TilbageReferat fra agilityudvalgsmøde, den 14.04.2003

Til stede: Jim Hempel (JH),
Søster Meyer (SM),
Rikke Christensen (RC),
Hans Peter Dinesen (HPD),
Torben Christensen (TC)

1. Åben for tilføjelser
Pkt 3d: Kursus; pkt. 3e: Dommere til DM 2003.

2. Konstituering af udvalget
JH startede mødet med, at byde alle velkommen. En særlig velkomst var der til AGU’s nye HB-kontaktperson TC.
Udvalgets konstituering og opgavefordeling:

3. Orientering v/formanden
  1. Undersøgelse af skader på agilityhundeEmnet er tidligere blevet drøftet i udvalget. JH tog emnet op igen, da der stadig er meget skriveri om emnet, især fra Helge Nielsen (HN), som bl.a. er HF, instruktør og dommer. HN mener, at de forskellige udvalg, der repræsenterer agility, ikke vægter hundens sikkerhed højt, hvilket han mener medfører, at agilityhunde får mange skader. DKK har valgt at lave deres egen undersøgelse vedr. skader, som er opstået på hunde i forbindelse med agility. AGU har valgt ikke at lave en tilsvarende undersøgelse, men vil hellere lægge kræfter i at lave en træningspolitik for agility, som bl.a. kommer til at indeholde indlæringsprincipper.
  2. Antal agilityhunde i DcH
    For at følge udviklingen af aktive agilityudøvere, vil AGU løbende lave en rundspørge til samtlige DcH-foreninger. Action: JH og SM.
  3. Træningspolitik for agility
    Som beskrevet tidligere, vil AGU udarbejde en træningspolitik for agility. Kurt Jensen har henvendt sig til AGU med tilbud om assistance til dette. AGU arbejder videre med det.
  4. Kursus
    Evaluering af kurset i februar 2003 m. Tina-Marie Jørgensen (TMJ) som instruktør: TMJ er en god instruktør og havde valgt primært, at undervise i praktik på baner fra NM og VM, hvilket var lidt for svært, for de forholdsvis mange klasse 1 hunde.
    Generelt må konkluderes, at én instruktør er for lidt til 15 kursister m. hunde+5 kursister u. hund og at det er svært, at undervise, så alle får lige meget ud af kurset, når klientellet er så blandet, som det er nu, hvor kurset også udbydes til ikke-kredsinstruktører.
    Kursus 2004: AGU har vedtaget, at næste kursus bliver et indlæringskursus for kredsinstruktører og måske trænere. Begge uden egen hund, men med ’fremmede’ hunde. Foreslået instruktør: Tina-Mette Jørgensen (m. Chester). RC tager kontakt til Tina-Mette om mulige datoer og pris.
    Desuden undersøger RC priser på mulige uddannelsessteder, ridehal, leje af bane og hundeførere.
    Derudover vil AGU søge UU om at få et 1-dags massagekursus med Bente Iversen (dyrlæge fra Sjælland) som instruktør.
  5. Dommere til DM 2003
    JH og HPD er dommere til DM 2003. RC er AGU’s repræsentant til DM 2003.

4. Gennemgang af post siden sidste møde: Alle
JH udleverede den post, som ikke er udleveret inden mødet.
I det udleverede post, var der en agilitystævne-rapport, som tidligere er blevet udarbejdet, men kan udformes anderledes. AGU mener, det er en god idé med en agilitystævne-rapport. HPD udarbejder en ny (som også skal bruges indenfor DKK).

5. Orientering v/udvalgsmedlemmer: Alle
Iab.

6. Orientering v/HB: Torben
TC startede med en præsentation af sig selv. Han nævnte, at han ser en fremtid i DcH i agility, både for seriøse og ikke-seriøse HF.
HB er ikke længere observatør i udvalget, men TC er udvalgets kontaktperson til HB. Han skal inviteres med til alle møder, men har kun mødepligt til møder, hvor der drøftes målsætninger og budget.
HB har kun holdt et møde, som var dagen efter landsmødet. Der henvises til referatet (nr. 77/03). Næste HB-møde er d. 27/4.
D. 21/6 er der fællesmøde med HB, hvor emnet er fælles målsætninger. RC og SM repræsenterer AGU.
D. 22/11 er der fællesmøde med HB og udvalgsformænd.

7. Orientering fra Fællesudvalget: Jim
JH deltog ikke i sidste møde i Fællesudvalget d. 13/1-2003. Han henviser til referatet fra mødet, som er udleveret.
Næste møde er d. 12/5-2003.
På opfordring fra SM, laver JH et indlæg til DcH-Bladet om FUFA.

8. Evt.
SM havde en forespørgsel fra en HF, lydende på om der kan laves en dispensation, så en HF med en stor hund kan starte i mellem klasse, men udenfor konkurrence, hvis hunden ligger lige over mindstemålet for store hunde og derved kan have svært ved at klare højderne. AGU’s mening er, at der ikke kan gives sådanne dispensationer.
Genbrugspokaler er ved at vinde indpas til ag-konkurrencer. Det er HF som giver deres tidligere vundne pokaler til deres forening, som denne så kan bruge, når de afholder konkurrencer. Selvom der ofte gives f.eks. foderpræmier udover genbrugspokalen, er AGU’s mening, at det er forkert, at benytte sig af genbrugspokaler, men kan ikke lave regler herom.
JH viste resten af udvalget et kort over arealerne til DM 2003. Agility får gode forhold.
For at højne AG-dommernes niveau og klarlægge, om der er områder, som evt. kan forbedres, vil dommerne i AGU (JH, HPD og RC) tage ud til konkurrencer og observere de dømmende dommere. Der skal også kigges på dommerne i AGU, når de er dommere til konkurrence.
HPD laver et skema over hvad der skal observeres, så det er de samme ting, der kigges på. Desuden orienterer HPD alle AG-dommerne om tiltaget.
Ud fra ovenstående, kan AGU’s dommeransvarlige planlægge efteruddannelse og uddannelse, så dommerne bliver så kompetente som muligt.

Referent: Søster Meyer

 Til toppen Til startsiden Tilbage      

Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening, 13-03-2011 Copyright