© 2018 Danmarks civile Hundeførerforening

Ungdomshold på Himmerlandsgården

I år har Ungdomsudvalget været så heldige, at vi har fået et Ungdomshold på Himmerlandsgården. Det hele foregår i bededagsferien (17.-19.05) i Hadsund. Vi har også været så heldige, at vi har fået lov til, at ikke-medlemmer kan deltage (ved tilmelding skal man ved ”DcH-medlemsnummer” blot skrive 11, hvis man ikke er medlem). Dette skyldes, at antallet af unge i DcH er meget lavt, og vi vil derfor gerne kunne give ikke-medlemmer en chance for at se hvor meget DcH kan tilbyde. Deltagerne på Ungdomsholdet sover i eget telt på pladsen, og skal sove i teltet sammen med hunden. Arrangementet er med fuld forplejning.
På holdet bliver der undervist i samarbejde og tillid, så hund og fører kan få et endnu bedre forhold. Der vil desuden også blive undervist i agility, rally og anderledes lydighed.
Underviserne på holdet er Lotte Thomsen, som er mangeårig underviser på den tidligere Ungdomslejr, samt Julie Koed Aasted, som er formand for Ungdomsudvalget samt deltager (og senere underviser) på Ungdomslejren fra 2007-2017.

 

Vi er ved at få lavet nye foldere om ungdomsarbejdet i DcH og hvis I vil have en lille stak af dem, så giv mig besked på ungdom@dch-danmark.dk og så finder vi ud af at få sendt Jer nogle😊

 

Med venlig hilsen

Julie Koed Aasted

Ungdomsudvalgsformand
Tlf. 60110481

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk