Referat af Hovedbestyrelsesmødet den28.
november 2004
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Mødeplanlægning: | |
| 21.-22. maj | HB-møde/Møde med udvalgene |
| 25. juni | HB-møde |
| 27. august | HB-møde |
| 08. oktober | HB-møde |
| November | Fællesmøde (dato meddeles senere) |
| 11. februar 06 | HB-møde |
| 18. marts | Landsmøde |
| 19. marts | HB-møde |
| Søren Jeppesen skriver til udvalgene, og inviterer til møde i maj 2005. | |
Nyt fra kassereren
Friluftsrådet
har, efter at have modtaget vores ansøgning om driftstilskud, bedt om at få
yderligere materiale tilsendt.
Det viser sig, at landsforeningen hidtil ikke har fulgt reglerne omkring udbetaling af kørselsgodtgørelse korrekt. Landsforeningen har været i god tro, men landskasserer Erik Hansen gør opmærksom på følgende:
Udbetaling af kørselsgodtgørelse mv. til
konkurrencehundeførere
I forhold til skattelovgivningen
er en amatøridrætsudøver en person, der i egen interesse, og uden nogen form
for løn, honorarer eller andet skattepligtigt vederlag, udøver sin idræt.
De nærmere regler er beskrevet i
”Skat”, der er udarbejdet af Dansk Idræts-Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger i samarbejde med ToldSkat, hvoraf
følgende afsnit er uddraget:
Skattefri rejsegodtgørelse
til spillere
Amatøridrætsudøvere – dvs.
spillere der ikke får løn, honorar eller lignende – kan ikke få udbetalt skattefri
rejsegodtgørelse i deres egenskab af at være spiller.
Derimod kan foreningen godt
give fribefordring (bus eller lignende) samt afholde udgifter til forplejning
og overnatning i forbindelse med rejser til udekampe, stævner m.m.
Eksempler på udbetalingsformer og skattemæssig konsekvens
Anden indkomst f.eks. kontante præmier eller gavekort, startpenge
(vederlag for at stille op) til idrætsudøvere beskattes som B-indkomst, når
der ikke foreligger et egentligt ansættelsesforhold. Foreningen skal ikke
indeholde A-skat, AM- og SP-bidrag vedrørende B-indkomst. Foreningen er
oplysningspligtig til skattemyndighederne, hvis der udbetales startpenge til
idrætsudøvere. Kontante præmier eller præmier i form af varige forbrugsgoder er
ikke oplysningspligtige for foreningen, men modtageren er skattepligtig af beløbet/godets
værdi, og kan fratrække de med erhvervelsen forbundne udgifter, f.eks. kørselsudgifter.
Rejse- og befordringsgodtgørelse ifølge Ligningsrådets satser er skattefri for foreningens ulønnede bestyrelsesmedlemmer og ulønnede ledere, trænere og medhjælpere. Skattefri godtgørelse kan til den samme gruppe af personer udbetales til dækning af udgifter til: telefonsamtaler, internetforbrug, kontorartikler, porto og møder og til sportsudstyr indenfor de af Ligningsrådet fastsatte satser, idet det naturligvis forudsættes, at godtgørelserne udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne.
Indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing
Indeholdelse af A-skat foretages ved enhver udbetaling af
A-indkomst. Hvis der som led i foreningens skattefri virksomhed udbetales et
vederlag på maksimalt 1.500 kr. årligt (pr. person), skal der ikke indeholdes
A-skat, AM-og SP-bidrag.
Skattekort
Sammen med forskudsopgørelsen modtager skattepligtige som
forventes at få A-indkomst et skattekort og et bikort. Skattekortet skal
afleveres til hovedarbejdsgiveren, mens bikortet skal forevises andre arbejdsgivere.
Til skatteydere der ikke forventes at skulle betale indkomstskat, kan der
udstedes et frikort.
Manglende skattekort
Ifølge kildeskatteloven påhviler det modtageren af
A-indkomst selv at aflevere sit skattekort eller at fremvise sit frikort eller
bikort for foreningen. Sker dette ikke, skal der indeholdes 60% af indkomsten
efter fradrag af AM- og SP-bidrag, men uden yderligere fradrag.
Hvor skattekort ikke fremlægges, skal foreningen sikre sig
lønmodtagerens navn, fødselsdag, -måned og -år, dokumenteret ved f.eks. pas,
førerbevis eller lignende.
Konsekvenser for DcH
A-indkomst -
kørselsgodtgørelse
I DcH kan en
konkurrencehundefører sidestilles med en amatøridrætsudøver. Det betyder at
udbetaling af f.eks. kørselsgodtgørelse til deltagerne i eliteturneringen er
en A-indkomst for deltagerne.
Tilsvarende gælder for de beløb
der udbetales som rejsepenge til deltagere i Nordisk Mesterskab, DKK IPO og DKK
SPH mv.
Der skal således efter reglerne
indeholdes A-skat mv. af de enkelte udbetalinger af kørselsgodtgørelser samt
laves årlige oplysningssedler til skattevæsenet over udbetalingerne og den
indeholdte skat.
Der udsendes brev til de enkelte konkurrencehundeførere, der har fået udbetalt over kr. 1.500,- i befordringsgodtgørelse i 2004, med oplysning om at beløbet er skattepligtigt, og at de selv skal medtage det på selvangivelsen.
B-indkomst - startpenge
I de tilfælde hvor der betales
startpenge - kan tolkes derhen hvor foreningen betaler de af arrangøren fastsatte
startgebyrer for konkurrencehundeføreren - er der tale om en skattepligtig
B-indkomst. Foreningen skal dog kun indberette disse udbetalinger til
skattevæsenet hvis de overstiger 1.500 kr. årligt.
Ændring af orienteringer:
Der skal derfor i orientering nr.
11 tilføjes:
”Godtgørelse af transportudgifter
i forbindelse med konkurrencehundeføreres deltagelse i konkurrencer er A-skattepligtig.
Derfor skal der forinden udbetaling afleveres bikort til landskassereren, der
vil indeholde A-skat mv. og afregne denne til ToldSkat. Betaling af
startgebyrer for konkurrencehundefører er en B-indkomst for den enkelte hundefører.”
Endvidere skal der i orientering
nr. 73 (Danmarksturnering for Elitehunde) under punktet økonomi tilføjes at
rejsegodtgørelsen er skattepligtig og at der indeholdes A-skat jf. orientering
nr. 11.
Tilsvarende skal der i
orientering nr. 81 (Arbejdsfordeling – Brugsprøveprogrammet) under punkt 18
tilføjes at startgebyr og rejsetilskud er skattepligtig og at der indeholdes
A-skat af rejsetilskud, jf. orientering nr. 11.
Tilsvarende gælder for
orientering nr. 87 (Konkurrencer i IPO-3 og SPH-2) under punktet Kørselsgodtgørelse
og rejsetilskud.
Bemærkninger
til medlemstal og den økonomiske status
Medlemstallet
er på nuværende tidspunkt 15.800 (15.248 pr. 31. oktober 2004). Dette skal ses
i forhold til medlemstallet ved udgangen af 2003 på 15.183 medlemmer – vi er
altså endnu engang på vej til at sætte medlemsrekord!
DcH
Bladet
Blad
nr. 5 blev trykt i 14.425 eksemplarer, så der er ved at vise sig en effekt af
kun ét blad pr. husstand med flere medlemmer kombineret med løbende
afmeldinger.
Produktionsprisen
incl. forsendelse for blad nr. 5 udgjorde 106.585 kr. På budgettet for DcH-Bladet
er der pr. 31. oktober 2004 et beløb på 113.000 kr. tilbage, så det ser ikke
helt så slemt ud. Portokonsolideringen har i år til dato givet en besparelse på
40.000 kr.
DM-udgift
Af
budgetoversigten fremgår det, at DM har kostet 31.000 kr. eller 6.000 kr. mere
end budgetteret. Udgiften vedrører dog kun HB.
Den
samlede udgift, der udover HB er fordelt på især dommerudvalg og
konkurrenceudvalg kan pr. 31.oktober 2004 opgøres til 104.000 kr. I 2003 var
den samlede udgift på 98.000 kr.
Budget
2005 og 2006
Konsulentudvalget
havde ønsker om fremskyndet uddannelse af nye konsulenter – 36.000 kr. i 2005
og 70.000 kr. i 2006. HB
var enige om, at der ikke er grundlag for at uddanne nye konsulenter før 2006.
Pris
for salg af Årbogen
Iflg.
orientering nr. 6 fastsættes prisen på Årbogen af hovedbestyrelsen under hensyn
til fremstillingspris mv. I 2004 var fremstillingsprisen 51 kr. og
udsalgsprisen 40 kr.
Hovedbestyrelsen
fastsatte prisen til kr. 50,-
Nyt fra næstformanden og/eller fjerde forretningsudvalgsmedlem
Ny
leverandør af T-shirts har meldt sig på banen. Leverandøren kan ikke tilbyde en
bedre aftale end vores nuværende.
Leverandøren
af sportstasker ønsker ikke at fortsætte vores nuværende aftale, men vil gerne
fremover opkøbe tasker for DcH, og sørge for forarbejdningen med logo. Vi har
opkøbt restlageret.
Nyborg
Lyntryk er solgt, og alt DcHs materiale som tidligere er blevet trykt hos
"Bamse", ligger nu hos den nye ejer Ullerslev Tryk. Materialet er
forældet, men den nye ejer får lov til at give tilbud, når der skal laves nyt
materiale.
Torben Christensen udtrykte
sin undren over, at if forsikring ikke ville forsikre foreningernes klubhuse. Per Victor Christensen kunne bare bekræfte, at det var fakta.
Opfølgning på
fællesmødet
Hovedbestyrelsen
var enige om, at det havde været en rigtig god fremlæggelse af det nye konkurrenceprogram
på fællesmødet af Berit Kristensen, formand for konkurrenceudvalget og Jytte Kristensen formand for dommerudvalget. Hovedbestyrelsen vil foreslå udvalgene at gentage
fremlæggelsen på det kommende landsmøde.
Hovedbestyrelsen
diskuterede fremgangsmåden, hvorpå proceduren var foregået m.h.t. konkurrenceprogrammet.
Søren Jeppesen foreslog, at
der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle finde spilleregler for udvalg kontra
hovedbestyrelse, således at afstanden ikke var for stor.
Udvalgene
havde på fællesmødet givet udtryk for, at de savnede at blive spurgt til råds i
forskellige henseender. En ramme kunne måske fremkomme efter afholdelsen af
det møde, der er planlagt holdt med udvalgene i maj 2005.
Det
blev foreslået på fællesmødet, at give valget af halsbånd fri. Søren Jeppesen laver et "udspil"
Hovedbestyrelsen
blev enige om, at dispensere fra reglen om brug af kædehalsbånd under
konkurrencer fra 1. januar 2005. Det er dermed frit at bruge læderhalsbånd
eller kædehalsbånd. De i forvejen forbudte halsbånd kommer selvfølgelig ikke
på tale.
Opfordringen
fra fællesmødet om at lave overnatningsmøde ud af fællesmødet, tager hovedbestyrelsen
til efterretning, idet alle syntes idéen er god. Det prøves første gang i
forbindelse med det planlagte møde med udvalgene i maj. Søren Jeppesen skriver til udvalgsformændene.
Behandling af ændringer
i orienteringerne
Orienteringerne blev
gennemgået og rettet ind.
Landsmødet
Der
var indkommet et forslag til vedtægtsændring m.h.t. valg af formand for
dommerudvalget, fra Klaus Krog fra Svendborg, til behandling på landsmødet.
Enkeltpersoner kan imidlertid ikke stille forslag til landsmødet. Søren Jeppesen skriver til Klaus Krog og forklarer, at det kun er lokalforeninger, kredse og
hovedbestyrelse, der kan stille forslag til behandling på landsmøder. Det er
ikke muligt for enkeltpersoner at stille forslag.
Hovedbestyrelsen
vil stille to forslag til landsmødet:
Vedtægtsændring
til paragraf 16 tilføjes "Ordensudvalget udarbejder ikke målsætning til
landsmødet".
Vedtægtsændring
til paragraf 7, femte afsnit foreslås ændret således (det understregede er
nyt): Hovedbestyrelsen skal modtage forslag til kandidater eventuelt med
skriftlig præsentation af hver kandidat senest 1. februar. Personer kan
opstilles på dagen.
Nyt fra sekretariatet
Intet
nyt.
Nyt fra
materialeforvalteren
Materialeforvalter
Anna Nielsen har fået nyt telefonnummer gældende fra 13. december 7573 7873
Nyt fra kredsene
Kreds
1
Kredsen
har haft besøg af en forsikringsagent fra Tryg forsikring.
Torben Christensen
genopstiller som kredsformand.
Kreds
2
Kredsen
har praktiseret at give underskudsgaranti til konkurrencer i Nordisk program i
kreds 2, men endnu har det ikke krævet nogen udbetaling. Man vil fortsat give
denne garanti i 2005.
Kredsen
holder kredsgeneralforsamling 24. januar 2005.
Kreds
3
Det
ser stadig rigtig godt ud med forberedelserne til DM2005 i Viborg, som kommer
til at foregå med Houlkærcentret som udgangspunkt.
DcH-Viborg
har skaffet gode arealer til rundering og frit søg, som også er
publikumsvenlige.
Kredsen
holder kredsgeneralforsamling i januar 2005.
Kredsen
har afviklet trænerkurser, men et blev aflyst. Det var for E og A, men der var
ingen tilslutning.
På
kredsrådsmødet blev konkurrencepli diskuteret: Nogle kedelige oplevelser med
hundeførere, der bliver væk fra konkurrencer, uden afbud. Hundeførere, der
melder fra under konkurrencer, men alligevel stiller op til en eller flere
øvelser, og hundeførere der tager direkte hjem efter konkurrencen, inden
afslutningen.
Der
blev fremsat forslag om udarbejdelse af regelsæt, som kredsbestyrelsen vil
prøve at udarbejde til deres næste møde.
Kreds
4
DcH-Haderslev
vil være værtsby ved DM2006, og ni andre lokalforeninger vil stile op som
hjælpere.
Kredsen
har lavet en medlemsstatistik, som går ud på, at alle der holder
kredskonkurrencer sender regnskaber ind efter konkurrencen. Disse regnskaber
viser, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt, og disse
oplysninger laver man en statistik over, således at foreningerne kan lære af,
og hjælpe hinanden, og ikke lave de samme fejl igen og igen.
Kreds
5
Kredsen
har kombineret kredsrådsmøde og kredsbestyrelsesmøde fredag 26. november.
Kredsen
indkøber en overhead-projektor til undervisningsformål.
DcH-Svendborg
har fået ny formand to gange siden oktober måned.
DcH-Ærø
har fået ny bestyrelse.
Kreds
6
Christian Hansen Kronow
forlod mødet kl. 12:00, derfor intet nyt.
Udvalgene
Agility-udvalget: Hans Peter Dinesen har forladt udvalget.
Udvalget
har indsendt forslag til evalueringsskemaer. Skemaerne blev godkendt.
Forslag
til rettelser i Regler for agility indsendt. Forslaget blev godkendt.
Nyreviderede
regler fra FUFA blev godkendt.
Uddannelsesudvalget: Uddannelsesudvalget og konsulentudvalget har indsendt betragtninger omkring kørekort til hunde. Hovedbestyrelsen tager sagen op på næste hovedbestyrelsesmøde.
Brugsprøveudvalget: Der har været holdt diskussionsmøde 27. oktober indkaldt af Schæferhundeklubben
omkring brugshundetræning og træningsmetoder, der volder hunden smerte eller
anden overlast.
Der
er indkaldt til møde mellem Schæferhundeklubben og DKK med henblik på afklaring
omkring træningsmetoder.
Konsulentudvalget: Arne Andersen havde
indsendt et spørgsmål med anmodning om hovedbestyrelsens stillingtagen. Det
drejede sig om vedtægternes paragraf 2 og 3, som handler om at samle
hundeinteresserede personer i en forening....., og at medvirke til at fremme
foreningens formål.
Arne Andersen ville gerne
vide om man kan være medlem, hvis man starter sin egen hundeforening med
kurser af længere varighed og fast medlemskab, og så sideløbende være medlem af
en DcH-forening.
Arne Andersen har spurgt en
advokat, som tolker, at det kan man ikke.
HB fastslog, at det kan man godt, så længe man ikke
modarbejder og skader lokalforeningens formål.
Konkurrenceudvalget: Intet nyt
Ungdomsudvalget: Intet nyt
Nordisk udvalg: Intet nyt
Redaktionen: Intet nyt.
Ordensudvalget: Intet nyt.
Hjemmesiden
Eventuelt
Der var intet under
dette punkt.
Hovedbestyrelsens mødekalender 2004/05
|
DATO |
AKTIVITET |
|
12. februar 2005 |
HB-møde |
|
19. marts 2005 |
Landsmøde |
|
20. marts 2005 |
HB-møde, konstituering |
Referent: Maiken Stegmann
|