Referat fra fællesmødet den 05. april 2008

Velkomst og gennemgang af dagens program, ved Torben
Ibsen strategisk formand. Herunder præsentation af hver enkelt mødedeltager.
Generel information om ”det daglige” arbejde i DcH,
ved Torben Ibsen.
Samarbejde: vigtigheden af samarbejdet udvalgene
imellem blev understreget. Husk på altid at tage stilling til, om de opgaver der
arbejdes med, kan have effekt i andre udvalg. Eller om andre udvalg kan bidrage
med indspark til opgavens løsning.
Emner på HB møder.
Der skal altid rettes direkte henvendelse til
hovedbestyrelsen når der er punkter, der ønskes drøftet på kommende
hovedbestyrelsesmøder.
Sekretariatet. Gør brug
af sekretariatet i det daglige, der er rigtig mange opgaver, der kan hentes
hjælp til.
Korrespondance. Breve
”ud af huset”. Sørg for, at der altid sendes kopi til hovedbestyrelsen via
sekretariatet, hver gang der sendes breve fra DcH og til omverdenen.
Mailpolitik. Det blev
understreget, at den med dette referat udsendte mailpolitik, post nr. 165/07
skal bruges, så der ikke skabes misinformation, med mange misforståelser til
følge.
Deadlines. Alle i DcH
arbejder med diverse deadlines i forbindelse med mange opgaver, hvor der er
mange forskellige interessenter, og det vil være en stor hjælp for alle, hvis vi
alle er opmærksom på at overholde de deadlines der udstikkes.
Kontaktpersonernes virke i udvalgene, ved Torben
Ibsen.
Hvad skal hovedbestyrelsens kontaktpersoner i udvalgene? Bibringe
udvalgene relevante informationer, indspark med gode ideer, samt være tovholder
i forbindelsen til hovedbestyrelsen.
Arne Andersen formand for
konsulentudvalget, savner at der kommer information fra hovedbestyrelsen til
udvalgene hurtigere end det sker i dag. Hvorefter hovedbestyrelsens
kontaktpersoner til udvalgene blev opfordret til, hurtigere at sende
udvalgsrelevante oplysninger til udvalgene efter hovedbestyrelsesmøder.
Skal hovedbestyrelsen kontaktperson vide alt? Nej,
han/hun skal vide hvad der er relevant i forhold til hovedbestyrelsen og dennes
arbejde.
Knud Lykke Rasmussen formand for nordisk udvalg, sender som udgangspunkt ALT til
hovedbestyrelsens kontaktperson, så denne er orienteret omkring alt, og herfra
selv kan sortere hvad der er relevant.
Skal hovedbestyrelsens kontaktperson med til alle
udvalgsmøder? Nej, men der skal inviteres til
alle udvalgsmøder, hvorefter der tages stilling til ønsket deltagelse.
En kontaktperson skal gøre det nemmere at sidde i et landsudvalg. Skal være
sparringspartner.
Jytte Kristensen formand for dommerudvalget: en stærk kontaktperson, der bruger
tid på udvalgsmøde-deltagelse, er en rigtig god ting, men hun vil gerne opfordre
til at kontaktpersonerne deltager i så mange udvalgsmøder som overhovedet
muligt.
Allan Iversen formand for konkurrenceudvalget: Mangler noget samarbejde på tværs
udvalgene imellem. Dette vil tilsikre, at alle opstillede forslag er 100%
gennemarbejdet i alle udvalg, med belysning af konsekvenser i alle led og kanter
af DcH – herved vil forslagene også nemmere kunne godkendes. Allan Iversen
foreslog et årligt møde, hvor alle udvalg sætter sig sammen, for drøftelse af
mulige fællesnævnere i det arbejde hver enkelt udvalg lægger for dagen.
Telefongodtgørelse.
Erik Hansen landskasserer, gennemgik situationen frem til i dag, og fremkom
herefter med forslag: Den manuelle opgørelse afskaffes fra 2009 og erstattes af
en fast godtgørelse. Godtgørelsesrammen fastsættes i udvalgenes budgetter, og
skal med i budgetforslaget for 2009/2010. Men det må ikke medføre væsentlige
stigninger.
Konsulenternes godtgørelsesordning, træder ikke under den nye ordning.
Forslaget havde alles opbakning.
Afregningsbilag, afleveres for
ofte, ikke korrekt udfyldte. Det er vigtigt at de udfyldes med alle de ønskede
oplysninger der er fortrykte.
Befordringsgodtgørelse:
Høj takst i hverv for landsforeningen kr.
3,47 er ikke skattepligtig.
Lav takst kr. 1,83 - godtgørelse til konkurrencedeltagere. Er skattepligtig.
Dokumentationskrav ved aktiviteter i DcH regi, hvor der ønskes godtgørelse for
faktiske udgifter: billetter, bilag m.m. SKAL medsendes hver gang, da der ellers
ikke kan udbetales godtgørelse.
Den økonomiansvarlige i hvert udvalg skal kontrollere at ALLE oplysninger er
korrekte.
Erik Hansen vil sørge for, at der kommer flere bilagsmuligheder på hjemmesiden.
Erik Hansen understregede at konsekvensen, hvis der ikke udfyldes rigtigt, vil
være en regning fra skat til udfylder, og ikke til DcH.
Honorarer mv. der udbetales fra landsforeningen skal indberettes til SKAT
Endvidere henvises til Orientering nr. 11 i Årbogen
Overskrides de i orienteringen angivne tidsfrister, kan det medføre, at der IKKE
udbetales godtgørelse.
Onlinetilmeldinger til konkurrencer, ved konkurrence-
og agilityudvalgene.
René Caspersen konkurrenceudvalget, fremlagde de
tanker og udfordringer som udvikling af onlinetilmelding, set fra
konkurrenceudvalget, vil medføre.
Allan Iversen; hvad er hovedbestyrelsens tanker og holdninger? Hovedbestyrelsen
kan tilkendegive positiv tilslutning, og bakker op om projektet.
Thomas Ryhave dommerudvalget; ønsker at der træffes nogle principbeslutninger
fra hovedbestyrelsens side, til at arbejde ud fra?
Efter en livlig, men absolut positiv, diskussion om emnet, blev det besluttet,
at hovedbestyrelsen definerer et ad hoc udvalg, der arbejder videre med
udviklingen af muligheden for onlinetilmelding, ved konkurrencer i DcH.
Formularmappen på hjemmesiden,
ved konkurrenceudvalget.
Konkurrenceudvalget foreslår, at alle formularer fra formularmappen kommer på
hjemmesiden.
Efter en kort snak om emnet, blev det besluttet, at papirudgaven annulleres og
alt kommer på hjemmesiden som pdf filer.
Muskelhunde, ved
agilityudvalget.
Jim Hempel formand for agilityudvalget; dommere der ikke vil dømme muskelhunde,
findes ikke. Der er tale om, at der er en enkelt dommer der er utryk ved disse
hunde. Men hvornår kan en dommer stoppe/afvise en hund?
Der blev diskuteret meget, omkring både definering af henholdsvis kamp- og
muskelhunde, men også dommernes muligheder.
Det blev bl.a. fremlagt, at ingen dommere kan stoppe en hund, der er godkendt af
en lokalforening, med mindre der er adfærdsproblemer. Der blev ligeledes sagt,
”at problemet opstår kun i ag fordi der tages hunde ind til konkurrencer, der
ikke er DcH hunde”
Der var enighed om, at det er vigtigt at vi tager stilling til disse hunde.
Udadtil er DcH, på dette område, en uenig forening. Vi er nødsaget til at blive
enige. Lad os vurdere hundene ens, så en hund uanset race bliver stoppet, hvis
der er en farlig episode under optrapning.
Ungdommens fremtid i DcH,
ved ungdomsudvalget.
Olav Møller formand for ungdomsudvalget; skal vi følge trenden skal vi have
opgraderet ungdomsarbejdet. Formålet med at få de unge ind i klubberne, er at
aktivere de unge og hundene. DcH bør arbejde mere for blivende unge medlemmer.
Får vi flere unge ind, har vi et større grundlag til udvikling af nye trænere
dommer o.l.
Ungdomsudvalget ønsker at ungdomsarbejdet får meget mere opmærksomhed både i
DcH-bladet og på hjemmesiden, der er målrettet mod de unge.
Trænerne i hele landets lokalforeninger, skal opfordres til at starte
ungdomshold.
Der skal en holdningsændring til i lokalforeningerne. Der er set forslag om at
de unge under 18 år skal forbydes at deltage i konkurrencer, fordi de er for
dygtige.
Uddannelse af nye ungdomskonsulenter skal også prioriteres.
DcH-bladet: roste ungdomsudvalgets engagement, og glæder sig til det fremtidige
samarbejde, men understregede også, at DcH-bladet forsøger at være på forkant
med alt, men der skal input til redaktionen. Så kom endelig med nye ideer til
artikler.
Der var generel enighed om at ungdomsarbejdet skal opprioriteres meget, da det
bl.a. er der vi kan finde og avle nye hundeejere, og dermed
konkurrencehundefører.
Der skal støtte op omkring start af ungdomshold, samt ungdomskonsulenter. Det er
vigtigt, at der søges nye unge, udefra – da de unge der er i klubberne jo netop
allerede er glade for DcH.
Desuden skal det gøres prestigemæssigt, at være ungdomshundefører i DcH.
Udsendelse af navne på opstillede udvalgsmedlemmer,
ved Nordisk Udvalg.
Knud Lykke Rasmussen; til landsmødet bør B-listen, der indeholder emner til valg
i udvalgene, udsendes sammen med invitationen.
Der var enighed om, at det optimale vil være, at B-listen udsendes til
udvalgsformændene for de udvalg der er på valg.
Eventuelt
Torben Ibsen: Afvikling af landsmødet med
frokost?
Der var enighed om at det er en rigtig god form, at afvikle landsmødet under,
men det ønskes at landsmødet afvikles et andet sted.
Thomas Ryhave; hvorfor bliver det ikke således at der afholdes udvalgsmøder
samme dag som fællesmødet?
Der var bred enighed om, at det bør udnyttes bedre, at alle udvalgsmedlemmer og
hovedbestyrelsesmedlemmer er samlet sådan en weekend. Fremtidige fællesmøder:
god ide med én samlet DcH weekend hvor der både afholdes hovedbestyrelsesmøde,
fællesmøde og udvalgsmøder, samtidig med at de sociale relationer i DcH
forstærkes.
Referent: Hans Tonsborg
Venlig hilsen
Torben Ibsen
© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
|