for DcH-bladet undskyldte
overfor formanden, at beretningen var "faldet ud".
Ejnar Vigsø orienterede om sit forslag, men blev fra
flere sider opfordret til at lade være med at fremkomme med forslaget til det
ordinære landsmøde 17. marts. Man mente, at det markante resultat af den netop
afholdte afstemning havde talt sit tydelige sprog.
I øvrigt var Ejnar Vigsøs forslag ikke underbygget
af vedtægtsændringer, som naturligt ville være nødvendige.
Dirigenten Susan Aino Kjær takkede for god ro og orden, og
landsformand Torben Christensen kvitterede med tak til dirigenten for god
ledelse af mødet.
Referent: Maiken Stegmann, på grundlag af båndoptagelse
fra mødet
© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
|