Referat fra konstituerende møde - 4. april 2004

1. Orientering fra formanden
Portostøtten
Det er fortsat uafklaret, om vi får
tilskud fra biblioteksstyrelsen i forbindelse med bortfaldet af portostøtten.
Sagen ligger nu i EU.
Vi får rundt regnet
øgede portoudgifter på 130.000 i 2004, eller ca. 8.75 kr. pr. medlem.
Søren undersøger, om der
er besparelser at hente på at ændre papirkvalitet og vægt af papiret.
Det kan blive nødvendigt
at få hævet kontingentet med baggrund i portosituationen.
Vi reducerer ikke
antallet af udgivelser i år, men det kan blive en realitet fra 2005.
Aftalen med vores
annoncesælger skal tages op til vurdering.
Halekupering
Spørgsmålet om halekuperede hundes
deltagelse i konkurrencer dukker jævnligt op. Hovedbestyrelsen vil sende
spørgsmålet til udtalelse ved vores advokat. Kan der skelnes mellem
halekuperede hunde og haleamputerede hunde?
Det ligger foreløbigt fast at ingen
halekuperede hunde uanset årsag eller race kan deltage i konkurrencer. Undtaget
er fem jagthunderacer.
Per vil undersøge
spørgsmålet om ørekuperede hundes vilkår nærmere.
Arkivet
Store dele af landsforeningens arkiv
bruges aldrig og det er spørgsmålet, om det overhovedet har nogen relevans at
opbevare disse dele af arkivet. Søren vurderer nærmere og retter evt.
henvendelse til landsarkivet i Viborg.
Jubilæum i Fredericia
Søren har opdaget, at landsforeningen
beklageligvis ikke har sendt gave i forbindelse med Fredericias 60 års
jubilæum. Fejlen rettes.
2. Gennemgang og vedtagelse af
forretningsorden
Forretningsordenen blev
gennemgået, justeret og er vedlagt referatet som bilag.
3. Konstituering
Konstitueringen blev
foretaget og fremgår af det vedlagte bilag.
De udvalg hvor der havde
været formandsvalg på landsmødet blev sammensat, se konstitueringsbilag.
Per Vestergaard erstatter Rikke Christensen i
agilityudvalget, da Rikke har ønsket at udtræde, fordi hun er blevet
lokalforeningsformand i Aalborg.
Med hensyn til manglende formand for
ungdomsudvalget indkalder Christian Kronow de tre udvalgsmedlemmer til et møde
for en afklaring af situationen frem til næste landsmøde.
Arbejdsgrupper:
IT-dag: Søren, Per og
Erik
Til næste møde laver
Søren et oplæg, så vi kan danne et par arbejdsgrupper der skal se på:
-
grunduddannelseskursus
for formænd/kasserere
-
Jobprofil/jobindhold
for forretningsfører, forslag til tidsplan for gennemførelse og tilhørende
økonomi
4. Postlisten
Taget til efterretning.
Personsag behandlet,
udelades af referatet ifølge forretningsordenen.
5. Nyt fra kassereren
Følgende foreninger blev udtrukket til
regnskabskontrol: 105 Hjørring, 204 Grindsted/Billund, 322 Nørhald, 422
Løgumkloster, 504 Langeskov og 619 Stevns.
Erik indsender spørgsmål til ToldSkat om landsforeningen
skal betale lønsumsafgift. Ligeledes rejses der spørgsmål om i hvilket omfang
landsforeningen skal være momsregistreret.
6. Nyt fra næstformanden
Per og Peder har
været til det årlige møde om vore forsikringer hos Topdanmark.
Præmien på vores
arbejdsskadeforsikring er nedsat. Præmien for DcH´s udvidede
hundeansvarsforsikring blev stort set ikke ændret, men for begge forsikringer
gælder at vi for fremtiden skal anvende en faktor ca. 0,55 af de akkumulerede
medlemmer – det betyder at præmien blev ”sat op” fra kr. 5,00 til kr. 8,25 og administrationsgebyret
blev sat op fra kr. 1,50 til kr. 2.50 – hvis vi øger vores selvrisiko fra kr.
500 til kr. 1000.
Hovedbestyrelsen
godkendte ovenstående.
Opfølgning
på landsmødet:
Maiken
skal reservere Borgerforeningens Hus i Nyborg til næste års landsmøde.
De
vedtagne målsætninger udsendes med referatet og lægges på nettet.
Oplæg
til vedtægtsjusteringer tages op på senere møde. Per udsender materiale til HB.
7. Nyt fra sekretariatet
Punktet udgik.
8. Nyt fra kredsformændene
Ejnar og Torben arbejder
fortsat med udarbejdelse af en foreningsstatistik.
Kreds 1:
Intet nyt
Kreds 2:
Flere foreninger kan ikke tage flere
medlemmer.
Der var kun ca. det
halve antal deltagere i forhold til tidligere på kredsens årlige kursus.
Behovsanalyse for
kassererkursus under udarbejdelse.
Kreds 3:
Kun få hundeførere har deltaget i de
første kredskonkurrencer dette år. Dette sammenholdt med, at der kun er 7
kredskonkurrencer i kredsen giver anledning til bekymring.
John Stenhøj spurgte på kredsens vegne om, hvordan det går med
spørgsmålet om en forretningsfører: Se dette referat punkt 3.
Kreds 4:
Forespørgsel om fælles antivirusprogram
til lokalforeningerne. Erik undersøger forholdene.
14 kredskonkurrencer i år.
Kredsen råder kun over 17 dommere, da 3
er stoppet. Men 4 aspiranter er startet på dommeruddannelsen i år og 1 aspirant
forventes færdig til efteråret.
Kreds5:
God medlemstilgang i kredsen.
Det tegner godt for den nye forening i
Bogense.
Tilslutningen til kredsens konkurrencer
har været god.
Forberedelserne til årets DM er i fuld
gang, og det ser rigtig lovende ud.
Kreds 6:
Kredsen har flere end 20 konkurrencer.
Der er rigtig mange B-hunde i konkurrence, det dobbelte antal i forhold til
C-hunde.
I Korsør er en ny forening på trapperne.
Kredsens kursusweekend forløb godt.
Kredsen har holdt et kursus for nye bestyrelsesmedlemmer med 20 deltagere.
9. Udvalgene
Generelt for udvalgene:
Hovedbestyrelsen vedtog, at udvalgene fra
næste budgetlægning selv skal tage højde for alle udgifter i forbindelse med
DM. Eksempelvis betaler udvalgene fra næste år selv for egne dommere osv.
I år er der ingen ændringer. Søren
skriver til udvalgsformændene.
Uddannelsesudvalget
Forslag til retningslinjer for tackling
af farlige hunde i lokalforeningerne godkendt med rettelser. Søren tager kontakt
til udvalget.
Udvalget vil ændre arbejdsperiode, så den
går fra landsmøde til landsmøde. Konsekvensen bliver bl.a. at
uddannelseskataloget udkommer i august gældende for efterår og forår. Godkendt.
Dommerudvalget
Mogens Panduro har valgt at stoppe i
dommerudvalget. Taget til efterretning og Søren skriver til ham i den
anledning.
Brugsprøveudvalget
Ella mangler pc. Erik har en ledig som
han har overtaget efter Peder.
Agilityudvalget
Intet
Nordisk udvalg
Succesfuldt DM holdt i Brædstrup. DcH får
3 deltagere med i rundering og 2 deltagere med i spor til NoM, der i år holdes
i Norge 17.-19. september.
Hovedbestyrelsesrepræsentant findes på
næste møde.
Konkurrenceudvalget
Se pkt. 11
Konsulentudvalget
Johnny valgt til korrekturlæser på
problemguiden, der skal ligge på hjemmesiden.
Udvalget fik tilslutning til at
konsulenternes telefonnumre, postnumre og bynavne skal findes på nettet.
Konsulenterne bakker op om forslaget.
Spørgsmålet om oprettelse af en database
over omplaceringshunde tages op på næste møde.
Ungdomsudvalget
Intet
Redaktionen
Intet
10. Materialeforvalteren
Nyt resultathæfte med
plads til registrering af resultater i Nordisk Program er klar til salg.
11. Webmasteren
Forespørgsel fra konkurrenceudvalget om
ændring i netdebatten om konkurrenceprogrammet for den resterende periode, så
debatten kunne blive mere livlig.
Hovedbestyrelsen besluttede at fortsætte
debatten i den nuværende form, da det er meget overskueligt med den emnedelte
debat, og da useriøse indlæg nemt kan sorteres fra.
Logoet til Hundens Dag 04 kommer nu på
nettet. Fremover vil logoet være tilgængeligt fra 1. januar.
12. Eventuelt
Hundens Dag tages på dagsordenen næste
gang.
Nyhedsbrev om samarbejde
med Olivers Petfood udsendes snarest. Torben sørger for dette.
Der skulle være nye regler om hundepas og
vaccinationer på vej. Christian finder disse og sender til Maiken og Erik
Torben foreslog, at deltagerkredsen i
fællesmøderne udvides til også at omfatte kredsenes forretningsudvalg.
Spørgsmålet tages op på et senere møde.
For referat
Søren Jeppesen
© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
|