Dommerudvalgets budgetmøde den 24. august 2008 på Hotel Hedegården Tilbage

Deltagere:
Dommerudvalget: Thomas Ryhave, Klaus Krog, Morten Jørgensen og Jytte Kristensen
HB kontaktperson: Johnny Voss

Dagsorden for mødet:

1. Budgetlægning (Thomas fremlægger aktuelle tal fra 2007 og 2008 til dato og forslag til kommende budget)

2. DM - status pr. nu + udarbejdelse af detailplan/struktur under DM

3. Dommerprøve i Bjerringbro
- deltagere / overnatning/program / arbejdsfordeling
- øvelser til prøven / dommersedler / bedømmelsesskemaer / skriftlige spørgsmål
- budget/deltagerbetaling

4. Drøfte årbogsændringer m.m.

5. Strategi for opdatering af konkurrenceprogram/dommervejledning 

6.   Dommerseminar 2008

7. Evt.
- herunder drøfte / aftale gensidig samarbejdsform med HB - kontakt 

AD 1
Budgetlægning
Thomas fremlagde tallene for i år. Indtil videre holder vi budgettet, med undtagelse af kørselsudgifterne.
Budget for 2009 blev tilrettet, og der blev udarbejdet budget for 2010.

AD2
DM – status
DM kører efter planen.
Som noget nyt vil vi i år ”afprøve”, at dommerne i den arrangerende kreds (værtsdommere) tager kontakt til deres meddommere inden DM for en præsentation og snak om, hvad man forventer af hinanden og samarbejdet på dagen. Dette for at optimere og styrke arbejdsformen.
Vi foreslår på sidste DM formøde, at dommere der skal dømme de frie øvelser ikke deltager i indmarchen, men tager ud på arealerne, således der er helt styr på tingene, når hundeførerne dukker op. Vi ønsker også, at øvrige dommere og DU går samlet i indmarch, for at sikre en hurtig fordeling til konkurrencepladserne efter DM-åbning. Vigtigt, at alle er klar og kan starte præcist.
Jytte undersøger om det er muligt at få dommermærker, på lige fod med de mærker hundeførerne får.
Klaus tager kontakt til Eva ang. adresser på de forskellige øvelsesarealer, således at der kan planlægges hvilken rute det er lettest for udvalgets besøg hos dommerholdene.
Udvalget deler sig i 3 hold. Jytte og Rene, Thomas og Per, Klaus og Morten.
Brev fra Anette ang. skjul blev drøftet og afklares med KU på sidste formøde.
Thomas reviderer evalueringsskemaerne.
Udvalget mødes på DM-pladsen fredag kl. 14.00.

AD3
Dommerprøve i Bjerringbro
Dommerprøven afholdes i weekenden den 11. – 12. oktober, hvor Bjerringbro har lovet at tage sig af den praktiske del af arrangementet. Overnatning foregår på Nørgaards Højskole.

Der deltager:
Kreds:          Aspiranter:  Instruktører:
1                    2                    2
3                    2                    2
4                    2                    2
5                    1                    1

Der er sendt budget til den afholdende klub, og det er accepteret.
Jytte fremlagde program for weekenden.
Thomas tager sig af dommerjakker og sammenligningsskemaer.
Jytte sørger for dommer bøger og -mærker.
Klaus sørger for navneskilte og dommersedler.
Arbejdsopgaverne for den praktiske prøve lørdag – Jytte og Thomas dømmer – Klaus og Morten leder øvelserne.
Overhøring søndag – Thomas.

AD4
Årbogsændringer:
Regler for protest ændres.
Jytte laver forslag og rundsender.

AD5
Strategi for opdatering af konkurrenceprogram/dommervejledning.
Der har været en henvendelse fra Horsens ang. udskiftning af blade i dommermappen.
Med henvisning til udviklingen i informationsteknologi vil alle ændringer blive lagt på hjemmesiden i et format, således at alle kan printe den ud og skifte den i mappen.
Alle henvendelser ang. tolkninger af programmet vil ligeledes blive lagt på nettet.
På denne måde sikrer vi, at dommere og hundefører får samme adgang til samme informationer.

AD6
Dommerseminar 2008
Årets dommerseminar holdes weekenden 15. – 16. nov. på Nørgaards Højskole i Bjerringbro
Vi arbejder på:
C + B frit søg på video.
E – startfelt på video.
B – app. og spring på video.
B – stå – sid – dæk på video.
Dette vil foregå lørdag den 13. sep. i Vesthimmerland.
Jytte og Thomas står for optagelser og redigering.
Udvalget mødes til seminaret fredag aften 18.00 på Højskolen.
Også her vil DcH Bjerringbro står for den praktiske del af arrangementet

AD7
Evt.
Jytte tjekker hvad vi har i formularmappen, der skal på hjemmesiden.
Vi afstemte samarbejdsform med HB - kontakt Johnny Voss til begges tilfredshed.
Jytte sluttede med at takke for et meget, effektivt og positivt møde, hvor en stor dagsorden blev behandlet på rekordtid. 

Referent

Klaus Krog


© Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening

 Til toppen Til startsiden Tilbage