Referat af Hovedbestyrelsesmødet den 8.
oktober 2005

Til stede: Torben Christensen, Erik Hansen, Per Victor Christensen, Johnny Voss,
Peder Søndergaard Pedersen, Erhard G. Rasmussen og Ejnar Vigsø.
Afbud: John Stenhøj
Orientering fra
formanden og postlisten
Gennemgang af
aktivitetslisten.
Revision af problemguiden
foregår stadig.
Hale- og ørekupering af
hunde
Johnny Voss havde
udarbejdet et brev samt en ny orientering omkring øre- og halekupering af hunde.
Brevet, stilet til
justitsminister Lene Espersen i kopi til formanden for Dyreværnsrådet Birte
Lindstrøm, handler om at landsforeningen er fuldstændig enig i
dyreværnsbestemmelserne, men at landsforeningen m.h.t. halekupering af hunde
ønsker en dispensation i tilfælde af haleamputation. Uddrag af teksten i brevet
lyder:
Når jeg taler om
haleamputerede, drejer det sig om hunde der igennem deres daglige færden i
variabelt terræn har fået en skade
på deres hale der bevirker, at en dyrlæge under hensyntagen til hundens
tarv, anbefaler halen eller en del deraf amputeret.
Derfor tillader jeg mig
at henvise til vedlagte orienterings side to 3. pind:
Hvis en hund efter sit
første fyldte år pådrager sig en skade, på sin hale, som en dyrlæge vurderer,
vil kunne få fatale konsekvenser for hunden og dens liv og helbred, kan hunden,
hvis det er dyrlægens vurdering, at haleamputering er nødvendig, fortsat deltage
i konkurrencer i DcH mod forelæggelse af underskrevet dyrlægeattest. På
dyrlægeattesten skal såvel hundens fødselsdato, som dato for den kirurgiske
amputation være anført. Dette skal indføres i hundens resultathæfte.
Dette gælder kun for
hunde som er tilmeldt DcH inden amputationstidspunktet
I forslaget til den nye
orientering lyder teksten omkring ørekuperede hunde:
Ørekupering:
Her henvises til §14 stk.
2. om indgreb der har til formål at ændre et dyrs udseende. Det har Dansk
Kennelklub taget konsekvensen af. I deres regler for udstillinger skriver de:
Dansk opdrættede,
ørekuperede hunde født efter1. Januar 1985 kan ikke udstilles. Samme bestemmelse
gælder for hunde født i andre lande, hvor ørekupering er forbudt.
Danmarks civile
Hundeførerforening tilslutter sig
principielt helt og holdent disse regler, og den holdning til dyreetik der
ligger bag dem, og pålægger lokalforeningerne at følge dem. DcH accepterer ikke,
at ørekuperede hunde kan deltage i konkurrencer, uanset hvilket land de
oprindeligt er importeret fra.
Vaccinationer
Landsforeningen er i gang
med at udarbejde orienteringerne 25 og 26, som handler om håndtering af
vaccinationer, baseret på bl.a. Den danske Dyrlægeforenings anbefalinger.
Imidlertid er dyrlægeforeningens anbefalinger under revision, og vi afventer den
up-date, der er på undervejs.
DcHs arkiv
Per Victor Christensen har
undersøgt, hvor DcHs arkiv kan opbevares. Landsarkivet er blevet spurgt og de
har sagt nej tak. Erhvervsarkivet vil gerne tage imod arkivet, men mod betaling.
En mulighed kunne være
scanning af alle formularer. JVN-data er et firma som foretager en sådan
scanning. Per Victor Christensen undersøger, hvad det koster. En eventuel
mulighed kunne også være container-arkivering. Denne mulighed undersøges
ligeledes.
DM i Viborg
Hovedbestyrelsen var enige
om, at det havde været et godt tilrettelagt DM-2005 i Viborg. Desværre havde der
været tre bid-situationer, og man diskuterede om det er figuranterne man i
fremtiden skal uddanne bedre.
Manualen for DM skal
udbygges, således at alle situationer er dækket ind. F.eks skal
materialeforvalteren kontaktes, så man ved hvad en materialeforvalter har brug
for, og hvor vedkommende skal placeres. Et andet eksempel kunne være en sikring
af, at alle deltagere bliver på pladsen indtil alle præmier er delt ud, altså at
man ikke forlader DM midt i afslutnings-ceremonien.
DM2006 bliver holdt i
Haderslev, og i kreds 6 er man i gang med at finde en forening, der vil holde
DM2007.
Dog Bite Prevention
Landsformanden deltog i et
"Dog Bite Prevention" opstartsmøde 14. september. Nogle dyrlæger fra Dansk
selskab for klinisk veterinær etologi vil starte en fokusgruppe bestående af
kontaktpersoner fra flere fagområder f.eks dyrlæger, pædagoger, psykologer,
politi, hundefolk, forsikringsbranchen, mediefolk (kommunikation og formidling).
Indsatsområderne er endnu
ikke endeligt defineret, og vil sandsynligvis heller ikke blive afgrænset, men
vil bl.a. dreje sig om information vedrørende opdræt af hunde, tidlig prægning
af hvalpe, håndtering af hund og børn, håndtering af hund i det pulserende liv,
fokus på indsamling af data vedrørende problemstillinger med hunde og
aggressivitet samt fokus på udsatte personager og deres hunde.
Derudover vil viden-deling
og mulighed for at drøfte den praktiske del af problemstillingerne være mulig
mellem de forskellige faggrupper og kontaktpersoner, der så kan tage
informationerne med tilbage til deres kolleger. Det vil i øvrigt blive
undersøgt, hvilket informationsmateriale der findes.
Torben Christensen mente,
at det havde været et godt møde, og at vi burde være med i en sådan fokusgruppe.
DcH-Ørsted
kan fejre 25-års jubilæum 5. november. John Stenhøj deltager for
landsforeningen.
Nyt
fra kassereren
Medlemstal
Medlemstallene ved udgangen
af september er på 14.694 og ligger dermed på samme niveau som sidste år.
Regnskabs- og
budgetoversigt
Ungdomslejren har i år har
haft en budgetoverskridelse på 8.000 kr.
Afregningsbilag
Landskassereren har i en
række tilfælde fået afregningsbilag, hvor der anmodes om godtgørelse for
udokumenterede udgifter. Der kan normalt ikke udbetales godtgørelser for
udokumenterede udgifter.
Der er i flere tilfælde
modtaget afregningsbilag, der ikke er underskrevet af beløbsmodtageren, hvilket
ikke er i overensstemmelse med orientering nr. 11. Bilagene skal underskrives og
attesteres inden udbetaling. Landskassereren vil lave et notat til udvalgenes
økonomiansvarlige.
Budgetter
Budgetterne blev
gennemgået. Landskassereren skriver til det enkelte udvalg om resultatet.
I fremtiden skal alle
budgetter sendes til landskassereren.
Nyt fra næstformanden og/eller fjerde
forretningsudvalgsmedlem
If vil gerne i dialog med landsforeningen igen.
Næstformanden skal til møde med Erik Østergaard fra If i uge 41.
Johnny Voss havde fremskaffet "Vejledning til
idrætsforeninger om at indhente og håndtere børneattester". Pr. 1. juli 2005 kom
en ny lov der betyder, at alle idrætsforeninger skal indhente en børneattest,
før de ansætter trænere, instruktører og holdledere, som har med børn under 15
år at gøre.
Johnny Voss udformer et brev til
lokalforeningerne med anbefalinger til, hvordan man håndterer børneattester.
Nyt fra sekretariatet
Hovedbestyrelsen skal
fremover meddele til en feriekalender, hvornår de holder ferie, som en service.
Dansk Fagpresse har
opfordret landsforeningen til at oplyse om oplagstal i DcH-bladet fremover.
Opfordringen går videre til redaktionen.
Nyt fra udvalgene
Konsulentudvalget
Hovedbestyrelsen har modtaget en
"opsigelse" som hundekonsulent fra Dorte Bhutho.
Agilityudvalget
Udvalget har udsendt
nyhedsbrev med opfordring til at tilbyde seniorklassen og nyhedsbrev om at man i
fremtiden vil følge FCIs agilityregler.
Udvalget søger medlemmer
til et ad hoc-udvalg, hvis opgave vil være at arbejde på, hvad der kan gøres
specielt for hundene i Vinderklassen
Spørgsmålet omkring
betaling af instruktører, som udvalget har stillet hovedbestyrelsen, blev
hovedbestyrelsesmedlemmerne enige om at tage med som punkt på dagsordenen til
fællesmødet.
Konkurrenceudvalget
Udvalget har fået rosende
omtale af konkurrenceprogrammet.
Udsendelsen af programmet
er godt i gang.
Salget af programmet går
meget fint.
Uddannelsesudvalget
Udvalget holdt møde med
landskassereren og Erhard G. Rasmussen i forbindelse med DM i Viborg.
Udvalgets næste møde holdes
22. oktober.
Nordisk Udvalg
Udvalget har fremstillet et
konkurrence-indberetningsskema til indsættelse i formularmappen (vedlagt dette
referat).
Redaktionen
Redaktionen har fået et nyt
medlem. Det er Gitte Albæk Bielefeldt fra DcH-Aabenraa.
Fællesmøde i november
De inviterede er kredsenes
forretningsudvalg og udvalgsmedlemmerne.
Fællesmødet får en
dagsorden med bl.a. følgende punkter:
Budgetter
Uddannelse i DcH i
fremtiden
Betaling af instruktører
Samkørsel i større grad
Drejebog for
hovedbestyrelsen og udvalgene
Friluftsrådet
Friluftsrådet har besluttet
en ny decentral struktur. Som konsekvens af strukturreformen nedlægges
Friluftsrådets amtsbestyrelser, og der oprettes i stedet 23 kredse og 5
regionsudvalg.
Der skal findes
kredsrepræsentanter til de 23 kredse, da de nye lokale Friluftsråd behøver
viden, erfaring og aktivt medspil for at opnå indflydelse.
Peder Søndergaard Pedersen
er fra nu koordinator for landsforeningen. Det bliver til ham man skal melde sig
til, hvis man vi være en del af repræsentantskabet.
Nyt fra kredsene
Kreds 1
Kredsen har holdt
kredsrådsmøde 6. oktober.
Kredsen har haft flere
tilfælde af kennelhoste. Peder Søndergaard Pedersen forespurgte om, hvordan man
tacklede kennelhoste i de andre kredse. Det vurderes at 14 dages isolation samt
vaccination af den ramte hund, er det eneste, der er at gøre. I kreds 1 har man
lukket en forening i 14 dage, når der opstod kennelhoste.
For at afhjælpe lange
ventetider for C-klassen ved konkurrencer, var der kommet et forslag til
konkurrenceafvikling, med 2006 som prøveår, som gik ud på at C-klassen starter
kl. 10:00.
Kredsen har bestemt, at ved
kredsmesterskab skal point i lille-A-klassen tælle med.
Fire foreninger har
indvilget i at lave et oplæg til en sporlæggercentral. Dette oplæg skal
foreligge inden 27. november.
Kredsen har lige fået tre
nyuddannede dommere.
Nordisk Mesterskab blev
holdt i Hjørring og det var et meget flot arrangement.
M.h.t. Hundens dag i
fremtiden ønsker kredsen at dagen fastholdes på en bestemt dag, men den må gerne
ligge i foråret.
Lokalforeningerne er blevet
forhåndsorienteret om:
Kreds 2
Kredsen holder kredsrådsmøde 10. oktober.
Et afholdt formandsmøde havde været en succes.
Man tilrettelægger konkurrenceplan sammen.
Kennelhoste er ikke noget problem i kredsen.
Tre nye dommere er blevet nyudklækket: Kristian
sloth, Ikast, Harald Kiilerich, Silkeborg og Arne Isager, Silkeborg.
Grunduddannelsen af trænere kører godt i kreds
2.
Kredsen har taget lille-A-klassen med i
konkurrencer i 2006, og der bliver udsat en kredspokal.
Kreds 3
John Stenhøj havde meldt afbud, så der var intet
nyt.
Kreds 4
Kredsbestyrelsesmøde afholdt 26. september.
Moral og etik inden for DcH diskuteres på næste kredsrådsmøde 24. oktober.
Kreds 5
Der holdes kredsbestyrelsesmøde sidst i oktober.
Kreds 6
Kredsen havde haft en uheldig episode, hvor en
dommer var udeblevet til en konkurrence.
I en agility-konkurrence var en hundefører
blevet disket, fordi han sparkede sin hund.
En karantæneramt hundefører mødte på trods af
karantænen op til en konkurrence.
Eventuelt
Landsformanden påpegede, uden adresse til nogen,
at mødepligten for hovedbestyrelsens medlemmer skal tages alvorligt.
Johnny Voss var blevet kontaktet af en
journalist fra Politiken omkring manglende pladser til nye hundeførere i
lokalforeningerne. Det var kommet journalisten for øre, at det var meget svært
at få sin hund på "hundeskole" på grund af overtegning på holdene, hvilket
Johnny Voss kunne bekræfte også gjaldt i DcH.
Feriekalender
Sekretariatet holder ferielukket uge 46.
Ejnar
Vigsø holder ferie i hele januar måned 2006.
Mødeplanlægning
Hovedbestyrelsens mødekalender 2005/06
|
DATO |
AKTIVITET
|
|
26. november |
Fællesmøde |
|
27. november |
HB-møde |
|
11. februar 2006 |
HB-møde |
|
18. marts |
Landsmøde |
|
19. marts |
HB-møde, konstituering |
Referent: Maiken
Stegmann
© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
|