REFERAT AF FÆLLESMØDE 22. MAJ 2005 Tilbage

1. VELKOMST OG PRÆSENTATION
Landsformanden bød velkommen.
Mødet startede med en præsentation af alle deltagere. Der var tilmeldt 31 personer, men to blev forhindret i sidste øjeblik. Ikke alle udvalg var repræsenteret, idet ingen medlemmer af uddan­nelsesudvalget var til stede.

2.DEBATOPLÆG VED LANDSFORMANDEN
Torben Christensen præsenterede dagens debatoplæg, som skulle tage udgangspunkt i kommu­nikation. Kommunikation på alle plan i landsforeningen, var temaet som deltagerne skulle be­handle og tage stilling til som gruppearbejde.

Spørgsmålene var:
Hvordan er kommunikationen i dag?
Hvad skal der gøres i fremtiden?
Eksempler på god og dårlig kommunikation!
Hvad skal hovedbestyrelsen gøre i fremtiden?
Hvad skal vi gøre i fællesskab overfor medlemmerne?

3.     KONKLUSION
Hvad skal der gøres i fremtiden?

Forslagene var mange:
En overordnet "drejebog" for nye udvalgsmedlemmer - udarbejdet af hovedbestyrelsen og det enkelte udvalg.
Informationsmøder for alle udvalg, gamle som nye, tidligt efter hvert landsmøde. Det blev be­stemt, at hovedbestyrelsen fastsætter en dato på sit næste hovedbestyrelsesmøde.
Der var almindelig utilfredshed med, at uddannelsesudvalget ikke var til stede. Der blev udtrykt ønske om at ALLE møder op næste gang der er fællesmøde.
Skilte med navn på enkeltpersoner ved møder fremover.
Efterlysning af, hvem der er pligtig til at skaffe udvalgsmedlemmer. Tilbagemelding om at der ude i kredsene bliver gjort et stort stykke arbejde, for at skaffe disse medlemmer. Det må være alle medlemmers opgave, at finde egnede kandidater til udvalgene.
Efterlysning af god kutyme ved overdragelsesforretning af hverv til nye medlemmer af udval­gene.
Kreds- og landsudvalg skal tale bedre sammen.
Forslag til billeder af de enkelte udvalgsmedlemmer på hjemmesiden. Årbogen på hjemmesiden. Nemmere adgang til lokalforeningerne igennem hjemmesiden. Ros til hjemmesiden, men måske skulle den gøres mere "spændende" for nye medlemmer at besøge.
Årbogens orienteringer skal sammenlignes med alt andet i årbogen, således at situationer ikke opstår, hvor konkrete ting modsiger hinanden.
Hovedbestyrelsen skal blive mere synlig ved diverse arrangementer. Landsformanden opfordrer i denne forbindelse til at invitere til diverse arrangementer. Hovedbestyrelsen vil gerne deltage i arrangementer såfremt det er muligt.
Skulderklap er en mangelvare fra hovedbestyrelsen til udvalgsmedlemmerne.
Forslag til at gøre møder i kredsene mere "spændende" ved måske at invitere hovedbestyrelsen eller dele deraf med til møderne. F.eks. tager agility-udvalget rundt i kredsene for at "møde" medlemmerne.
Telefonen bør bruges tiere ved uoverensstemmelser, i stedet for det skrevne ord i mails o.lign.
Fællesmøder i fremtiden kunne arrangeres således, at udvalgene fremlagde direkte ønsker om, hvem de specielt gerne ville holde møder med.
Hovedbestyrelsens forretningsorden vil blive revideret  på hovedbestyrelsesmødet 25. juni m.h.t. mail-politik.

4.     ORDET ER FRIT
Vedrørende attestation af bilag efter kurser, blev det foreslået at en kursusleder kunne være ansvar­lig i stedet for det enkelte udvalgs økonomiansvarlige, som måske ikke selv var til stede på kurset, og derfor ikke kunne konstatere facts.
Hovedbestyrelsen mente det var ok, hvis landskassereren blev gjort bekendt med, hvem der var ansvarlig.
Per Victor Christensen undersøger forsikringsforholdene omkring den udvidede forsikrings dække­evne. Dette bliver et punkt på hovedbestyrelsens næste møde.
Redaktionen efterlyser medlemmer til et spændende arbejdsområde.
Næste fællesmøde holdes 26. november. Der var ønske fra flere kredse om, at kredsbestyrelserne inviteres med.

Referent: Maiken Stegmann


© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening

 Til toppen Til startsiden Tilbage