Referat af Hovedbestyrelsesmødet 1. juli 2007 Tilbage

Til stede: Torben Kjærbo Ibsen, Per Victor Christensen, Erik Hansen, Johnny Voss, Peder Søndergaard, Emil Fries, Bodil Walmod-Larsen og Hans Tonsborg.
Afbud: Erhard G. Rasmussen og Orla Kristensen.
Referent: Hans Tonsborg

Orientering fra formændene og postlisten
Postlisten fra 80/07 til og med 150/07
HB skal have direkte henvendelse m. invitation ved jubilæer o.l. og repræsenteres herefter ved kredsformanden, i henhold til orientering nr. 19.
Det blev understreget, at enhver forespørgsel til HB, fra lokalforeningsmedlemmer, der ønsker HB’s tilkendegivelser og/eller retningslinjer, skal rettes til den respektive kredsformand, der så skriftlig anmoder HB om en vurdering af sagen.
Den økonomiske støtte til ungdomslejren er på plads.
Ansøgning fra DcH Vejen, om afholdelse af DM 2009 blev godkendt, med rosende ord til DcH Vejen for deres fremsynethed. TKI skriver til DcH Vejen.
Nøgleringe til udlevering i gaveposer under DSH, blev vurderet for dyre.
Der har været efterspurgt handsker som dem der tidligere har været i sortiment. PV havde et par prøver med, men de er noget dyrere end tidligere. PV og HT arbejder videre med at finde egnede handsker til acceptable priser.
Det i DcH blad nr. 3 – side 25 omhandlende forsikringsforhold, hvis man passer en anden persons hund - forsikringsdommen er anket.
Hundens Dag – afholdes på en, af hver enkelt lokalforenings, valgfri dag.
Kreds 1 ønsker at der ikke bruges ”tegneseriehunde” når der trykkes t-shirts. En holdning der ikke er hørt i andre kredse. Kredsformændene blev opfordret til at vejre holdningen i egen kreds og så vende tilbage til HB. Punktet overføres til aktionslisten.

Orientering fra forretningsføreren og sekretariatet.
HB vedtog på sidste HB-møde at arrangementet Danmarks sødeste Hund, er en stor mulighed for DcH til at profilere foreningen lokalt som nationalt. Efterfølgende har TV2 nu meddelt at de tager med rundt og laver optagelser i alle otte byer samt ved finalen, der bliver en direkte udsendelse.
Det blev aftalt at HT har HB’s fulde opbakning til arrangementet og kredsformændene skal yde deres bedste for at støtte den praktiske udførelse.
Da der fra brandmyndighedernes side stilles særlige krav til et udstillingstelt, blev det aftalt at HT indhenter tilbud på et sådan telt, der så kan bruges i alle otte byer, samt efterfølgende kan bruges til messer udstillinger m.m. Der er i skrivende stund modtaget tilbud, og teltet er bestilt.
Der bliver produceret en A4 DcH foldekalender 2008, med relevante datoer fortrykt. 4.000 stk. til DSH arrangementet samt et antal så kalenderen kan sendes ud med DcH bladet sidst på året.
Modtaget tilbud om ekstern udarbejdelse af et netforum til DcH. Nej tak, DcH skal muligvis have et sådan forum, men det skal administreres internt. HT sender brev med besked til tilbyder.
Modtaget tilbud vedr. kursusfaciliteter sendes med postnr. til udvalgene af HT.
Modtaget tilbud fra Applus+ vedrørende tilbud til DcH’s medlemmer om rabat ved bilsyn blev godkendt. HT udarbejder samhandelsaftale med Applus+. Lignende tilbud skal i fremtiden vurderes af HT med henblik på økonomiske fordele for DcH’s medlemmer og lokalforeningerne. 
Annoncer i DcH bladet. EH laver beregninger og oplæg til hvordan annonceringen skal være i 2008, til diskussion på næste HB møde.
Mailpolitik. HT’s forslag blev godkendt med få ændringer og tilføjelser. Udsendes i efteråret.
Rygepolitik. Det er ikke HB’s afgørelse hvilken rygepolitik den enkelte lokalforening praktiserer, men HB er blevet spurgt om HB’s fortolkning. HT har senest den 13.06.2007 bedt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et juridisk bindende svar på fortolkningen af ” indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang" I DcH regi har vi klubhuse fordelt over hele landet hvor medlemmerne samles, og træningen har udgangspunkt fra.
Er disse klubhuse at regne som indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang?
Efter HB mødet har sekretariatet modtaget svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette svar er medsendt dette referat som bilag med post nr. 151/07 hermed har lokalforeningerne mulighed for at forholde sig hertil.

Orientering fra landskassereren og nyt fra webmasteren
Foreningen har en god og sund økonomi.
Medlemstallet er støt stigende til ved udgangen af maj 12.923 medlemmer, på dagen for mødets afholdelse var tallet steget til 13.394 medlemmer.

Nyt fra FU-medlemmer.
Der er udarbejdet en vejledning omkring muskelhunde post nr. 144/07, der blev godkendt med få ændringer. Den udsendes med nyt postnr.

Nyt fra kredsformændene
Kreds 1
Sporlæggercentral fungerer fint. Har været anvendt i 5 ud af 9 konkurrencer. Sporlæggere der har været i aktivitet er blevet forsynet med en vest påtrykt ”Sporlægger”  ”Kreds 1” og eget navn.
Sporlæggerkrsus afholdt i starten af januar og sidste hold, med potentielt 20 deltagere afholdes 17. november 2007.
Kredsfællesmøde med alle udvalgsmedlemmer afholdt 16/06 hvor emnerne var ”Uddannelse” og ”Konkurrenceafvikling”.
Spørgeskemaundersøgelse på vej i Kreds 1 hvor hovedemnet er ”DcH - Forening eller forretning” med undertitlen hvordan aktiverer vi medlemmerne i foreningsarbejdet.
Kreds 1’s E-turneringsdag 2008 arrangeres af DcH Vesthimmerland.
”Åbne kredsgrænser” fungerer tilfredsstillende. Ingen bliver ”overrendt” af hundefører fra anden kreds, og der er deltagelse over grænserne begge veje.
”Danmarks sødeste Hund”: 3 lokalforeninger DcH Hjørring, DcH Arden og DcH Hadsund tager sig af arrangementet.
DcH’s deltagelse i arrangementet affødte en del diskussion, der blev givet udtryk for, at det ikke lige var det man forventede at DcH skulle være kendt for, andre mente at det tangerede ”Tivoli”. Man håbede at DcH vil blive eksponeret for det arbejde vi til daglig laver og ikke lige denne sammenhæng.
Der blev fremsat forslag om at der blev stillet et areal til rådighed, i tilslutning til konkurrencen, så DcH-deltagerne kunne lave en kontinuerlig opvisning med hunde i det arbejde som DcH står for. Forelagt Hans Tonsborg og arealet bliver stillet til rådighed..  
Bidepisoder: Kredsrådet har godkendt forslag fra kredsbestyrelsen vedr. kredsbestyrelsens ansvar i forbindelse med situationer hvor hunde bider figuranten i konkurrence. Formanden for dommerudvalget, formanden for konkurrenceudvalget og kredskonsulenten, eller en person udpeget af hver af disse danner en godkendelsesgruppe.

Kreds 2
Der er 17 træneraspiranter der er færdige med grunduddannelsen til august.
Kredsen mangler kredsinstruktører.
Dommeruddannelsen kører planmæssig - alle 8 aspiranter er indstillet til dommerprøven til august.
Erhard: Det er uheldigt at stormødet falder sammen med H.B. møde den 20. oktober 2007. Det er ikke udvalgets skyld, men mødet var i første fase planlagt til den 6. oktober og jeg bemærkede ikke - da jeg godkendte indkaldelsen - at datoen var blevet ændret.
Jeg vil deltage i H.B. mødet til middag og så deltage resten af dagen i stormødet.

Kreds 3
Intet nyt.

Kreds 4
Vil gerne have klarlagt overflytningsproblematikken
Afholder sporlæggeruddannelse i august/september.

Kreds 5
Har afprøvet og godkendt en test der vurderer om en bidende hund kan godkendes til igen at deltage ved træning. JV udarbejder og udsender vejledning.

Kreds 6
Har haft en bideepisode der er til vurdering ved formand og kredsformand.
Kreds 6’s hjemmeside er nu kørende.
Kredsen søger både dommeraspiranter og konsulentaspiranter.

Udvalgene
Agilityudvalget.
Intet nyt.

Brugsprøveudvalget.
Intet nyt

Dommerudvalget.
Ansøgning om nyt DU medlem blev godkendt.
Ansøgning om ny beklædning til DcH dommerne, tages med i efterårets budgetlægning for 2008. EH svarer dommerudvalget.

Jubilæumsfonden.
HB har pr. 01.07.2007 vedtaget at henlægge administrationen af jubilæumsfonden direkte under hovedbestyrelsen. Ansvaret for fondens regnskab henlægges under landskassereren.

Konkurrenceudvalget.
Der har været afholdt udvalgsmøde – referat er på vej.
Sidste DM-formøde afholdes 01.09.2007

Konsulentudvalget.
Ansøgning om jakker til nye konsulenter – godkendt. EH skriver til konsulentudvalget.
Behovet for nye konsulenter er anerkendt. Ansøgning behandles i forbindelse med budgetlægning for 2008. EH skriver til konsulentudvalget.
Ny orientering nr. 115 behandles på næste HB møde grundet HB-kontaktpersons fravær.
Det er hver enkelt udvalgs beslutning, hvem der skal på hvilke kurser, hvorfor det også er det besluttende udvalg, der betaler udgifterne til kurserne.
Navneskilte til konsulenterne. Godkendt

Nordisk Udvalg.
Vellykket DM afholdt i Holstebro.
DcH stiller fuldt hold i både Spor og Rundering til de Nordiske Mesterskaber, samt 3 IPO hunde fra DcH.
PS repræsenterer HB ved NOM
Udvalget undersøger muligheden for at lave en dommercentral indenfor Nordisk, for at højne brugen, og vedligeholde uddannelsen af dommere fra yderområder.
Nordisk udvalg har ønsket en tillægsbevilling til dommeruddannelse i budget 2008. Der er en positiv holdning til ønsket i HB. Indgår i budgetlægningen i oktober 2008. EH skriver til Nordisk udvalg.

Lille Nordisk program
Nyt forslag til det Lille Nordiske program gennemgået og diskuteret. Bliver endeligt godkendt i udvalgt d.1.juli. Derefter afventes eventuelle rettelser der aftales i september ved NOM til det nordiske program.
Pris på trykning af nyt konkurrenceprogram i Lille Nordisk, undersøges af PV

Nordisk udvalg har valgt følgende datoer til DM i DcH.
2008 - 12./13. april - Kreds 3
2009 - 18./19. april - Kreds 4
2010 - 10./11. april - Kreds 1
2011 - 16./17. april - Kreds 2

Nordisk weekend
Udvalget arbejder med planlægningen.

Ordensudvalget
Intet nyt

Redaktionen
Det blev besluttet at forretningsføreren i fremtiden skal have rådighed over en af de første sider i DcH bladet til meningstilkendegivelser, arbejdsopgaver, tilbud fra materialeforvaltningen osv.

Uddannelsesudvalget
DcH film. Der er tidligere brugt kræfter på en råfilm, der stadig findes. HT arbejder videre med projektet.
Ansøgning om anskaffelse af projektor samt trådløs mikrofon m.v. godkendt. Uddannelsesudvalgets budgetramme for 2007 reduceres med anskaffelsesprisen. Udstyret kan efter køb lånes af andre udvalg. EH skriver til uddannelsesudvalget.
Vedr. Figuranttræning – forespørgsel fra Dommerudvalget: i forbindelse med mødet med kredsenes uddannelsesudvalg 30.marts 2007 blev det besluttet ikke at indføre et ekstra modul i grundtræneruddannelse til figuranttræning, men kredsene er indstillet på at udbyde som efteruddannelseskursus til trænerne.
IPO uddannelse – grundtræneruddannelsen:
De normale 6 grundmoduler fra grundtræneruddannelsen skal være gennemført eller vedkommende skal have en ”gammel” træneruddannelse.
Aftale med BPU – opstart ved min. 3 aspiranter. Kredsene tilskrives vedr. opstart at IPO grundtræneruddannelse.
Der skal gennemføres efterfølgende 64 timers uddannelse.
BPU ordner alt omkring selve uddannelsesforløbet og indhold.

Opfølgning på resten af kursusprogram 2007
Alternativ træning – alt er i orden – 12 tilmeldte
Almen lydighed – 5 tilmeldte pr. april – frist 1.august
IPO figurantarbejde – UU har lavet det praktiske
Adfærdstest – intet endnu – tilmelding 1.september

Kurser / budget 2008 – planlægning af kurser for 2008
7.marts – årligt møde med kredsenes uddannelsesudvalg – Fjeldsted Skov Kro
8. marts – seminar – Hundens næse - Fjeldsted Skov Kro.
20/21.september: Kredsinstruktørsamling – Givskud Zoo
Ifm. denne samling foreligger der regler vedr. kredsinstruktørernes pligter og ansvar, samt sanktionsmuligheder. Disse skal godkendes af de tilstedeværende.

Intern UU:
Internt PC kursus for UU den 7. juli på Hedegården, Vejle

Ungdomsudvalget
Opfordres til at få opdateret hjemmesiden!

Friluftsrådet.
Fælles årsmøde arrangeres af PS.
PS/PVC har på Landsforeningen DcH’s vegne indsendt besvarelse på spørgeskema vedr. undersøgelse af  ”Friluftsliv i byens grønne områder”. Det samme har DcH Lindholm, DcH Aalborg samt DcH Næstved.
Efterfølgende har Friluftsrådet tilbudt alle kredse/lokalforeninger i DcH at svare på spørgeskemaet og samtidig deltage i en idékonkurrence om samme emne. Opfordring udsendt i 138/07.

Skovens Dag
Afholdt 13/05. DcH repræsenteret ved DcH Mariager og DcH Nørhald. Hans Tonsborg besøgte Mosely.

Fælles mødested.
Friluftsrådet efterlyser hjælp til at spotte ledige bygninger i kommunerne. Opfordring udsendt i 145/07.

FriSE
Efter henvisning fra Friluftsrådet er DcH udpeget som interviewpartner for FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark).
Tilbage i 2006 indgik PS en aftale gennem Friluftsrådet om at PS ville tage en snak med FriSe.
Baggrund:
PS ser måske en mulighed for at hjælpe DcH-lokalforeninger i hele Danmark med at skaffe f.eks. det personale som jo er uundværligt for driften af et velfungerende klubhus:
Nemlig dem der laver kaffe, varmer pølser, sørger for rengøring, sikrer at materialer er i orden og klar til brug, åbner klubhuset når der er træning etc. etc.
2. maj 2007 deltog PS i møde med Udviklingskonsulenterne Marie Tolstrup, Aalborg og Casper Bo Danø, Århus hos FriSe i Aalborg.
De vil gerne vide hvad DcH er for en størrelse og hvordan vi evt. kan få gavn af hinanden, samt have noget at vide om hvad DcH beskæftiger sig med og grundlaget. Hvordan rekrutterer DcH medlemmer og hjælpere og på hvilket grundlag, samt hvad DcH kan tilbyde FriSe.
FriSe finansieres af Socialministeriet og har fået Grønt Lys fra ministeriet til at udvide virkeområdet i 2007/2008 fra et socialt engagement til også at dække et foreningsarrangement bredt, så danskerne kan få mulighed for at bruge deres faglighed i frivillige foreninger. Pt. er det 100 medlemmer. Medlemmerne kan præsentere sig selv på FriSe’s hjemmeside med logo der kan gå igen for alle lokalforeningerne så man kan ”brande” sig selv med fælles design, og annoncere efter frivillig hjælp.

Nyt repræsentantskabsmedlem
Fyn i Middelfart kommune - Gorm Jessen.

DM2007
Alt kørerplanmæssigt. Sidste formøde afholdes 01.09.2007

Eventuelt     
Erhard: Der er klubber i kreds 2 der spørger om der er noget nyt angående Hundens dag tiltag m.m.?
HT undersøger mulighederne i at entrere med en leverandør af beklædning, der bl.a. kan garantere en vis for suppleringsgaranti.

Med venlig hilsen

Danmarks civile Hundeførerforening

Hans Tonsborg

Forretningsfører


© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening

 Til toppen Til startsiden Tilbage