Referat af Hovedbestyrelsesmødet den 18.
marts 2007

Til stede: Erik Hansen, Per Victor Christensen, Johnny
Voss, Peder Søndergaard, Erhard G. Rasmussen , Orla Kristensen (indtil kl.
10:30), Emil Fries og Bodil Walmod-Larsen.
Hans Tonsborg deltog i hovedbestyrelsesmødet som gæst, da
han først tiltræder stillingen som forretningsfører 1. april 2007.
Det var kun konkurrenceudvalgets nyvalgte formand Allan Iversen, som skulle
sammensætte udvalg sammen med hovedbestyrelsen, så det blev taget som første
punkt på dagsordenen.
Konkurrenceudvalget kommer til at se således ud:
Formand Allan Iversen, Stig Hansen, John Stenhøj og René Caspersen. Allan
Iversen giver medlemmerne besked.
De øvrige aktuelle udvalg er næsten uændrede:
Agilityudvalget = uændret
Redaktionen = uændret
Uddannelsesudvalget = uændret
I konsulentudvalget (som ikke har formanden på valg i år) er sket en
udskiftning, idet Malene Larsen af personlige årsager har forladt udvalget. I
stedet er kommet Janna Juhler, DcH-Ringe, godkendt af hovedbestyrelsen som
medlem af konsulentudvalget.
Orientering fra formanden og postlisten
Brev fra Justitsministeriet om individuel tilladelse/undtagelse, når en
hund fremvises/deltager i konkurrencer.
Justitsministeriet skriver, at de har noteret sig, at landsforeningen på sin
hjemmeside har offentliggjort en orientering (nr. 27).
Justitsministeriet gør opmærksom på, at citat: "enhver udstilling af en
halekuperet eller haleamputeret hund kræver ministeriets meddelelse af
individuel undtagelse for den enkelte hund i medfør af dyreværnslovens §11
stk. 4".
Orientering nr. 27 skal rettes ind efter teksten i brevet, så der ikke er noget
at være i tvivl om.
Brev fra Justitsministeriet vedrørende fordeling af Dyrevelfærdspuljen.
Hovedbestyrelsen beder formanden for konsulentudvalget Arne Andersen lave udkast
til ansøgning om tildeling af en del af puljen til hundekonsulenternes arbejde.
Den Blå Avis og DKK har udsendt en pressemeddelelse, hvori de proklamerer at de
har indgået et samarbejde med det formål at gøre folk trygge ved at købe hund
igennem Den Blå Avis, og således prøve at komme useriøse "hundehandlere" til
livs.
"Blåstemplingen" af annoncer er allerede trådt i kraft. Kvalitetsstemplingen fra
DKK bliver givet til opdrættere, der stambogsfører deres hunde hos DKK.
Tilbud fra konsulent Dorthe Buhtho om indlæg af pjecer i konferencemapper under
konferencer med Anders Hallgren.
Hovedbestyrelsen siger ja, tak til Dorthe Buhtho og Per Victor Christensen
sørger for at pjecerne bliver leveret inden den fastlagte deadline.
Gennemgang og vedtagelse af forretningsordenen
Forretningsordenen blev gennemgået og rettet ind efter "de nye tider".
Forretningsordenen vedlagt dette referat.
Hovedbestyrelsens konstituering for 2007
Konstitueringen vedlagt dette referat.
Kontaktpersonerne giver selv besked til de respektive udvalg.
Nyt fra kassereren og nyt fra webmasteren
Udtrækning af lokalforeninger, der skal indsende årsregnskaber til
landskassereren:
102, 210, 320, 417, 501 og 621.
Medlemstal pr. 28. februar 10.157 en fremgang på 596 i forhold til sidste år. To
lokalforeninger havde ikke betalt pr. 1. februar.
Intet nyt fra webmasteren.
Nyt fra næstformanden og/eller 4. FU-medlem
Punktet ændres fra næste gang til "Nyt fra formændene".
Per Victor Christensen undersøger i øjeblikket priser på forsikringer fra
forskellige forsikringsselskaber.
Forberedelserne til DM2007 går strygende på Fyn.
Nyt fra sekretariatet
110 lokalforeninger har nu adgang til selv at til- og afmelde medlemmer
via databasen. Det vil sige, at kun 10 lokalforeninger mangler nu.
Navne- og adresseanmeldelsen, som sidder i formularmappen, ville være rar at
have på hjemmesiden, da der til tider indkommer "meget gamle" eksemplarer, når
der sker udskiftninger eller ændringer. Hvis formularen lå i aktuel stand på
nettet hele tiden, ville formularen altid være up to date og lige til at gå til.
Prisen, som er indhentet på tryk af årbogen, er den samme som sidste år.
Maiken Stegmann havde undersøgt priser på navneskilte til hovedbestyrelsen til
brug ved "officielle" lejligheder.
Per Victor Christensen mente, at kunne matche med et bedre tilbud hos anden
leverandør, og han lovede at komme tilbage med et tilbud.
Nyt fra kredsformændene
Kreds 1
17. februar havde kredsen et "hvid plet-møde" med et emne i
Tornby/Hirtshals-området. Emnet tages op igen om et par år, idet
initiativtageren til den nye forening melder sig ind i DcH-Hjørring med en
træneruddannelse for øje.
Dommerne i kredsen vil i år give point på stedet under konkurrencer. Alle
dommere påsættes nu pr. mail.
Åbne kredsgrænser:
DcH-Dronninglund har fået tilmelding til sin første konkurrence fra to
hundeførere i kreds 3. Kreds 3 har meddelt, at de vil invitere kreds 1 til syv
konkurrencer i år.
På sidste kredsrådsmøde 8. marts har man haft "Konkurrencetilrettelæggelse" som
tema her inden konkurrencestarten 2007.
Kreds 2
Kredsen giver også point på stedet under konkurrencer. Erik Hansen gjorde
opmærksom på, at de beregnede tider kunne skride, hvis man benyttede
point-givning på stedet.
Helle Troelsen valgt som ny sekretær og næstformand.
Kredsen kan p.t. ikke gå ind for åbne kredsgrænser, men kredsen vil dog fortsat
gerne være med til - hvis den enkelte klub ønsker det - at man inviterer hele
kredse.
Kreds 3
Orla Kristensen, DcH-Viborg er ny kredsformand.
Michael Jensen, DcH-Langaa blev valgt som ny sekretær.
Kreds 4
Emil Fries, DcH-Toftlund er ny kredsformand.
Den nye kredsformand har planer om, i lighed med kreds 1, at tage rundt og
besøge kredsens lokalforeninger.
Emil Fries var kredskasserer tidligere, så som ny kredskasserer blev Ejnar
Vigsø, DcH-Ribe valgt.
Kreds 5
Kredsen holdt kredsgeneralforsamling 28. februar, hvor alle blev genvalgt.
Takster oprettet for brug af klubhus til f.eks. kurser med det formål at få
dækket udgifter til lys, el o.s.v. efter forslag fra DcH-Odense.
Vagn Bødker stopper sit virke i forbindelse med Friluftsrådet, men 3-4 nye emner
er på vej.
Kredsens dommerudvalg har benyttet et rigtigt godt diasshow til efteruddannelsen
af dommerne.
DcH-Odense markerer ved deres standerhejsning 1. april to 40-års jubilarer.
Kreds 6
Kredsen har nedlagt sine regioner.
Efter flere års nedlæggelse har kredsen igen oprettet et konkurrenceudvalg.
Kredsen kan tilbyde en vifte af gode kurser i 2007.
Der er ingen endelig beslutning m.h.t. pointgivning på stedet ved konkurrencer,
men man er enige om, at det skal prøves.
DcH-Herfølge inviterer igen til et ungdomsarrangement 21. april.
Alle kredsens dommere har fået tøj/dragter.
Kredsen er nu klar til at modtage Per Victor Christensen og Erik Hansen til
formands/kasserer-kursus. Der skal findes en dato i det kommende efterår.
Kredsen har fået en ny webmaster til at lave kredsens hjemmeside.
Løsning af dommermangel:
Kredsen vil fra 2008 prøve, at tilbyde lige mange konkurrencer i alle klasser
for at spare på kredsens få dommere.
Nyt fra udvalgene
Agilityudvalget
Intet nyt.
Brugsprøveudvalget
Intet nyt.
Dommerudvalget
Intet nyt.
Jubilæumsfonden
Intet nyt.
Konkurrenceudvalget
Udvalgsmøde 18. februar med Ole Christensen og Stig Hansen samt
kontaktpersonen Johnny Voss bl.a. med snak omkring udvalgets orienteringer.
Udvalget har modtaget et forslag fra Kaj Rasmussen, DcH-Skanderborg om at lave
en videofilm, der viser alle øvelser i DcH-klasserne. Konkurrenceudvalget mener,
det er en god idé, som de har videresendt til uddannelsesudvalget.
Udvalget har fået en henvendelse fra et medlem som går ud på, hvad en
skridtlængde er i centimeter. Udvalget har svaret at en skridtlængde er ca. 75
centimeter.
DM-formødet 11. marts havde været et godt møde, hvor den gamle handlingsplan var
grundlaget.
Konsulentudvalget
Årsmødet i Viborg med Runar Ness fra Norge havde været en fantastisk
oplevelse.
Efterfølgende holdt kredskonsulenterne et møde, hvor man diskuterede fremtidens
optagelse af nye konsulenter.
Hovedbestyrelsen har godkendt et nyt udvalgsmedlem, se starten af dette referat.
Udvalget ser nu således ud:
Formand Arne Andersen, Sven Erik Jensen og Janna Juhler.
Nordisk udvalg
På sit sidste møde, som udvalget har holdt, snakkede man om, at man ønskede
en dommer i nordisk program i kreds 6.
Udvalget tager nu kontakt til en potentiel dommeraspirant, så uddannelsen kan
startes.
Det er aftalt med DKK, at DcH i 2007 (prøveår) holder udtagelseskonkurrence til
Nordisk mesterskab for IPO-deltagere.
Sverige og Finland ønsker Nordisk mesterskab ændret således, at der skal
springes med en tung apport (4 kg). Det er Danmark og Norge ikke indstillede på.
Det går fint i DcH-Holstebro med forberedelserne til DM i Nordisk program. Hele
udvalget, inklusive hovedbestyrelses-repræsentanten, vil være til stede ved DM i
Holstebro.
Hele udvalget forventer, at deltage i fællesmødet 14. - 15. april, hvor der også
vil blive holdt udvalgsmøde.
Utilfredshed med tilmeldelsen til nordiske konkurrencer. Udvalget vil finde en
anden måde at gøre det på fremover.
Der arbejdes på at fastsætte et årligt tilbagevendende tidspunkt for afholdelse
af DM med skyldigt hensyn til vaccinationsbestemmelserne.
Ordensudvalget
Intet nyt.
Redaktionen
Redaktionen blev bevilget en pc.
Uddannelsesudvalget
Udvalget holdt møde 3. februar.
Der holdes møde med kredsenes uddannelsesudvalg 30. marts.
Planlagt seminar omkring muskelhunde har 130 deltagere tilmeldt.
Kredsinstruktøraspiranterne (12 stk.) melder senest 1. april tilbage til
uddannelsesudvalget, hvilket emne de ønsker at blive eksamineret i. Senest 15.
august skal de indsende skriftlig besvarelse til uddannelsesudvalget og censor,
til brug under eksamen 6.-7. oktober 2007 (varighed 15-20 min.) samtidig med
almen hunde/træningsviden. Aspiranterne skal planlægge 1-dags undervisning.
Møde med agilityudvalget om eksaminationen af instruktører. Der fremkom forslag
om en parallel eksaminering af agility- og DcH-program- instruktører, så man
dermed afvikler begge ting samtidig.
Ungdomsudvalget
Intet nyt.
Friluftsrådet
Vi kunne godt være repræsenteret med 40-50 flere DcH`er i Friluftsregi.
Alle repræsentanter er tilskrevet i forbindelse med kredsrepræsentantskabsmøder,
hvor der skal vælges nye medlemmer til kredsbestyrelserne.
Eventuelt
Hans Tonsborg ytrede ønske om at blive inviteret med som gæst til de
forskellige udvalgsmøder.
Emil Fries ville gerne vide noget om Hans Tonsborgs tanker om DcH i fremtiden.
Hans Tonsborg svarede, at han havde masser af idéer, men at han i første omgang
ville varetage sekretærfunktionen, således at der ikke her bliver nogle
væsentlige forandringer.
Mødeplanlægning
Hovedbestyrelsens mødekalender 2006/07
|
DATO |
AKTIVITET
|
|
14. - 15. april |
Fællesmøde/HB-møde |
|
01. juli |
HB-møde |
|
08. september |
HB-møde |
|
20. oktober |
HB-møde |
|
10. - 11. november |
Fællesmøde/HB-møde |
Referent: Maiken Stegmann
© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
|