Seminar vedr. muskelhunde - 31.3.2007 - Fjeldsted Kro

Refereret af Mariane Lind, uddannelsesudvalget

Efter et markant ønske fra kredsinstruktører, lokalafdelinger og trænere havde uddannelsesudvalget fået lavet et seminar vedrørende denne gruppe hunde.

Og med et deltagerantal på over 130 må man sige at interessen var meget stor.

Formanden for uddannelsesudvalget startede morgenen med at byde velkommen til alle de fremmødte og bød velkommen til dagens første gæst:

Sussi Frisch – som har i mange år været beskæftiget med muskelhunde. Hun har selv haft muskelhunde af forskellige racer og er i dag endt med at have engelske bulldogs.

Sussi er uddannet etolog og arbejder med uddannelse indenfor DKK især omkring adfærd.

I klubben i Dragør trænes der primært muskelhunde så det var en dame med en stor erfaring indenfor denne gruppe hunde.

Vi startede med lidt forhistorie:

Muskelhundene spænder fra bøllerne til de gode. Genetikken er ekstrem vigtig som i alle andre racer.

De danske opdrættere gør et flot stykke arbejde på at avle gode sunde hunde, med så lidt ”indbygget” aggressivitet som muligt.

Nu skal det hedde muskelhunde og ikke kamphunde. Hvorvidt denne betegnelse er bedre eller dårligere en kamphunde kan man jo diskutere, men disse hunde nedstammer fra hunde som blev brugt til forskellige typer af kampe med dyr og mennesker.

I medierne og blandt lægfolk kaldes alle hunde som gør udfald mod dyr og mennesker for dræberhunde.

Den seneste sag var med en lille pige som blev bidt ihjel af en Amstaff. Hvordan og hvorfor ved vi ikke idet det skete men hund og pige var udenfor opsyn.

Kampadfærden for denne gruppes hunde er en naturlig del af hundens adfærdsrepertoire og set fra hundens synspunkt er både hundekampe og tyrekampe passende beskæftigelse.

For at håndtere denne adfærd kræves god solid træning og konsekvens og positivt lederskab, hvilket jo faktisk ikke er anderledes end for alle andre hunde.

Et nyt begreb indenfor den gruppe hundes adfærd er:

Gameness: Udtrykket anvendes til at definere hvor meget ”game” en hund skal have i sig og dermed kæmpe mod alle odds trods smerte og udmattelse.

Her kæmpes der for at se hvem af hundene der kan holde sig længst – denne form for dyremishandling dyrkes i visse kredse – også i Danmark.

Racernes oprindelse

Oprindeligt kommer dagens muskelhunde fra de store molosserhunde som helt tilbage i romertiden blev specialtrænet til krigstjeneste (120-140 kg hunde).

De blev desuden brugt som underholdning for adelen som var de eneste der havde råd til at købe og eje hunde. Underholdningsformerne kunne være kampe med gladiatorer og løver.

De kunne bruges til både jagt og vagt. For at øge aggressiviteten blandede man dem herefter med terriertyperne. Resultatet er dagens muskelhunde.

Tilbage til historien hvor det blev til et spil om penge og kampene blev en slags sport. Tyrekampe, hundekampe, bjørnekampe og kampe med dværge. Bjørnekampe hvor hunde dræbes af bjørnen foregår stadig i dag i Østen mange steder.

Tyrekampe – en lille specialitet. Engelske bulldogs har ingen næse netop for at kunne bide sig fast i tyrens næse. Ingen dødsfald skulle komme ud af dette.

Hunde og tyrekampe blev forbudt i 1865 men er mange steder i verden blevet taget op igen. Bl.a. i USA hvor ”gameness” er en kæmpe business.

Helt op i 2. Verdenskrig har man brugt hunde i krigstjeneste ikke Amstaffer men andre brugshunde

De mest almindelige muskelhunderacer på træningspladsen

Amerikansk Bulldog

Amstaff (Amerikansk Staffordshire Terrier)

Engelsk Staffordshire Bull Terrier

Cane Corso Italiano

Engelsk Bulldog

Kamphunde findes i de andre racegrupper også f.eks.

Dogue de Bordeaux – tidligere kamphund

Sussis opfattelse er at der forskel på kamphunde og muskelhunde

- Kamphundene har kun ét formål - at kæmpe

- Muskelhundene (molosser-mastiffer) anvendes til jagt, vagt og hyrde

RACERNE:

Amerikansk Bulldog

Velfungerende godt 75 kg og langt fra det ”skravl” man ser i Danmark dag i DK. God import fra USA kan fås men kvalitet koster – også her!

Kan sammenlignes med den gamle type engelsk bulldog – har ikke FCI godkendelse pga. uenighed mellem de forskellige nationer. Den blev oprindelig brugt og opdrættet til tyrekampe

Bruges i dag i USA som arbejdshund, vagt og kvægvogtning. Meget selvstændig men arbejder gerne og rigtig godt med den rette og kyndige leder som har forståelse for hundens oprindelse.

Det er en god familiehund, men udenfor familiens rammer kan den være skarp og kan have svært ved at enes med andre hunde indenfor eget revir – dette gælder også tæverne – ingen respekt for disse ej heller for hvalpe.

Disse hunde har en stor kropzone som skal respekteres og det arbejdes der meget med på træningspladsen hvor man skal være opmærksom på antallet af hunde på et hold i forhold til disse hundes kropzoner.

Denne gruppe hunde er ikke kysse-kramme hunde – tag det alvorligt fra dag 1!

Amstaff:

Oprindelig den Engelske Staffordshire Bull Terrier som kom til USA i 1800 tallet. Her avlede man bevidst på at få en større og mere massiv type end gårdhunden. Avlet på aggressivitet for at få større økonomisk udbytte i forbindelse med hundekampe.

Et stort seriøst avlsarbejde har i stor udstrækning dæmpet den meget voldsomme aggressive adfærd.

Denne hund er kun egnet til mennesker med stor hundeerfaring. Man kan komme langt i et lydighedsprogram hvis der trænes godt og konsekvent og under kyndig vejledning.

Disse hunde er trofaste inden for familien. Modig, selvbevidst, hårdfør og god vagthund. Kan være lidt voldsom, og har ofte en umådelig styrke

Man skal ikke forvente at den kan enes med andre hunde udenfor sit territorium.

På træningspladsen viser erfaringen at et hold med 4 tæver og 2 hanner som regel er det optimale – tæverne dæmper hannerne lidt.

Fra hundenes 8 mdr. skal de ALTID være i snor på træningspladsen også i forbindelse med øvelserne f.eks. fremadsendelse og feltsøg.

Sussi er ikke tilhænger af mundkurv (skal kunne forsvare sig selv) – men ALTID i snor udenfor eget territorier.

Der er ingen grund til at opsøge den sociale kontakt med andre hunde. Fra puberteten har den nok i sig selv og vores aktivering af hunden.

Disse dyr har instinkter og adfærd som er forskellig fra andre grupper så derfor aldrig løse hunde på træningspladsen når de er over ca. 8 mdr.

Engelsk Staffordshire Terrier

Interesserer sig for ALT hvad der foregår alle andre steder – tager alt hvad der rør sig på en træningsplads som deres egen kamp

Den er en krydsning mellem Old English Black and Tan Terrier (eksisterer ikke mere) og Engelsk Bulldog hvor avlen startede igen omkring 1800.

Arbejde oprindeligt i de nordengelske kulminedistrikter – men blev senere brugt til tyrekampe og derudover brugt til rottebidning.

Disse hunde kræver meget motion og varieret aktivering og en kyndig fører.

Denne hund er kun egnet til mennesker med stor hundeerfaring. Man kan komme langt i et lydighedsprogram hvis der trænes godt og konsekvent og under kyndig vejledning.

Disse hunde er trofaste inden for familien. Modig, selvbevidst, hårdfør og god vagthund. Kan være lidt voldsom, og har ofte en umådelig styrke

Man skal ikke forvente at den kan enes med andre hunde udenfor sit territorium.

Fra hundenes 8 mdr. skal de ALTID være i snor på træningspladsen også i forbindelse med øvelserne f.eks. fremadsendelse og feltsøg.

Doque de Bordeaux

Har en fortid som kamphund. Er Frankrigs nationalrace. Dejlige hunde men svære at have med at gøre. For den tager det ca. 8 dage at finde ud af om den vil kæmpe ;-)

Baskerne/kataloner brugte disse hunde til hundekampe og kampe med æsler. De blev primært anvendt til vagt og bevogtning.

De er ofte reserverede overfor fremmede men kan i nogen grad lære at omgås fremmede men helst på neutral grund.

Man kommer ikke langt i lydighedsprogrammerne – er træg

På træningspladsen: ALTID i snor fra puberteten.

Bull Terrieren

Er blevet meget mere dæmpet i aggressivitet gennem seriøst avlsarbejde– Der er kommet en ny mindre type som er mere hidsig end den normale størrelse, hvilket bestemt giver nogle udfordringer til os på træningspladserne. Den ”normale” størrelse er lidt flegmatisk men dog en god kamphund når det behøves.

Den blev skabt i begyndelsen af 1800-tallet med det formål at deltage i hunde og tyrekampe (til at ophidse tyren inden andre hunde kom ind).

Man avlede bevidst på bulldoggens kamplyst, kraft og udholdenhed og samtidig avlede men for at få en hurtigere mere smidig og langt mere hidsig hund. Denne race er hundeverdenens gladiator

Denne hund er kun egnet til mennesker med stor hundeerfaring. Man kan komme langt i et lydighedsprogram hvis der trænes godt og konsekvent og under kyndig vejledning.

Disse hunde er trofaste inden for familien. Modig, selvbevidst, hårdfør og god vagthund. Det er en glad famliehund og normalt meget afdæmpet i sin adfærd.

Fra hundenes 8 mdr. skal de ALTID være i snor på træningspladsen også i forbindelse med øvelserne f.eks. fremadsendelse og feltsøg.

Engelsk Bulldog

Besynderlig hund (positivt ment) dyre og eftertragtede – priser omkring 20.000 for 1 hvalp (sund og rask og med seriøs avler). Det har/er et problem at man får dårlige hunde men der arbejdes seriøst med at få sunde og raske hunde

Historisk set er denne race stamfader til flere af de racer der ligger i denne gruppe der igennem snart 200 år har været brugt i kampe

Racen kan spores tilbage til 1200 tallet til kampe mellem bulldogger og tyre.

Fremavlet ved at krydse store molosserhunde med ekstremt hidsige og aggressive jagtterrier og betegnelsen bulldog finder man tilbage i 1600 tallet.

Hunden er lavet til at bide tyren i næsen – derfor lavbenet stærk og frygtløs så den kunne kravle ind under tyren.

Racen er i dag udelukkende en selskabshund og Englands nationalhund.

De er meget selvstændige og meget stædige. Meget lidt arbejdslystne og opfatter alle forsøg på indlæring som fuldstændig omsonst og komplet spild af energi!

Cane Corso

Stor vagt- og vogter-hund fra Sicilien – bruges i dag som arbejdshund (brugshundeprogrammet)

Har meget svært ved at omgås andre artsfæller ligesom alle de andre i gruppen. Rigtig stor hund – tæver ca. 80 kg hanner over 100 kg.

Denne race er forholdsvis ny i Danmark og vi mangler at se om denne race bliver populær.

Man maner at Cane Corsoen er en efterkommer af meget store molosserhunde krydset med lokale hyrdehunderacer.

Italienerne havde brug for en hund der kombinerede kamphundens styrke og mod sammen med hyrdehundens beskytterinstinkt.

Det er en stor, stærk, modig og adræt hund som har ideelle vagt- og beskytterinstinkter.

Arbejdsopgaverne: bevogtning af strå- og halmdepoter, får og geder og virkede som ”slagterhund”.

”Slagterhunde”-opgaven går ud på at drive kvæget til slagtning og holde kvæget opmærksomhed indtil slagteren stikker tyren ihjel.

En korrekt Cane Corso er god til at skelne mellem dagligdagen og evt. trusler mod familien og den vil forsvare sit territorium med fuld styrke.

Den har ikke decideret kamphundebaggrund.

Vi får flere af disse hunde på træningspladsen og mange af dem bruges desværre til bidearbejde og kammer ofte over og stresser.

De kræver tidlig socialisering og træning. Er velegnet til lydighed og spor – arbejder gerne. Er glad, stærk, modig og intelligent. Kræver meget aktivering og opmærksomhed, men i modsætning til andre i denne gruppe kan den normalt enes med de fleste - dog sorteres vennerne.

Specielt for denne race er at den ofte har svært ved at være alene hjemme. Dette problem kræver derfor en særlig indsats af ejeren.

For gruppen: Vigtige overvejelser – tips og tricks

Er disse racer programmeret til at anvende en af sanserne specielt meget ?

Nej - signaler og sprog eksisterer ikke. De ”gider” ikke forsøge at læse andre. – Man kan derfor med fordel dele holdene op i muskelhunde og andre, hvis det er muligt.

Har disse racer et specielt bevægelsesmønster?

Nej - det har de ikke.

Skal indlæringen tilpasses ekstra ved visse øvelser for disse racer ?

Ja – for hvalpe hold bruges de første 6 mdr. kun til kontaktøvelser – intet andet.

Bør man springe øvelser over som ikke er væsentlige ?

Ja det gør vi – kører ikke stringent lydighed – f.eks. ikke sidde eller dæk, hvis det kan være et problem.

Har disse racer negative egenskaber som man bør / skal acceptere?

Ja - de har nogle genetiske adfærdsmønstre som kan være negative.

Formålet med træningen er at hund og fører skal kunne fungere ude i samfundet i det omfang racens egenskaber tillader det. Komme når de kaldes på, gå pænt i snor og lære at omgås andre hunde i det omfang det er muligt.

Alle øvelser skal foregå i snor. Også felt og rundering

Brug dem til spor felt og andre gode øvelser - ALDRIG til agility. Kun uden snor i lukket område og alene. IPO arbejde bør undgås. De stresser let op og meget svære at få stresset ned.

Der bør være forskellig træning for muskelhunde og andre.

MEN: ingen muskelhunde bør afvises på træningspladsen som udgangspunkt! og slet ikke hvalpe. hvis ikke vi tager dem ind, får de aldrig chancen for at blive socialiseret.

Brug en indhegnet træningsplads – vurder hundene og fortæl ejerne hvad konklusionen er og håndter situationen derefter.

Vi kan ikke løse de genetiske problemer med social kontakt, men vi kan være opmærksomme på dette og handle derefter.

Gruppens legeadfærd – bider sig fast i hinanden typisk i hals/øre, snerrer, slipper finder et andet offer, bider sig fast, snerrer, slipper etc. Denne ”leg” må ikke udvikle sig – førerne skal ”opdrages” til at skille dem ad på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt.

Med hensyn til træning i snor – skal vi bede alle om det ? – Nej, individuel vurdering af hund og fører og kun hvis nødvendigt, men vær altid opmærksom på det manglende sprog. Kontaktøvelser og nedstressning efter leg. Vigtige øvelser.

Vurder hunden i forbindelse med 1 pubertet (8 mdr.) og 2.pubertet (24-26 mdr.). Der kan være sket ændringer som gør at træningen skal ændres og der skal snor på/af.

Leg med føreren med legetøj.

Undgå kuldsøskende på samme hold. De rotter sig sammen mod de andre.

Aldrig berøring af hunden i træning – kys i pausen. Aldrig kram.

Da disse racer ikke har noget sprog har andre hunde svært ved at ”snakke” med dem.

Kontaktøvelser: sit og stå tæt på hunden. Øvelser rundt og tæt ved hunden hele tiden. Meget kontakt. Ned på hug meget omkring din hund.

Kan man se om hundene er i smerte? – ikke så tydeligt som mange andre hunderacer, men som alle andre racer så er den hyppigste årsag til udfald smerter hos hunden. 60% af aggression hos hunde skyldes smerter.

Andre øvelser: – gå til dyrlæge jævnligt og ikke kun når den skal vaccineres.

Respekter deres forskelligheder. Træn tidligt at man kan bøje ned over hunden uden at der kommer udfald.

Udvis ikke truede adfærd ved kropssprog, ansigtsudtryk, stemme.

Aldrig komme bagfra. Træn gerne med sele eller bredt halsbånd. Ingen forstyrrende elementer såsom solbriller eller andet.

Overvej nøje hvilke andre hunde de slippes løs med og hold det i mange små grupper – gælder hvalpe og herefter i snor fra 8 mdr.

Sørg for kønsbalance på holdet.

Hold hyppige pauser – berøring ved mundvige og bryst i pauserne ellers ingen berøring.

De er selvstændige og stædige. Arbejder på egne præmisser.

”Talende”, hvilket ofte giver anledning til ballade.

Humor og klovner - især de mindre racer.

Af hensyn til udstilling træner man hos Lissi aldrig med dressurhalsbånd, idet det skader hundens pels.

De har ofte stor kamplyst og kort lunte - især de mindre racer.

Disse lader sig gerne udfordre og enhver uro på en træningsplads tages personligt og udfordrende.

Gruppen racer udvikler næsten altid aggressivitet mod andre hunde (han/han, han/tæve, tæve/tæve)

Prægning og socialisering i en meget tidlig alder kan afhjælpe i nogen grad. Lege og god aktivering som skal være mentalt stimulerende og udviklende. Fysisk kan man ikke køre dem trætte.

Kræver korte træningsperioder og stor variation og hyppige pauser.

Hav et venskab med din hund frem for kadaverdisciplin – sørg for at få en god ven i hunden i stede for at tæske dem på plads.

Træn med stor afstand til andre hunde.

De nye racer i gruppen

Pittbull kan være både søde og meget aggressive – kan være svært at skelne mellem Pittbull og Amstaff

Klatrer i træer – så man kan ikke nøjes med at have hegn – i øvrigt ligger det naturligt for disse at kunne klatre over hegn og i træer.

Bandogge - Bandog

Endnu værre end dem vi kender i dag. Det er kædehunde – blanding mellem Italiensk Mastiff og Pittbull.

Opgave: at vogte territorier. Kommer ind/sælges som familiehunde! hvilket bestemt ikke er tilfældet.

Rigtig uhyggeligt – vær meget opmærksom på disse hunde hvis de kommer på træningspladsen fremover.

Dogue Canario

Familiehunden i Canario racen

Presa Canario

Kamphunden i Canario racen

Car de Boux

FCI anerkendte – 60-70 kg hunde

Interessen stiger for denne nye og mere aggressive race.

Dogue Brasileiro

Endnu ikke i Danmark – selvstændig men uden aggressiv adfærd. Vagthund og frygtløs hvis det virkelig gælder.

Holder byttet fast til anden hjælp kommer til.

God familiehund- arbejder gerne

Alano

Spansk vagt/vogterhund. Frygtløs og velegnet til jagt på større vildt.

Stærkt temperament, aggressiv men med en god mental balance. Optimal arbejdshund.

Kan lære at lystre under kyndig vejledning, men er ikke nem at træne.

Generelle overvejelser og debat:

Det skal overvejes nøje hvilke forbud man laver for specielle racer idet disse typisk vil være attraktive af denne grund.

Med hensyn til fælles EU regler har vi ikke p.t. mulighed for dette p.t., men der udføres et stort lobby-arbejde på området for at nå til fæles EU regler.

Thomas Knudsen, kennelejer med Amstaff (Northern Amstaff)

5-6 hunde hjemme med hustru og datter på 2 år, samt 5 udstationerede hunde hos andre. Man har i mange år prøvet at få avlet den voldsomme aggressivitet ud af disse hunde.

Der er stadig terrierblod i, og det vil tage mange år inden vi har fået avlet dette ud hvis nogensinde, men det bliver mere og mere dæmpet.

Udstillinger: der er normalt ingen problemer i Amstaff ringen, hvilket bekræftes af andre der har været på udstillinger.

Med hensyn til opdræt skal man være meget påpasselig med valg a forældredyr – prægning i de første 8 uger samt vælge hvalpekøberne ud og ikke bare sælge løs.

Medierne har desværre skabt et skræmmebillede som vi også skal forholde os til.

Januar 2002 startede vi med at få DKK til gennemføre at alle hunde skulle HD/AD fotograferes. Dette påbud holdt ca. 1 år – så i 2004 fik vi krav om mentalbeskrivelse for alle Amstaffer til avl og hvis de kommer ud med et dårligt resultat skulle de fjernes fra avlen. Dette håndhæver Thomas og mange andre seriøse avlere.

Dårlige ting i mentalbeskrivelse: kan være reaktioner i forbindelse med kontakt.

F.eks. fremmed og fører hilser og taler venligt – hvis hunden derefter reagerer negativt, knurrer, bider, fjernes hunden fra avlen. Mentaltesten gennemføres når hunden er 10-24 uger. er alderen hvor testen gennemføres.

Kedeldragt – testen. Hunden må ikke gå direkte til angreb så fjernes den fra avlen.

Spøgelses-testen: 2 mænd med hvide lagener går monotont hen mod hunden. Hunden må ikke gå til angreb, så fjernes den fra avlen.

Desværre er det jo sådan at ejerne alligevel kan vælge at avle på ”dårlige” hunde.

Udover en god mentalbeskrivelse skal hunden desuden have en 2.præmie på udstilling.

Der er angiveligt ca. 20.000 muskelhunde. Amstafferne leverer ca. 80-90 hvalpe om året, så der er rigtig mange ikke-godkendte og testede hunde.

Hvalpekøber kommer til møde inden hvalpene er født og vurderes af avleren – hvalpene placeres først når de er ca. 6 uger gamle. Avleren beslutter på det tidspunkt hvem der skal have hvilke hvalpe.

Kontrakten binder også hundekøberen til ikke at sælge hunden videre – i stedet køber kennelen den tilbage til ½ pris.

Hvilke krav stilles til køberen?

De skal elske disse hunde med de kvaliteter som de har – ikke udpræget til 1.gangs ejere men afhænger af menneskerne. Thomas opfordrer sine hvalpekøbere kraftigt til at gå til træning.

Derfor: Thomas er vred over og kritiserer at vi i DCH afviser 8-ugers hvalpe visse steder. Kan have forståelse for at vi ikke kan håndtere en 1½ års problemhund, men hjælp dog avlerne og hvalpekøberne og få disse hunde ind på hvalpeholdene.

I Holland styrer man de uheldige udenoms avlere ved at have et ”hundepoliti” så hvis man støder på en hund uden stamtavle går man til politiet som henter hunden og afliver den. Man kunne overveje en lignende model i Danmark selvom den er voldsom.

Man skal ikke have nogen form for tolerance overfor hunde der har haft bideepisoder. Enten retur til kennelen ellers til aflivning. Sælg aldrig problemet videre.

Racestandard: det vigtigste er temperamentet – skal være megen vågen overfor sine omgivelser, være klar til at deltage i den positive aktivitet. Skal være modig.

De hunde som ikke bruges i avlen bør neutraliseres inden videresalg så man sikrer sig at de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre /fysiske problemer ikke nedarves.

Træning: Udgangspunktet må være træning med snor på hvis man overhovedet er i tvivl om man kan magte en eventuel situation eller ikke kender hund og fører.

Racen er selvsikker og flytter sig ikke. Den er opmærksom på hvad der sker. Medierne lægger op til at når hundene slippes så kaster de dig over det nærmeste bytte ...........dette er ikke rigtigt!

Man kan få påbud om mundkurv og snor udenfor matriklen. Anmeld til politiet. hvis hundene ikke fungerer der hvor de er i jeres område/nabolag. De skal fjernes. Kontakt evt. kennelklubben som kan være behjælpelig med at håndtere en ubehagelig situation.

Amstaffen er desværre lidt en Trend-race i øjeblikket, hvilket ikke gør det nemmere

De er som udgangspunkt glade for andre mennesker men har dominansproblemer ift. andre hunde.

Hundene har tydeligt signalsprog men mangler mellemsproget. Med ansvarlige hundeejere er Amstaffen en rigtig god familiehund.

Han og tæver kan som regel være sammen uden problemer. Han/han er et reelt problem tæve/tæve er nogenlunde.

Steen Christensen med træningsmetoder ift. DCH

Har selv 2 Amstaffer: 1 tæve og 1 hanhund

Steen købte tæven fra Thomas ud fra lidt følelser. Hannen ud fra mentaltest.

Træning i DCH Odsherred

Unghunde fra 8 uger til ½ år på én plads

Øvrige fra ½ år

Alle trænere er på begge luftepladser + 2 hundekonsulenter

Hundene slippes og trænerne bryder ind hvis der er optræk til noget.

Præg dem så meget som muligt sammen med andre hunde i unghunde-gården – få luftet og socialiseret dem. Kig på dem hvilke signaler de sender – stop ved problemer.

En unghund som er meget dominant vil blive sendt over i voksen-gården til de gamle – så kan han lære det!

Indlæring med lederskab opfatter ikke at de har kropzoner.

Steen har et blandet hold med Amstaffer, Rottweilerne, Labrador. Vi bruger ekstremt meget tid på at læse signaler. Kan sende signaler lang tid før den gør udfald – opbygger sig til udfaldet som kan komme ”pludseligt”.

Hvis der kommer nogle signaler der kunne blive til noget senere, så distraher – lav noget andet og vend tilbage til øvelsen.

Træning med Amstaffer kræver utrolig stor opmærksomhed af trænerne og hundeføreren for hele tiden at være et skridt foran. Så det er 100% koncentration på hundens signaler

Tæven er rigtig god og bruges til ”besværlige” hanhunde af alle racer for at fortælle dem at ”her går grænsen”

Vær opmærksom på møde med andre hunde så der ikke sker noget når de mødes næste gang ½ time senere.

Tab af lederskab kan ske meget hurtigt og tager lang tid at genopbygge. Lederskab er vigtigt.

Som træner skeler jeg naturligvis til hvilke hunde jeg har, men tager udgangspunkt i at det er hunde alle sammen.

Runderingstræning: køres som normalt – figurantsikkerhed – stille og roligt

I forbindelse med ”hals” må der gerne ”tirres” under forudsætning af at træneren er sikker på sig selv og hunden og hunde kender ”slip” kommandoen 100%.

Kan kræve meget for at indlæringen vedrørende halsgivning kommer på plads.

Apportering: normal indlæring hos hannen – alternativ træning på tæven som skulle blive ”misundelig” på førerens apport som han havde med sig på armen mm.

Der behøves ikke være øvelser som hundene ikke skal lave. Hvis du ønsker øvelsen gennemført så træn bare.