LÆS MERE OM RALLY
 

Rally blev først beskrevet i USA af Bud Kramer. Hans mål var at beskrive et prøveporgram, hvor det positive og villige samarbejde mellem hund og fører var i højsædet. De enkelte øvelser skulle afspejle den kommunikation og de bevægelser, som skabte det gode grundlag for det daglige samvær med hunden.
De øvelser, som Bud har beskrevet, er alle udviklet så de kan bruges i hverdagen når hunden fx er med i byen. I 2001 blev de første prøver gennemført i USA og siden 2003 er rally blevet brugt i træningen flere og flere steder i Danmark.
Siden 2006 har der, i Danmark, været afholdt prøver i rally. Ved prøverne er glæden, udstrålingen og samarbejdet vigtigere end præcisionen. Under prøven kan der kommunikeres frit med hunden, og der er ingen krav om brug af særlig kommandoer.
Prøverne gennemføres på en bane af 10-20 skilte, som angiver hvad hunden og føreren skal gøre undervejs. Hundeføreren skal selv finde den rigtig vej rundt på banen og sikre at hunden får gjort øvelserne rigtigt. Det hele foregår i et raskt tempo og med en god udstråling.
Mange lydighedstrænere har fundet inspiration i rallytræningen.
Der konkurreres i fem klasser i rally; begynder, øvede, ekspert, champion og en åben klasse som alle kan være i. Den åbne klasse er den der giver adgang til DcH's DM i rally. 
 

Nyheder

Sponsorer